BLOG
Empty article - Subtitle
Ledere af elevers læring og trivsel
Der har været megen snak og debat om behovet for stærkere skoleledere og stærke ledere ved læreruddannelserne. Også her på bloggen. Læreruddannelsen er i sig selv en lederuddannelse, fordi lærerens arbejde har med ledelse at gøre. Som eksempler kan peges ledelse af undervisning, ledelse af læreprocesser og ledelse af relationer.
En lærer er først og fremmest leder af undervisning og dermed isoleret set den mest afgørende faktor for elevernes læring. I læreruddannelsen skal studerende blandt andet have indsigt i flere af skolens fag - i deres indhold, sådan som de er organiseret i læseplaner og målbeskrivelser. Men man kan ikke nøjes med faktuel indholds-viden om fagene. Man må som komme kommende lærer gøre sig overvejelser over, hvordan man vil gribe undervisningen an, hvilke undervisningsmidler man kan bruge, hvordan eleverne skal arbejde osv. Heller ikke dette er tilstrækkeligt. Undervisningen skal tilrettelægges, så den sigter mod bestemte læringsmål for elever. Sociale, faglige eller begge dele.
At lede undervisning handler grundlæggende om det at kunne tage beslutning og kommunikere - at vælge kvalificeret mellem en række alternativer, vide hvad man vælger til og fra og hvorfor - og at kommunikere om disse valg, så det giver mening og er interessant for dem, der deltager i undervisningen.
Men det er ikke gjort med det. Det er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt, at en lærerstuderende og en lærer ved noget om et fag, bliver i stand at vælge et undervisningsindhold og en hensigtsmæssig undervisningsform, der så kan omsættes til kommunikation og dermed undervisning. Man kan nemlig undervise nok så meget. Det får først betydning, hvis eleverne lærer noget.
Elever lærer noget, når de kan bruge deres viden og færdigheder til at løse opgaver i bestemte kontekster. I historieundervisning skal de vide noget om historisk metode for at vurdere forskellige kilder kritisk. De kan bringe samspillet mellem viden og færdigheder i spil i forhold til websitet om holocaustbenægtelse og på den baggrund træde skridtet tilbage og overveje, hvordan de i almindelighed skal forhold sig til informationssøgning på nettet. Følgelig skal de ikke bare bruge viden og færdigheder til opgaveløsninger. De skal ideelt set også have mulighed for at reflektere over det. Eleverne skal ikke evaluere deres egen læring alene, men det skal ske i dialog med læreren, der giver feedback i forhold til, hvordan eleverne fremadrettet skal lære mere.
Derfor må læreren også være leder af læreprocesser, hvor de sætter mål for elevers læring, relaterer undervisningsindholdet til de mål og gennemfører undervisning i læringsmiljøer, hvor viden og færdigheder kan bruges til autentiske opgaveløsninger. De skal evaluere undervisning sammen med eleverne og på den baggrund udvikle den fremadrettet.
For at blive det må den lærerstuderende have indsigt i læringsteori, vide hvad det vil sige at lære noget og bruge denne viden i undervisningen. Læringsteori er et omfattende og yderst interessant forskningsfelt, hvor det handler om, hvornår og hvordan elever forstår undervisningen, så den giver mening og lyst til at lære mere. Det gør den for eksempel, når den både indeholder noget, eleven kender til i forvejen, og når den indeholder noget nyt, overraskende og fremmedartet.
Undervisning og læring foregår i sociale sammenhæng - imellem læreren og eleverne og imellem eleverne indbyrdes. Når mennesker er sammen, er der altid en risiko for, at man taler forbi hinanden, bliver misforstået, tager fejl, bliver uenige, bliver udelukket eller bare føler sig udenfor og anderledes. Hvis det bliver normen, vil man på længere sigt mistrives, og det er for så vidt det samme, om det er i en virksomhed på arbejdsmarkedet eller i en klasse i skolen. Man udvikler sig ikke optimalt, og man lærer ikke tilstrækkeligt, hvis ikke man trives. Det er dokumenteret, og det må man tage hensyn til. Derfor må læreren også være leder af relationer, og lærerstuderende må vide, hvordan man indgår i, påvirker og udvikler relationer. I første omgang går det på relationerne imellem eleverne. Her drejer det sig blandt andet om regler, adfærd og kommunikation generelt; men da eleverne er forskellige, er der individuelle hensyn at tage, og så drejer det sig om tolerance, respekt, motivation og udfordring. I anden omgang går det på relationerne imellem lærer og elev(er), og så bliver det sværere. Som lærer er man nemlig en del af den sociale sammenhæng, og man indvirker på den, hvad enten man vil det eller ej - positivt (forhåbentligt) eller negativt! Ved i studiegrupper, praktikgrupper og vejledning 'at iagttage sig selv udefra' får man i læreruddannelsen mulighed for at udvikle sine relationskompetencer.
Dette er bare et par eksempler på, hvorfor en læreruddannelse er en lederuddannelse og måske den vigtigste af alle.
