BLOG
Empty article - Subtitle
Også læreruddannelsen skal bruge stærke ledere
Læreruddannelsen skal ikke først og fremmest have dilemmastærke ledere. Den skal bare have stærke ledere. Det er en historie, vi fint kender i øjeblikket.
Når Germont – senior - i Verdis opera La Traviata sympatisk nok gerne vil have sin fortabte søn tilbage i familiens skød, så er det samtidig bourgeoisi-faren, der forsøger at vriste den upassende forelskede søn ud af luksusskøgens atypiske og i begyndelsen modstræbende favntag. Men han bliver klogere, den gode Giorgio Germont. Dilemmaerne vælter ind over ham, men de handlingslammer ham ikke. Han bliver bare i sidste ende langt mere nuanceret, reflekteret og værdibevidst.
Germont senior er ikke hovedpersonen i La Traviata, men han har min usaglige sympati – for Verdi har udstyret ham med nogle af de smukkeste sange, jeg kender. Og i aften blev han sunget underskønt. Jeg har netop forladt Deutsche Oper, taget U-bahn til Eberswalder Strasse, og efter en lys, varm og dejlig dag er det nu sort nat i Berlin. Her er tyst.
Jeg strøtænker, at det især er solidariteten i beskrivelsen og problematiseringen af livsnære dilemmaer, der fastholder La Traviata i musikkulturen. Tekst og musik er 160 år. Og hvad med Mozarts endnu ældre Don Giovanni, som mange kærlighedstrofaste unge sikkert har til gode at møde i levende live. Ikke nødvendigvis som opera, men som menneske. Musik og litteratur. Der er masser af eksempler. Tusse gamle eksempler. Og de er stadig i stand til at vække til eftertanke.
Corydon, Østergaard og Antorini bliver ikke stående i historien. Visionsløst tromler deres ministerier frem med manglende indsigt i dilemmaer. De cand-scient-poler deres respektive ressortområder på baggrund af éndimensionale forestillinger og analyser.
Vi har netop med Folketingets indgriben fået afsluttet overenskomstkonflikten på lærerområdet. Selvom politikerne formentlig tror det modsatte, så er vi nu så langt fra at kunne diskutere kvalitet i grundskolen, og forbedre den, at Folkeskolen i værste fald er på vej til at have udspillet sin historiske rolle. Den kan næppe blive ved med at blive diskuteret, analyseret og lovgivet forkert, uden at det får konsekvenser. Kortsigtede skoleledere, som i 10-15 år med rette har beklaget, at der slet ikke var overskud og tid til at være kvalitativt pædagogiske ledere på skolen, skal nu finde ’nye’ økonomiske midler frem ved interne besparelser via markant mere administrativt arbejde. Har de overhovedet overblik til det? Eller er der nu bare skabt endnu en djøf-iseringsmulighed af forretningen Folkeskolen?
Den samme omstillingsproces vil uden tvivl ramme læreruddannelsen. Også her vil man skulle æde sin egen hale på et tidspunkt. Hvorfor skal en idrætslærer i øvrigt også have samme forberedelse som en matematiklærer? Og hvorfor skal en erfaren lektor have samme forberedelse som en mere uerfaren adjunkt? Her er masser af penge at komme efter.
Ledelse, ledelse, ledelse. Det er et ganske centralt mantra for den nuværende fase af markedsgørelsen af grundskole og læreruddannelse. Stærkere ledelse. Kvantitet og kontrol kommer i stigende grad i højsæde fremfor tillid og synliggørelse af værdier og kvaliteter. Der er allerede groteske eksempler med hensyn til evalueringer i den nye læreruddannelse, - ministerielle eksempler som forhåbentlig bliver taget af bordet igen, inden det er alvor med læreruddannelsen pr. august i år.
Det er helt nødvendigt med disse ’afpolitiserede’ ledelser, siger politolog Henrik Bang til dagbladet Information (2.-3. marts 2013). Ledelserne er krumtappen i den nuværende omstillingsproces. Og det er smilende ledelser, som Henrik Bang kalder det. Venlige ledelser. Så hvordan eventuelt forholde sig oppositionelt – eller bare kritisk - til dét? Det mest uhyggelige ved udviklingen p.t. er netop fraværet af kritik, siger Bang.
Her er den kommende læreruddannelse ingen undtagelse. Fordybelse og kritik må vente, og det samme må kvalificerende diskussioner af dilemmaer; om der nogen sinde bliver plads til det i den kommende læreruddannelse, som mere og mere peger i færdig-pakke-retning, koncepttænkning. Reformen af læreruddannelsen er god nok, siger et par af reformfædrene i dagbladet Politiken den 23. januar i år. Den skaber fornyelse. Men vil den virke i praksis, spørger de? Og de svarer selv, for det vil nemlig i høj grad afhænge af, om uddannelsen ”har den ledelsesmæssige styrke og kompetence til at sætte reformen igennem”, understreger de. Og den sang kender vi alt for godt i forvejen i disse år. Den måler sig på ingen måde med Germonts smukke og blivende sange.
