BLOG
Empty article - Subtitle
Relationskompetence, Læreruddannelsen i Aarhus
Relationskompetence er af stor betydning, men læreruddannelsen har traditionelt ikke gjort meget ved det. Læreruddannelsen i Aarhus udvikler nye muligheder.
Læreruddannelsen i Aarhus startede i 2012 et interessant projekt om udvikling af studerendes relationelle kompetencer. Projektet gennemføres i samarbejde med foreningen Børns Livskundskab v. psykolog Helle Jensen. Det omfatter to hold studerende, som skal arbejde med projektet gennem hele deres studietid. Foruden kursusforløb med øvelser i nærvær og empati arbejder de studerende med relationelle kompetencer både i linjefag og pædagogiske fag. Og Læreruddannelsen i Aarhus har samarbejde med en række folkeskoler, hvis praktiklærere har efteruddannelse i nærvær, empati, mindfulness m.m.
Sammen med mine kolleger Mia Herskind og Anne Maj Nielsen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) følger jeg projektet som forsker for at dokumentere forløbet og dets virkninger på de studerendes lærerkompetencer og for at kunne bidrage til at inspirere andre læreruddannelser med erfaringerne fra projektet.
At kunne etablere og opretholde relationer er en af lærerens tre centrale kompetencer. De to øvrige er klasseledelsesmæssige og didaktiske kompetencer. Det slog Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning fast i et meget indflydelsesrigt forskningsreview fra 2008. De relationelle kompetencer er ikke ”blot” af betydning for elevernes trivsel og alsidige udvikling, men har også målelig indflydelse på elevernes faglige udbytte.
Denne viden om de relationelle kompetencers betydning er en stor udfordring til læreruddannelsen, der ikke har megen tradition for at arbejde med udvikling af denne del af vordende læreres kunnen. Groft sagt er traditionen, at man udvikler de studerendes didaktiske kompetence ved at arbejde med linjefagenes indhold og med fag- og almendidaktiske teorier på seminariet/professionshøjskolen. Og at man arbejder med at udvikle klasseledelseskompetencer i praktikken. De relationelle kompetencer har læreruddannelsen haft svært ved at gøre noget ved: Der er ikke – eller har indtil for nylig ikke været – megen teori om emnet. Og praktikperioderne har været for kortvarige til, at de studerende for alvor kunne lære at udvikle relationer til eleverne.
En grund til at læreruddannelsen traditionelt ikke har gjort meget ved de relationelle kompetencer er, at mange indtil for få år siden næppe anerkendte de relationelle kompetencers centrale betydning. Holdningen var, at de faglige og didaktiske kompetencer er altafgørende. Nu er der forskning, der tyder på, at ikke blot er de relationelle kompetencer vigtige – de er endnu vigtigere end de faglige. John Hattie har i sin meget brugte ”Visible Learning” fra 2009 sammenlignet effekterne af forskellige lærerkompetencer. Og ifølge ham har lærerens relationer til eleverne langt større indflydelse på elevernes læring end lærerens faglige kunnen.
En anden grund til at læreruddannelsen traditionelt ikke har gjort meget ved de relationelle kompetencer er, at man har opfattet det som noget privat, der angik lærerens personlige egenskaber. Man vidste naturligvis af praktisk erfaring, at læreres personlige kvaliteter kunne spille en stor rolle for deres arbejde, men man betragtede det ikke som noget, hverken læreruddannelse eller skole kunne eller skulle gøre noget ved. Hvad enten man anså lærere for at være lønarbejdere eller professionelle, måtte man lade dem have deres personlighed i fred.
Naturligvis skal læreruddannelsen og skolerne ikke til at bedømme læreres personlige egenskaber. Og de skal ikke optage studerende eller ansætte lærere på baggrund af personlighedstest. Lærere skal have lov at være lige så personligt forskellige som andre mennesker. Relationelle kompetencer handler slet ikke om at have bestemte personlighedsegenskaber, men om at kunne bruge sin opmærksomhed og sit nærvær i sit arbejde. En lærer skal vise eleverne interesse og kunne være varm, imødekommende og rummelig i sit forhold til dem. Og det kan man lære uanset, om man er ind- eller udadvendt, eller hvilke grundlæggende personlighedsegenskaber man i øvrigt måtte være i besiddelse af. En lærer skal ikke have bestemte personlighedsegenskaber, men skal kunne bruge sin person professionelt i sit arbejde.
Andre professioner har en lang tradition for, at professionelle lærer at bruge deres person, deres nærvær, opmærksomhed og følelser i arbejdet. Det gælder fx psykologer og skuespillere. Naturligvis skal undervisning ikke være hverken psykoterapi eller skuespil. Men lærerprofessionen kan lære af andre professioner, der gennem årtier har udviklet viden om, hvordan man kan bruge sin person professionelt.
