BLOG

Empty article - Subtitle

Fra min anden klasse - december

Nej, hvor tiden dog går hurtigt. Nu er der allerede gået en måned igen. Hvad har vi egentligt nået at lave i matematik i anden klasse i løbet af den sidste måned?

Publiceret Senest opdateret
Nej, hvor tiden dog går hurtigt. Nu er der allerede gået en måned igen. Hvad har vi egentligt at lave i matematik i anden klasse i løbet af den sidste måned?
Vi har faktisk haft en hel dag ekstra, hvor vi kun lavede matematik. Jeg har et hold lærerstuderende på første årgang, der har arbejdet med storyline. De har gruppevis lavet en storyline til anden klasse, og, vi valgte, at alle skulle have overskriften "Idrætsdagen". De brugte en hel dag på at afprøve disse, og der blev dagen igennem arbejdet hårdt i de forskellige grupper. Børnene var ude at løbe, hoppe, kaste med bolde mm, og det hele blev målt og registreret, så der efterfølgende kunne laves forskellige skemaer og diagrammer. En del af diagrammerne blev bygget i centicubes først for derefter at blive tegnet. Det gav anledning til en snak om gennemsnit, og klassen fik denne dag, på en meget illustrativ måde, lært, hvad gennemsnit er.
Så har vi igen været så heldige, at vi kunne låne CFU's Ipads. Jeg valgte, at vi skulle arbejde med mønstre, mens vi havde Ipads til låns.
Børnene er blevet meget gode til at fotografere med dem, så den først opgave, de blev sendt ud på, var at finde mange forskellige mønstre rundt omkring skolen - både inde og ude. De skulle tage et antal billeder af dem, så de senere havde noget at arbejde med. Derefter arbejdede vi med mønstrene i klasselokalet. Her havde de forskellige byggematerialer i form af geometriske figurer, mælkekapsler, papbrikker mm til rådighed. De skulle bygge fladedækkende mønstre og derefter fotografere dem.
Til sidst skulle de arbejde i appen "Pages". De skulle fremstille nogle sider, hvor de præsenterede og beskrev nogle af de forskellige mønstre, som de dels havde fundet og dels havde bygget selv.
Igen oplevede jeg at Ipaden er fremragende til den slags opgaver. Samtidig er børnene blevet fortrolige med den, og de kan derfor klare mange tekniske ting selv i grupperne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.