BLOG

Empty article - Subtitle

Fra min anden klasse - februar

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De første uger er fløjet af sted, og vi skulle desværre allerede tage afsked med vores to praktikanter. Det har været nogle fantastiske uger med mange spændende aktiviteter og oplevelser. Deres plan blev fulgt, og samtidig blev der også plads til nogle ekstra aktiviteter. Børnene er blevet gode til at lave forskellige diagrammer, og vi var alle tre meget overraskede over, hvor hurtigt de kom i gang med at arbejde i Excel. Efterfølgende lavede de nogle af diagrammerne i hånden, og lige nu er hele vores klasse dekoreret med flotte plancher med forskellige diagrammer.

Jeg var fraværende nogle timer i forrige uge, og i disse timer skulle klassen fremstille deres egne spil. Jeg må sige, at jeg var imponeret, da vi i går skulle spille alle de flotte spil. Der var mange gode detaljer, og børnene havde virkelig været kreative og tænkt gode taktiske og strategiske tanker.

I de sidste timer evaluerede praktikanterne forløbet med eleverne. Og da de blev spurgt om, hvad der var arbejdet med i de seneste uger, kom det prompte fra en af eleverne: Spil, statistik, diagrammer og kombinatorik. Børnene har lært fagudtrykkene fra starten. Efterhånden som der kommer nye fagord, kommer de op på væggen på små sedler. Det har den gevinst, at når vi taler om matematik, kigger eleverne ofte op på sedlerne og bruger derefter de rigtige fagudtryk.

I den næste periode skal vi rigtigt i gang med at multiplicere. Den nye plakat til Abacus er lige kommet fra trykkeriet. Her er tegninger fra det ene tema - skolefesten - fra bogen til anden klasse. Alle tegninger på plakaten kan relateres til multiplikation, og det bliver her tydeligt for børnene, at multiplikation er en gentagen addition.