BLOG

Empty article - Subtitle

Lektier??

3. klasse laver undersøgelser - en anden måde at lave lektier på.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med jævne mellemrum bliver begrebet lektier diskuteret i medierne. Denne diskussion foregår dog også på min egen skole. Hvor længe skal eleverne lave lektier? Hvor meget skal de lave? Hvad gør vi, når de ikke bliver lavet? Og der er vist brugt meget krudt gennem tiderne ude på skolerne at lave forskellige systemer til at registrere, hvem der har fået lavet lektierne, og hvem der har glemt dem.

Jeg er ikke den store tilhænger af lektier i traditionel forstand. Det bliver let sådan, at dem, der kan det hele får lavet lektierne (og de har nok ikke brug for den ekstra træning) og dem, der har svært ved det, får et nyt nederlag - enten fordi de ikke kan finde ud af at lave dem, eller fordi de glemmer dem.

I Abacus lægger vi op til en anden form for lektier. Børnene skal lave forskellige undersøgelser. Mine elever får hver uge en undersøgelse, som de skal lave i løbet af ugen derhjemme. Den har relation til det tema, som vi er i gang med at arbejde med. Det er meget ofte nogle praktiske opgaver, som de skal udføre derhjemme. Det kan fx. være: Find nogle ting, der er mellem 1m og 2 m lang, Tegn en skitse af dit værelse, Udfyld et diagram over alle de forskellige vejskilte, som du møder i løbet af ugen.

Eleverne i 3. klasse er glade for disse undersøgelser, og jeg har ikke de store problemer med, at de ikke bliver lavet. Jeg får mange positive reaktioner fra forældrene om, at de også er glade for denne form. De kan selv planlægge, hvornår arbejdet laves, de bliver involverede på en narturlig måde, der bliver en masse matematiksnak derhjemme osv.

Så ud fra dette, er det en form, som jeg vil fortsætte med fremover.