TEACCH og Kierkegaard

Siden slutningen af 1980´erne har TEACCH - eller “Treatment and Education of Autistic and related Communication Handicapped Children” - været et populært pædagogisk koncept i Danmark.

Inspirationen fra TEACCH kan i specialpædagogiske læringsmiljøer ses i visualiseringer, struktur og individuelt tilpasset undervisning. Og på mange specialskoler er det comme il faut at indrette det fysiske rum med afskærmning, arbejdskasser og piktogrammer.

Lille mis, lille mis...

At gøre brug af elevernes styrker er helt sikkert altid et godt pædagogisk udgangspunkt. Og TEACCH begrundes netop med, at elever med autisme blandt deres styrker kan have visuelle evner, god hukommelse og opmærksomhed på detaljen. Som speciallærer finder du hurtigt ud af, at nok kan elever med samme diagnose have både styrker og vanskeligheder til fælles, men stadig gælder det gamle rim om den lille mis på vejen - den er sgu´ sin egen! Når vi i dag taler om autisme som ASF, autisme spektrum forstyrrelse, indikerer det netop, at en gennemgribende udviklingsforstyrrelse kan komme til udtryk på mange forskellige måder. I princippet vel på lige så mange måder, som der er mennesker, der lever med diagnosen. Baseret på egne erfaringer tænker jeg, at mangfoldigheden også gælder andre elevgrupper. Derfor lyder det gode råd til den nye lærer på specialområdet stadig: “Har du mødt ét barn med ADHD, så har du mødt ét barn med ADHD!”

Et humanistisk menneskesyn

Hvad betyder dette for vores specialpædagogiske praksis? Ifølge hjemmesiden for Center for voksne med autisme og ADHD i Århus, bygger TEACCH på et humanistisk menneskesyn, der “handler grundlæggende om at anerkende personens måde at være på med respekt for vedkommendes interesser og særpræg. Det handler ikke om at normalisere personer, men om at støtte den enkelte i forhold til dennes ressourcer og udviklingsmuligheder.” Kodeordet er altså anerkendelse, ikke at sætte eleverne i bås. Derfor er din vigtigste opgave heller ikke bare at skabe struktur, og slet ikke for strukturens egen skyld. Med TEACCH som inspirationskilde er din vigtigste opgave som lærer stadig at få øje på elevernes styrker, forstået som deres ressourcer og udviklingsmuligheder. Så kan skemaer og piktogrammer være nyttige redskaber, hvis de virker.

Hvad har det med Kierkegaard at gøre?

Søren Kierkegaard skriver i “Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed” (1848):

“At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar.”

Hvis ordet hjælpekunst læses som synonym for undervisning og pædagogik, er Kierkegaards tanker helt i tråd med menneskesynet bag TEACCH. Og hjælpekunsten handler ej heller for Kierkegaard om at forvalte særlige pædagogiske koncepter.

Understreger dette ikke blot, at specialpædagogikken er en kunstart båret af nysgerrighed og respekt?