BLOG

BLOG

Empty article - Subtitle

Richard Wagner som anledning

Lad nu skolen give plads til dannelsesprocesser gennem æstetiske erfaringer og udtryk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Musik, dans, drama og tegninger er alle kunstneriske/æstetiske udtryksformer. Disse udtryksformer er kendetegnet ved at overskride den diskursive, boglige, intellektuelle form for læring som ellers dominerer  folkeskolen. Æstetiske læreprocesser handler om, at eleven arbejder med sin egen forståelse og erfaringer - og at eleven eksperimenterer med forskellige måder at udtrykke dette materiale symbolsk, billedligt, kropsligt eller gennem musicering. Se hertil Austring & Sørensen ”Æstetik og læring” (2006).

Kunstarter som musik, dans, poesi og billedekunst har iflg. musikforskeren Christopher Small (i bogen ”Musicking”) en oprindelig rod der dybest set er rituel og mytologisk. På tværs af alle kulturer synes et af de ældste og dybeste behov i mennesket (udover den rent materielle overlevelse) at være behovet for at sætte sig selv ind i verden på en meningsfuld måde. Dvs. at formgive sig selv som en meningsfuld del af kosmos. Mircea Eliade viser dette i bogen ”Den evige genkomst” (1966).

Dette behov er siden heden old blevet realiseret gennem mytologiske grundfortællinger og gennem sanselig-æstetiske udtryksformer, gennem kropslige ritualer. Her har mennesket gennem årtusinder opretholdt og vedligeholdt sit forhold til guderne og til kosmos. Poesi, dans, musik, billedudsmykning artikulerer alle symboler og billedverdner der peger mennesket udover hverdags-virkelighedens materielle overlevelse og ind i en større merbetydning. Dette er en merbetydning der markeres symbolsk, mytologisk, ritualiseret og sanselig-æstetisk.

Det menneskelige behov for denne merbetydning ligger ved, at universet, kosmos, verden, skabelsen overstiger vores fatteevne som mennesker. Vi har altid følt os lille i universet. Fra oldtidsmennesket til idag. Under mælkevejen om natten og med udblik mod stjernerne i det åbne kosmos. Alt dette har gennem årtusinder kaldt på symbolske udtryk, mytologiske fortællinger. Mytologi er fortællinger der opretter en orden, hvori mennesket kan høre til. Vort behov for symbolsk merbetydning handler om vort behov for mening: behovet for at opretholde en balance i kosmos; at stifte harmoni mellem de levende og de døde; at forsone livsmagterne og dødsmagterne i naturen; at stille guderne tilfreds gennem ofringer.

Kunstarternes æstetiske, symbolske udtryk har altså en oprindelse der ligger helt nede i vores behov som mennesker, for at føje os selv meningsfuldt ind i et kosmos. Dette univers overstiger nemlig vores fattevene og kapacitet som mennesker. Denne afmagt afhjælpes gennem mytologiernes billedsprog; gennem omgangen med sanseligt-æstetisk udtryk. 

En del af begrundelsen for relevansen af de æstetiske læreprocesser som område, er altså at de rækker ned i de dybeste lag af vores civilisation og ned i de dybeste lag af vores måde at være mennesker på i verden.

Vores egen N.F.S. Grundtvig siger i ’Nordens Mythologi’ (1832) at vores billedsprog og symboler løber sammen i mytologiske grundfortællinger. Iflg. Grundtvig er det fordi, at når kulturer reflekterer sig selv gennem grundfortællinger der er symbolske, billedlige og æstetiske, metaforiske så lever de evigt.

Det er det som den danske forfatter Jakob Knudsen i sin højskolesang ”Her rejses en skole som så mange før” kalder for 'den gamle tale’ (1907). Han hentyder her til det mytologiske billedsprog, der bestemmer livet som en opgave og som en forpligtigelse. Dette mytologiske grundsyn står i skarp kontrast til den hedonistiske, nydelsesorienterede jeg-mig individualisering der løber over verden som en svøbe i vores tid. Her er livet noget der blot er til for mine lyster og mine behov.

De sanselig-æstetiske læringsprocesser i omgangen med fortællinger, billeder, dramatisering og musik, - dette har ikke tilstrækkelig megen plads i den boglige skole idag (se Austring & Sørensen ”Æstetik og læring” (2006), s. 138ff).

På skoler der tager denne æstetiske læringsdimension alvorligt, der kunne man eksempelvis lade musik- og dansk-faget samarbejde om Wagner’s opera ’Niebelungens Ring’. Det ældgamle mytestof og de genstridige, orkestrale klangverdner skulle være rigeligt, til at give udskolingsleverne en opbyggelig fremmedgørelseserfaring. Omgangen med dette materiale er livsduelighed på speed.

Powered by Labrador CMS