BLOG

Empty article - Subtitle

Musikfaget

Om et af musikfagets aktuelle dilemmaer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Musikken har som undervisningsindhold det ved sig, at den i udgangspunktet fungerer i elevers uformelle fællesskaber, dvs. som cirkulerende del af den enkeltes socialiseringsfelt. Musik fungerer her som soundtrack til de unges fællesskaber, deres identitetsarbejde, (dvs. deres nedture, forelskelser, sejre, nederlag, forhåbninger og drømme).

Men når eleven pludselig skal arbejde med musik som fag i skolen, da rykkes musikkens funktion fra elevens fritidsliv med familie og venner pludselig ind i skolens læringsfelt. Dvs. musikken fjernes dermed fra de sociale rum uden for skolen der i alt væsentligt har defineret dens funktion og mening for eleven.

Fra at være et livsverdens-fænomen i et socialiseringsfelt (i en baggrundsbetydning), bliver musik nu et kompetencebeskrevet indholdsobjekt i skolens læringsfeltet (med en forgrundsbetydning). Dette musikfagets aktuelle prestigetab i skolen er paradoksalt: samtidig med at musik er mere populært end nogensinde før i unge menneskers uformelle fællesskaber uden for skolen, bokser faget med sin legitimitet i vor tids boglige kundskabs-skole. Det er med andre ord et misforhold mellem musikkens voksende betydning i socialiseringsfeltet uden for skolen i forhold til musikkens krise som fag i skolens læringsfelt. Dvs. fra en cirkulation af tavs mening og implicit baggrunds-betydning i socialiseringsfeltet løftes musikken som skolefag ind i læringsfeltet og knyttes her til en ekspliciteret forgrunds-betydning (spændt ud over målbare læringsmål). Som kompetencebeskrevet forgrund mister musikken dermed det der får den til at fungere i socialiseringsfeltet.

Musikfagets stilling gør det forhold tydeligt, at skolen her er henvist til at håndtere en spænding mellem elevens primære erfaringer i socialiseringsfeltet på den ene side og elevens kompetence-beskrevne erfaringer i læringsfeltet på den anden side.

I vor antologi "Uren pædagogik 3" blev den tese drøftet, at en afgørende baggrund for dette paradoksale forhold er, at dannelsesfeltet er blevet svære at fastholde i grundskolen.