BLOG
Empty article - Subtitle
Room moms - Whoever volunteers the most, wins!
USA er et land med frivillige. Ikke kun, når det gælder valgkampen. Her har både præsidenten og modkandidaten tilsyneladende en hel hær af frivillige. Også skolen og dens undervisning er baseret på en frivillighedskultur.
Det er d.31 oktober - dagen før Halloween og der skal laves ’pumpkin math’.
Med hver deres græskar træder fem mødre ind i klassen. Med sig har de også masser af knive og skeer; ja, alt muligt udstyr til at udhule og skære i de store græskar. Hver mor sætter sig ved hver et bord med fire-fem børn. Så skal der måles omkreds, gættes vægt, vejes og kernerne skal tælles. Til sidst skæres græskarret til en lanterne og børnene giver det et navn. Det hele tager en times tid og børnene (og mødrene) ser ud til at nyde aktiviteten.
I frokostpausen spørger jeg klassens lærer, Mrs. May, om det var svært at få hele fem forældre til at komme ind en tirsdag formiddag. Hun svarer, at hun faktisk har afvist fire. Hun fortæller videre, at i de fem år hun har undervist børnehaveklassen, har det aldrig været et problem at få frivillige forældre til at komme ind og hjælpe med disse ting. Heller ikke, når hun skal bruge så mange som fem.
Dagen efter er det Halloween. Dagen hvor eleverne om eftermiddagen – i deres kostumer – skal gå i en stor parade rundt om skolen. Da jeg om morgenen kommer forbi kontoret, er der ikke til at komme frem for forældre. Det er de såkaldte ’room parents’. De skal videre op i klasseværelserne, men inden skal de lige noteres på kontoret.
Mrs. May havde bedt om 4-5 forældre til at arrangere en fest for børnene i klassen.
Med velfriseret hår, på høje hæle og slæbende på alverdens poser kommer de fem ’room moms’ ind i klassen. Til festen skal de hver være ansvarlig for en bod. I én bod, kan børnene lave sit eget slim i sin yndlingsfarve. I en anden, kan barnet få taget et billede af sig selv i sit flotte kostume. Billedet bliver printet ud på et øjeblik på en lille medbragt fotoprinter og sat i en ramme, som man selv kan farvelægge. Udover det kan børnene male på masker og lave kartonflagermus med vinger – tegnet efter omridset af deres egne små børnehaveklassehænder.
Det er selvfølgelig ikke hver dag, forældrene arrangerer fest for børnene. Men der går sjældent en dag, hvor vi ikke får hjælp i klasselokalet. Den tidligere børnehaveklasselærer, nu pensioneret, kommer to gange om ugen og hjælper i klassen. Derudover er der næsten hver dag en mor, der kommer og hjælper til i en times tid. Det er heller ikke så få mødre, jeg har mødt som frivillige på skolebiblioteket.
Alle disse ekstra hænder og øjne er både en stor hjælp og ressource for klasselæreren. Meget af hendes undervisning foregår ved, at eleverne i grupper flytter sig fra post til post, fra opgave til opgave, og her kræves det oftest, at minimum to af posterne er bemandet. Nogle gange alle fire.
For mig som praktikant var de dage, hvor der var mange forældre til gengæld de hårdeste. Det er ironisk, fordi jeg jo havde færre opgaver og ansvar, da forældrene overtager noget af det. Jeg brugte utrolig meget energi på at være opmærksom. Opmærksom på alle de aktiviteter, der foregår omkring en - men også på, hvordan jeg selv opførte mig.
Mrs. March har undervist på skolen i 25 år og er vellidt og respekteret blandt både forældre og kolleger. Hun er vant til, at forældre kommer og går og har en stor rolle i hverdagen. Det er nok derfor, at det for hende er en hjælp. Til gengæld føler jeg det, som ny lærer, en smule som overvågning.
Sådan er der hele tiden forældrehjælp til rådighed. Både til skolens fester og til den daglige undervisning. Det er et helt utroligt stort engagement, som forældrene lægger i deres barns skolegang. Og de er ikke engang hjemmegående ’soccermoms’. I hvert fald ikke alle sammen.
Nej, i mange tilfælde tager forældrene et par timer fri fra arbejde for at være med i deres barns undervisning. I de tilfælde kan jeg godt fornemme, at forældrene møder op til deres tjans som ’school volunteer’ med en lille smule pres og stress i håndtasken.
Sikkert fordi de tager tid ud af deres i forvejen meget travle arbejdsdag . Et valg, de træffer, fordi der er prestige i at have så meget overskud, at man udover sit job og egne interesser også lægger tid og engagement i sit barns uddannelse - selvom det stadig bare er på børnehaveklasseniveau.
