BLOG
Empty article - Subtitle
Voksenspecialundervisningen i turbulent tid
Voksenspecialundervisningen er under kommunalt pres. Efter amternes nedlæggelse mødes området af bastant økonomitænkning, hvor den kompenserende specialundervisning nemt bliver klemt.
Jeg er lærer og vejleder ved voksenspecialundervisningen på CSV SydØstfyn. Mit primære undervisningsområde er undervisning af unge med psykiske vanskeligheder. Vi har gennem de sidste år fået opbygget et godt samarbejde med det lokale jobcenter i Nyborg, så vores undervisning er nu primært rettet mod unge, der enten aldrig er kommet i gang med en uddannelse eller har måttet opgive uddannelsen på grund af psykiske problemer. Denne undervisning virker meget meningsfuld, og vi mødes med mange positive tilbagemeldinger fra de unge. MEN det er ikke det, der fylder allermest lige nu. Det gør, Nyborg Kommunes hjemtagelse af CSV Nyborgafdelingen fra 1. januar 2012.
Det er en speciel oplevelse at se et område som den kompenserende specialundervisning for voksne, hvor man frem til strukturreformen forsøgte at gøre området til en institution med sammenlignelige tilbud for alle borgere, nu bliver ramt af kommunale hjemtagelser og meget forskellige former undervisningstilbud udbudt af meget forskellige udbydere. Da jeg blev ansat i 1994 ved en voksenskole brugte jeg meget tid på at forstå, hvad kompenserende specialundervisning var for en størrelse. Jeg blev tildelt meget videreuddannelse, som var med til at gøre mig til en stor fortaler for den kompenserende specialundervisning. Nu møder jeg mere og mere en manglende forståelse for denne undervisning og ser en tendens til, at den erstattes med andre billigere tilbud, udliciteres/konkurrenceudsættes, og hvad det ellers hedder.
I hverdagen oplever jeg heldigvis en undervisning, der på nuværende tidspunkt fungerer. Den bliver også af kommunale samarbejdspartnere vurderet meget positivt. Det håber jeg at kunne give eksempler på fremover på bloggen, men samtidig vil frustrationen nok også af og til flyde ind over af og til.
Det er en speciel oplevelse at se et område som den kompenserende specialundervisning for voksne, hvor man frem til strukturreformen forsøgte at gøre området til en institution med sammenlignelige tilbud for alle borgere, nu bliver ramt af kommunale hjemtagelser og meget forskellige former undervisningstilbud udbudt af meget forskellige udbydere. Da jeg blev ansat i 1994 ved en voksenskole brugte jeg meget tid på at forstå, hvad kompenserende specialundervisning var for en størrelse. Jeg blev tildelt meget videreuddannelse, som var med til at gøre mig til en stor fortaler for den kompenserende specialundervisning. Nu møder jeg mere og mere en manglende forståelse for denne undervisning og ser en tendens til, at den erstattes med andre billigere tilbud, udliciteres/konkurrenceudsættes, og hvad det ellers hedder.
I hverdagen oplever jeg heldigvis en undervisning, der på nuværende tidspunkt fungerer. Den bliver også af kommunale samarbejdspartnere vurderet meget positivt. Det håber jeg at kunne give eksempler på fremover på bloggen, men samtidig vil frustrationen nok også af og til flyde ind over af og til.
