BLOG
Empty article - Subtitle
Årstiden indbyder til at undervise i forskellige religioners lysfester
Undervisningsfoløb: Alle religioner har religiøse fester, hvor man fejrer vigtige begivenheder i religionens historie, så ritualerne siger meget om de enkelte religioner – godt undervisningsemne, for man bliver klogere på dem, tænkte jeg i begyndelsen af november. Det skulle prøves af i mine 8. klasser. Så mens vintermørket sænkede sig, og mens vi venter på at gå mod lysere tider, arbejdede vi med lysfester i kristendommen, jødedommen og hinduismen og fik indsigt i de tre religioners ligheder og forskelle.
Intro – om profan tid og hellig tid og at udbygge det fagbegrebslige ordforråd
I 8AB og C startede vi med at tale om noget grundlæggende omkring tid – at vi skelner mellem den profane tid, som er menneskets liv og hverdag, som det sker fra dag til dag; fx spiser vi, går i skole, på arbejde osv. - fra vugge til grav. Og så er der den hellige tid, som er cyklisk og tilbagevendende. Det er årets gang, døgnets vekslen, planeternes gang omkring solen. Den rytme og disse gentagelser styrer vores liv. Helt tilbage til naturreligionernes tid, hvor mennesket har været afhængige af at komme godt igennem de vekslende årstider, har der været ritualer forbundet hermed; fx ofring, for at sikre stammens overlevelse. Disse fejringer er med tiden blevet til højtider i verdensreligionerne. Klasserne lærte, at alle religioner dermed er indrettet omkring årstidernes skiften – her fejres højtiderne. De lærte også nye fagbegreber; dem skal de nemlig bruge til afgangsprøven.
Om ritualers betydning for religionerne og den troende og om en tid, som er ”høj”
Herefter tog vi fat på at tale om, hvad ritualer betyder i menneskers liv – både i hellig og profan tid. At ritualer skaber sammenhæng. At ritualer er forbundet med religionens ”ydre” side og er med til at fastholde forståelsen af den for de troende. Vi talte om, hvad højtider betyder i elevernes eget liv og fandt ud af, at der er et fællesskab omkring fejringen af dem. At der er noget højtideligt over dem; fx når man går i kirke til jul, som en kulturkristen elev påpegede. Vi blev enige om, at det kan overføres på alle religioner; tiden er på en måde ”høj”, fordi man tænker og føler dybere omkring noget, der betyder noget særligt for én. Derfor har man også ofte fri; så man kan fejre og tænke dybere over det, man ikke har tid til til hverdag. Det særlige, man fejrer i højtiderne i religionerne, er vigtige begivenheder i religionerne; fx grundlæggelsen.
Fejrer vi i virkeligheden det samme? Eller… der er vel også forskelle?
Ud fra ovenstående introduktion kunne eleverne godt se, at der er en fælles basis, religions-videnskabeligt set. Men de forskellige religioner har forskelligt trosgrundlag og forskellig historie at fejre og højtideligholde. Det var blevet tid for eleverne til at arbejde selvstændigt i grupper under temaet ”Lysfesten” i jødedommen, kristendommen og hinduismen” – altså: Jul, Chanukkah og Diwali. De fik 4 undersøgelsesspørgsmål, så de arbejdede problemorienteret. Det skal de jo lære, så de bliver klar til afgangsprøven. De lød:
- Hvad fejres?
- Hvorfor er højtiden central for religionen?
- Hvordan fejres den?
- Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de tre religioners ”lysfest”
De fandt ud af mange ting. Bl.a. at julen oprindeligt var vikingernes solhvervsfest, hvor man blòtede for at komme godt igennem den golde vinter, indtil de kristne overtog ritualet og puttede nyt indhold i den ved at fejre grundlæggelsen af religionen og fødslen af Jesus; ”verdens lys”. De talte også om den lysende Betlehemsstjerne. En anden gruppe fandt ud af, at Chanukkah hænger sammen med jødernes historie, som er en vigtig del af deres religion og identitet. Her mindes templets genindvielse i år 165 f.v.t. Jøderne fejrer også miraklet, at én kande olie rakte til, at tempelstagen kunne brænde hele 8 dage og ikke kun én, så jøderne tænder lys i de 8 dage, højtiden varer. Om Diwali fandt de ud af, at festen finder sted omkring den mørkeste nat i hinduernes månesolhversmåned; Kartika. Man fejrer det godes sejr over det onde. Der tændes lys overalt, hvilket symboliserer oplysning og bevidsthed.
Da vi samlede op på klassen efter gruppearbejdet, talte vi selvfølgelig om forskelle mellem de tre religioners trosgrundlag og centrale begivenheder. Det er altid let at finde forskelle mellem religioner. Men centralt for bl.a. kulturmøder og rummelighed er også at betone ligheder. Her talte vi om, at lyset og mørket spiller sammen i de forskellige religioner, at glæden er fællesnævner, samt at der udveksles gaver inden for alle 3 religioners højtidsfejring. Og meget, meget mere.
Evaluering og OPLYSNING
Ved evalueringen af forløbet trak eleverne problemstillinger ud af emnet. Dem gemte vi som forslag/inspiration, hvis de en dag skal til afgangsprøve i faget og vælger at arbejde med religiøse højtider. Eleverne foreslog: ”Hvorfor har vi brug for ritualer?””Hvorfor er der højtider i religionerne og, hvad fejrer man?” ”Fejrer man det samme, hvis man sammenligner forskellige religioners højtider?” ”Hvad er ligheder og forskelle mellem X og Y religions lysfester?”…
Jeg kan konkludere, her på overgangen til december – og i min kulturkreds; også den tilbagevendende julemåned, at jeg synes, at arbejdet med religiøse fester er en god indgangsvinkel til religioners trosgrundlag, ligheder og forskelle. Et oplysende emne at udfylde den mørke tid med og vedkommende for eleverne, fordi det er aktuelt lige nu - helt bestemt!
