Dannelse og bæredygtighed

Blog

Når børn samler skrald i naturen – hjælper det?

Der er meget symbolik og gode billeder i, at en gruppe børn eller en skoleklasse samler skrald for menneskehedens skyld. Men rykker det, når vi taler om et forbrug, affaldshåndtering og produktionsformer, der skal være bæredygtige, som det 12. verdensmål handler om?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For en del år siden deltog jeg i et forskningsprojekt om miljøundervisning i skolen. Projektet var et internationalt projekt, hvor eleverne samtidig skulle skrive breve til skoleelever i Zimbabwe om miljø og bæredygtighed i deres land. På denne måde kunne eleverne lære at miljøudfordringer er globale og lokale samtidig.

Et af delprojekterne handlede om affaldssortering og gik ud på at klasserne skulle finde ud af, hvordan man kunne samle affald ind på skolen henholdsvis i Danmark og på skolen i Zimbabwe. Først gik eleverne i gang med at se på, hvordan der blev samlet skrald ind på selve skolen. Her fandt eleverne i Danmark ud af, at det var en god ide at sortere affaldet i forskellige dele med plastik, glas, papir, metal etc.

Overraskende slutning

Dannelse og bæredygtighed

Læreruddannet, Ph.D. i pædagogik. Arbejder som selvstændig konsulent i Kijani Institut, der blandt andet arbejder med de 17 Verdensmål og partnerskaber mellem skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark og Afrika, specielt Kenya.

På det tidspunkt (tilbage i sen-90’erne) var det ikke så omtalt med miljøudfordringerne som det er nu, så alle elever var meget begejstret. Dernæst gik de i gang med at samle affald udendørs. Efter en hel eftermiddag – og i regnvejr – lykkes det klassen (7 klasse) at samle så meget affald, at de næsten fyldte hele skolegården. De sorterede det nøje i forhold til forskellige affaldsformer som den måde det skete indendørs. Da de endelig var færdige og var i gang med at få sodavand og kage, kom der pludselig en stor gravko kørende ind i skolegården og skovlede det hele sammen og smed det op i den samme container. Eleverne stod måbende og så på, hvorefter en af eleverne spurgte, hvorfor de egentlig skulle sortere affaldet tidligere. Læreren kiggede på eleven og fortalte på en meget pædagogisk måde, at det var for at de skulle lære, at forskellige affaldsformer skulle forarbejdes på forskellig måde på forbrændingsanlægget.

Heldigvis var der andre gevinster med projektet, som endte med at eleverne opdagede at eleverne i Zimbabwe var meget ligesom dem selv, og havde andre miljøudfordringer end eleverne i Danmark. For eksempel var det svært altid at gå skole i regntiden, når vejene sommetider var som floder!

Plastik indsamling

Jeg tænker altid på denne episode, når jeg ser børn samle affald, som for eksempel plastik affald, hvor Danmarks Naturfredningsforening fastslår at mere end 146.000 børn samlede affald i marts måned i år. Her bliver affaldshåndteringen gjort personlig og denne individualisering er meget populært for tiden. Men er det noget de lærer noget af: At samle op efter de voksne?

En repræsentant for Naturfredningsforeningen siger: ”Det er fantastisk, at så mange børn er med i år. På Affaldsindsamlingen får børn gode og sjove naturoplevelser, men de lærer også på en meget konkret måde, at vi skal passe på naturen, siger hun og fortsætter: Et cigaretskod og en tom dåse i grøften ser måske ikke ud af meget i forbifarten, men det gør indtryk, når affaldsposen pludselig er fyldt til bristepunktet med plastik, metal og andre ting, der ikke hører hjemme i naturen” https://www.dn.dk/nyheder/bornene-slar-rekord-146-000-born-skal-samle-affald/.

Der er de senere år kommet meget mere fokus på et mere ansvarligt forbrug og en produktion, der er mere bæredygtig, hvor genanvendelse og en mere cirkulær økonomi er vejen frem.

Udfordringen for skolerne

Den store udfordring i skolerne er at få eleverne til at forstå, at affald, madspild, genbrug, genanvendelse ikke kun er et individuelt problem eller et projekt, der kan overstås i en eventuge eller temauge på en skole. I værste fald kan det ende i tankegangen at skolen skal løse samfundets problemer.

Der skal i stedet udvikles en samlet plan for hele skoleforløbet, hvor der startes i 0. klasse og helt frem til 9 klasse, med en naturlig progression, hvor det vil være et must at samarbejde med genbrug stationen og forældrene – altså de enkelte husholdninger, der udgør hele skolens grundlag. På den måde vil flere partnere være involveret i et såkaldt ”hel-skole-projekt” (engelsk: ”Whole School Approach”).

Udfordringerne i dag er hele tiden, at undgå at de voksne skabte miljøproblemer, bliver børnenes ansvar. Det er sværere at knyttet mål 12 til ansvarlig produktion, som er mere strukturel og handler om hele den måde vi tænker vækst på.

Gode links:

https://www.affald.dk/da/ Om affaldshåndtering til undervisningsbrug delt ind i forskellige klassetrin

https://www.globalkids.dk/?page_id=1223&lang=en  Den Frivillige forening: Global Kids med undervisningsforslag også inden for mål 12.

https://portals.clio.me/dk/geografi/forloeb/show-unitplan/?unit_plan=42c78234-47de-689a-b2d3-85e24172bee3&cHash=a4b0222b0f5b57d8ad2a656554bc5346 Geografforlagets eksempel på en projektopgave.

https://verdenstimen.dk/trin/  Emneforslag til blandt andet verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion.