Læringsfestival 2019 – bæredygtig?

Som en nysgerrig antropolog ankom jeg til Bella Centeret, hvor jeg er ved at blive blæst om kuld og hvor meteorologerne allerede nu taler om, at marts 2019 kan blive den vådeste nogensinde. Efter registreringen som er helt personligt og privat, men med mange års erfaringer som lærer og underviser på efter-og videreuddannelsen af lærere og aktiv forsker inden for UNDERVISNING for bæredygtig udvikling, går jeg rundt til så mange stande som muligt og spørger direkte: ”Har I læremidler om bæredygtig udvikling, klimaforandringer og de 17 Verdensmål?”

Mange muligheder og svar på min søgen, kommer fra de små stande, der ikke er mainstream leverandører til skolerne. Det er enten enkelt personer, en frivillig forening en NGO, Red Barnet, UNICEF eller UNESCO.

Verdens Bedste Nyheder, har en lille stand, hvor der er masser af plakater, som viser alle de 17 Verdensmål. Men de er jo ikke afgørende inde i varmen, som faste leverandører af undervisningsmidler til skolerne. Jeg hører om Verdenstimen, som nogle skoler holder temadag(e) med.

Er bæredygtighed kun en niche?

Men bæredygtighed er vel ikke kun en niche, som ildsjælene eller ”frelserne” skal tage sig af, tænker jeg i min søgen efter en mere dedikeret forståelse fra de større udbydere af læremidler.

Store og små udstillere går hurtigt én i møde og spørger smilende: ”Er der noget bestemt du søger?”. ”Ja”, svarer jeg bestemt og målrettet. Der viser sig typisk følgende svar fra de større forlag og udbydere:

”johhh, det er da vigtigt, men vi har ikke bøger, der kun handler om det, måske mere indirekte, prøv lige den… og den… bog… og så kigger jeg måbende på alle de mange funklende bøger og materialer, der helst skal appellerer til mig, som underviser, for derefter at skulle købes. Helst til hele skolen, som klassesæt – men i bæredygtighedens navn også elektronisk!

Er det kun naturfagene?

Et af de største forlag svarer direkte: ”øhhh, nej det gør vi det ikke i, men måske skal du se på bøgerne til naturfagene…”. Men det handler vel om andet end natur, det der, med bæredygtighed og ser flere cirkler foran mig, der også handler om social – og kulturel bæredygtighed.

Flere hjælpere fra de store forlag ser lidt forvirrede ud og peger på et andet sted i den store hal: ”prøv lige derhenne, der er vist nok noget med de 17 Verdensmål”.

Både ministerier og University College og kommuner er til stede her. Ministeriet for Erhvervsskolerne kunne ikke rigtigt henvise til andet, end, at de jo mest var sat i verden, for at få de unge mennesker ind i den rette erhvervsuddannelse så hurtigt som muligt. Fødevare styrelsen kunne ikke helt se meningen med bæredygtighed og 17 Verdensmål – i hver fald ikke lige dem, jeg interviewede.

Hvem har aben?

Hos nogle af ministerierne siger de, at det er vigtigt og vi da snakker om det. De siger at der mangler en tydelig melding ”fra oven”. Jeg ser op på loftet og på alle de store rør i Bella Centeret og tænker hvorfra? ”Min overordnet er lige taget til frokost, så hvis du kommer lidt senere, kan hun svarer”.

Hos stande der arbejder med leg, børn, arkitektur og filosofi, får vi en længere snak om relevansen af læremidler om bæredygtighed. At der ikke står et ord om bæredygtighed, når de sælger arkitektur og leg undrer antropologen. At filosofiske spørgsmål som: hvordan skal jeg leve i en verden, jeg ikke kender endnu? Eller hvorfor har jeg ikke set en sommerfugl? Hvad betyder det at være bære-og-dygtig?

Bæredygtig dannelse

Hos de store forlag spørger jeg efter bøger om dannelse og didaktik, der kan have noget med bæredygtighed at gøre. ”Det er der vist ikke salg i”, svarer én ret hurtigt. Jeg fastholder stædigt og vedholdende mit ærinde. Efter en længere dialog er der forståelse for, at det måske var en god idé og hjælp til de pædagog – og lærerstuderende, men også skolens ansatte ender samtalen med: måske til næste år! Jeg får et æble og en kuglepen på vejen.

Jeg arbejder mig videre ned gennem de smalle udstillere. Det minder mig om et marked i Kenya, hvor alle byder sig til med smil og ivrige håndbevægelser. Jeg ender hos et lille én mands forlag: Victorie & Verdensmålene. Her møder jeg en journalist, der har taget tastaturet i egen hånd. Som reaktion på, at de store forlag, der ikke tager temaet op, går han bare i gang. Jeg læser senere den lille finurlige – let læste bog - om Victoria, der på forunderligvis ser ligheden mellem sin mors kjole og sin drømmemor fra Uganda, der har samme farver i deres kjole. Den handler om Verdensmål 1: Afskaf fattigdom. Her er håbet fastholdt og drømme om fælleskab med andre giver mig en fornemmelse af, at der er noget på vej. Her er det for de 9-12 årige.

Kom nu i gang

Det er på tide at mainstream forlagene opdager, at verden er ved at ændre sig. Det starter med børnene og eleverne, der for første gang i verdenshistorien strejker for en forandring og en omstilling, deres forældre ikke tager helt alvorligt endnu. Mange lærere og skoler er i gang med temadage, projektarbejde og faglige tiltag, der tager bæredygtigheden alvorligt. Og det er vel ikke kun naturfagslærerne eller de små forlag og de frivillige, de skal søge hen til?

Eller tænker forlagene kun på den økonomiske vækst? Måske skal politikerne slå fast, at bæredygtighed ikke kommer ind i skolen for alvor, uden en formålsparagraf, der fast slår fast - ”fra oven” - at det er væsentligt. Så følger forlagene nok med.

Udenfor sidder jeg i regn og blæst og venter på bussen ind til banegården. Min bæredygtige taske fra Læringsfestivalen er fyldt med gratis bøger og brochure om læring og uddannelse til en fortid vi kender, medens jeg søger noget, der taler ind i en fremtid vi ikke kender, men kun aner endnu.

Men det er der sgu nok ikke penge i, tænker jeg inden jeg stiger ind i den overfyldte bus.