Vil løverne investere i energi i Afrika?

Jeg ser med stor fornøjelse på Løvens Hule på DR 1, hvor forretningsfolk bliver præsenteret for investerings interessante projekter, som de så skal vurderer. Efter en kort pith– der er essensens af den varer, der skal investeres i, fra en innovativ aktør – vil ”løverne” så vurdere, om det kan betales sig at investere i projektet.

Jeg har tit tænkt på, om de investeringer og støtte tiltag, der gives til udviklingsprojekter i de fattige lande, på nogen måder vil kunne komme på tale i dette program? Der kommer en del iværksættere med bæredygtige projekter eller produkter de vil lave forretning på. Men jeg ser ikke så mange eksempler på mere humanitære projekter med et etisk og solidarisk perspektiv. Moralen eller det etiske perspektiv vil måske ende som ”value for money” og dermed ikke kunne betale sig, som investeringsobjekt.

Paradokser ved bæredygtig energi projekter

Det handler om paradokser. Lad os tage et eksempel med energi og bruge det afrikanske kontinent:

Solen buldrer ned i Afrika. Men der er flere solceller på tagene i det overskyede Danmark end i Afrika (bortset fra sommeren i 2018)

Der findes et enormt potentiale for grøn energi i et land som Kenya, hvor vind, vand og jordens indre varme kan sikrer masser af energi – hvorfor udnyttes det kun i mindre grad?

Hvad skal der til for at flere virksomheder og iværksættere investerer i grøn energi i Afrika?

Hvorfor er trækul stadig den foretrukne energikilde i Afrika?

Afrikas økonomi vækster fortsat, dog i et mindre tempo, men alligevel vil energibehovet være fordoblet frem til 2030. Selvom Afrika har nogle af verdens bedste kilder til vedvarende energi vurderer eksperter, at kun ca. én procent udnyttes. Videre siger statistikken, at selvom ca. 45 % af verdens befolkning bor i Afrika, syd for Sahara, så bruger de stadig 78 % af biomassen til madlavning og opvarmning.

Mange bække små...

Energi agenturer anslår at Afrika, syd for Sahara kræver investeringer på 389 milliarder dollars (2,2 billioner danske kroner) for at opnå energi for alle inden de 17 Verdensmål skal indfris i 2030.

Bæredygtig energi investeringer vil blive udfordret af fattigdom (se tidligere blog med mål 1). Men mange bække små, gør som bekendt også en å.

Men der bliver rent faktisk investeret i bæredygtig energi blandt andet med deltagelse af danske virksomheder. Et eksempel er Grundfos, der kombinere CSR - Corporate Social Responsibility, som er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med interessenterne. Det er medarbejdere i Grundfos, der støtter oprettelsen af vandpumper i lande i Afrika, hvor solceller leverer energien til de lokale brønde, der samtidig styres af et lokalt råd (se billedet fra Kenya og se min tidligere blog om mål 6).

Danske Vestas med i Afrikas største vindmøllepark

Danske Vestas investerer sammen med andre fonde i store vindmølleparker i Afrika. Den største er allerede taget i brug og er opført i det tørre månelandskab, men meget vindombruste Turkana, i det nordvestlige Kenya. Der bliver opført omkring 365 vindmøller og det vil producerer omkring 15 % af Kenya’s vindenergi.  I Vestafrika, 70 km nord for Senegals hovedstad, Dakar, vil Vestas være med til at opbygge 45 vindmøller.

Hvis risikoen for investorerne kan minimeres (politisk ustabilitet, dårlig infrastruktur, mangelfuldt el-net kan være nogle risici), kunne Afrika være et godt trækplaster.

Der er masser af undervisningsmateriale om mål 7, der handler om bæredygtig energi. Eleverne kan jo starte med egen skole, gå videre til deres hjem, lokalsamfundet og det regionale, før de ser på Danmarks måde at løse energi udfordringerne.

Dernæst vil jeg anbefale at eleverne kaster sig over et land som f.eks. Kenya, hvor der er masser af godt materiale på EMU (se nedenstående links).

Masser af undervisningsmuligheder

Jeg har selv haft fornøjelsen af at undervise og vejlede lærere på 9. – 10. klassetrin om bæredygtig energi i Kenya. Når man så oveikøbet kan samarbejde med konkrete skoler i Kenya, hvor både lærere og elever kan komme på udvekslingsbesøg, så bliver opnåelsen af bæredygtigheds mål nr. 7, bæredygtig energi lige pludselig meget nærværende og autentisk. Specielt når de danske elever møder meget velformulerede kenyanske elever.

En idé til videreudvikling er et forløb, hvor de danske elever ser på energidrevne og innovative løsninger til lande i Afrika. Hvor de på en projektorienteret måde og igennem indblik i et Afrikansk land, finder frem til (viden) de energikilder og muligheder samt behov, der eksisterer. Dernæst en identifikation af centrale problemstillinger som skal være bæredygtige (færdigheder) og videre til problemløsninger, konceptudvikling/prototype, test og evaluering (handlekompetence), for til sidst at ende med en fremlæggelse eller en pith.

Fremlæggelse som i Løvens Hule

Afslutningen er inspireret af Løvens Hule, hvor eleverne i deres projektgrupper fremlægger deres produkter eller koncepter for en ekspertgruppe (herunder gerne en forælder, der har forstand på business).

Jeg vil også foreslå, at man udvikler konceptet på DR med Løvens Hule og lader danske iværksættere gå sammen med for eksempel afrikanske iværksættere og lader dem sammen udvikle ideer til energi og bæredygtige produkter og koncepter, som så kan fremlægges for Løverne.

Her er nogle nyttige links

https://www.emu.dk/modul/innovation-og-entreprenørskab

http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/projektforløb-den-innovative-skole.pdf

https://politiken.dk/oekonomi/ft/art5594893/Afrika-mangler-elektricitet

https://www.emu.dk/modul/grøn-energi-til-bæredygtig-udvikling

https://www.emu.dk/modul/stx-samlet-oversigt-over-grøn-energi-til-bæredygtig-udvikling-i-naturgeografi