Lad os støtte eleverne – de skal leve efter os

Igennem de sidste par måneder har jeg her i denne blog fortalt om de 17 Verdensmål og givet eksempler på temaer, fakta og ikke mindst ideer til, hvad skolen og den enkelte lærer kan gøre for at implementere de 17 Verdensmål.

Her er jeg nået til mål 8, men lad os lige tøve en kende og se os om i verden. Hvordan står det til med erkendelsen og opmærksomheden på de grundlæggende forandringer, der vil tage bæredygtigheds dagsorden alvorligt? Hvordan ser det ud med den bæredygtige dannelse blandt vores elever, forældre, forvaltninger og ikke mindst politikere både herhjemme og i verden?

Flere peger på nødvendigheden

Der sker faktisk en hel del – og det er glædeligt. Ikke fordi dannelsen for eller med bæredygtighed har vundet fuld indpas, som den burde gøre, men fordi flere og flere ’almindelige mennesker’, nu er begyndt at pege på nødvendigheden.

Det anerkendte amerikanske meningsmålings institut PEW Research Centre har foretaget en meningsmåling i 26 forskellige lande på tværs af kloden, her mener 67 % af befolkningen at klimaforandringerne er den største trussel i verden. Det er en stigning siden 2013, hvor den samme måling viste 56 %. Der er naturligvis en del regionale og lokale forskelle. I de asiatiske, latinamerikanske og europæiske lande er bekymringen høj medens lande som Israel og Rusland ikke angiver klimaet som en trussel. Derimod ser 71 % af indbyggere fra Kenya klimaet som en trussel.

Ny klimalov?

Et borgerforslag om en ny klimalov her i Danmark fik på kun 14 dage mere end 50.000 underskrifter. I første omgang blev det mobbet af flere politikere, herunder den nuværende klima- og forsyningsminister, Lars Chr. Lilleholt (V) der i januar fandt borgerforslaget overflødigt og sammenlignede det med at »slå åbne døre ind«.  Men nu, hvor mange politikere kan se og fornemme det folkelige opråb, er de begyndt at tø op, for at få stemmer til det kommende valg.

Det er denne tøven fra politisk hold, der får elever, unge og gamle til at gå på gaden for at vise politikerne, at det er nu, der skal handles på klimaområdet, hvis vi skal indfri målet om mindre CO2 udledning og dermed mindre opvarmning af kloden.

Hva’nu?

I en bog af Mads Strarup, der er vicerektor på Københavns åbne Gymnasium, argumenterer han dynamisk og engageret for en ny bæredygtig dannelse. Han har besøgt Gustavsminde Gårdbørnehave og Vuggestue i Assens, Den Grønne Friskole på Amager, Espergærde Gymnasium og HF og Jyderup Højskole, for på denne baggrund at samle indtryk og gode eksempler ind på måder at arbejde med bæredygtig undervisning, livsstil og læring. Det kommer der så et bud på, hvad bæredygtig dannelse skal være. Her fremlægger Trarup et bud på dannelsen til en ny mennesketype: Homo Ecologicus, der skifter egocentrisme ud med økocentrisme, og om der i sit moralske kompas kun navigerer efter naturens koordinater. Strarup fortsætter: En mennesketype som ved, at planetens ballancer er langt vigtigere end menneskeracens kortsigtede behovsopfyldelse. (Mads Strarup: HVA’NU? Forlaget Fjordager 2018).

Det er godt at se hvordan bæredygtig udvikling nu begynder at udmønte sig i tanker om bæredygtig demokratisk dannelse, hvor menneskesyn, samfundssyn, relationer, visioner, etik og moral sættes i et nyt lys.

Lad os endelig få mere af det.

Næste skridt

Det næste skridt er at politikerne lader elever, lærere, undervisere og uddannelsesledere og relevante frivillige formulere en mere konsistent uddannelsespolitisk vision for bæredygtig udvikling. Lad denne vision sive ind i uddannelsessystemet og ikke mindst i lovgivningen for børnehave, grundskole, ungdomsuddannelse og voksenuddannelse så dannelse til bæredygtighed kommer ind i et livslangs læringsforløb, hvor undervisningen og underviserne tager eleverne, de studerende, kursisterne og andre aktører alvorligt og støtter dem – for - specielt eleverne, skal leve efter os.

Andre bøger om bæredygtig dannelse:

Bæredygtig dannelse af Lone Belling og Leif Frandsen, Dafolo Forlaget 2017