Er det sundt at gå i en sund skole?

På et tidspunkt undersøgte jeg de yngre elevers oplevelser af, hvordan det var at gå i skolens rum, at være i klasserne, på gangene og ikke mindst at opholde sig ude i frikvartererne. De satte røde krydser, der hvor de følte sig utrygge. Bare inde i klassen, var der en del krydser. På de lange gange satte de kryds, og ikke mindst i skolegården, var der en del krydser. Specielt ved toiletterne, hvor de store elever opholdt sig. Når eleverne følte de var trygge, satte de grønne krydser på stedet. Der blev også sat en del grønne krydser på skolegårde. Det var dér, hvor der var grønne træer, eller en åben plads med legeredskaber. Selvom undersøgelsen blev foretaget forskellige steder i storbyer i Europa, kunne vi have foretaget en lignende undersøgelse i Danmark og sikkert set det samme mønster. Undersøgelsen var støttet af WHO, den internationale sundhedsorganisation. For at udvikle elevernes handlekompetence lod vi senere eleverne tegne og opbygge deres egen skolegård, som de så fremlagde for skolens leder og lokale politikere.

Sundhed er andet end KRAM

I FN’s Verdensmål nr.3, om sundhed og trivsel handler det mest om den fysiske sundhed. Mange bruger de såkaldte KRAM faktorer til at beskrive sundhed og livsstil. Hvor K, står for kost, R for rygning, A for alkohol og M for motion. En meget forenklet og noget ensidig form for beskrivelse af sundhed. Sundhed handler ligeså meget om livsforhold, som det handler om livsstil. Livsforhold er de rammer vi lever under. De kan være mere eller mindre sunde. Sundhed handler ligeså meget om psykisk sundhed og velvære, som det handler om sygdom, og helbredelse. I delmål for Verdensmål nr.3, er der kun én enkelt sætning, der handler om andet end fysisk sundhed.: ”Vi skal fremme mental sundhed og velvære”. Slut.

Sunde skoler

Livsforhold er også de omstændigheder vi er mere eller mindre tvunget til at leve under. Børn skal gå i skole i Danmark – det er et livsforhold. Hvis vi ikke lader vores børn og unge leve i sunde skolemiljøer mistrives de. Et sundt og bæredygtigt skolemiljø handler både om den fysiske sundhed, renlighed, udluftning, men i ligeså høj grad om den mentale sundhed. Det sociale miljø, lærer – elevforholdet, og det interne forhold mellem lærerne og skolens ledelse – hele skolens organisation herunder forholdet til forældrene. Eksternt handler det om de input skolen får udefra i form af krav og regler. I sidste ende vil det påvirke eleverne. Stress, angst, spiseværing og andre forstyrrelser sætter sig mentalt og fysisk hos eleverne, hvis skolen ikke er sund og bæredygtig. Det er et af de store paradokser i dag: at i et rigt samfund som Danmark med en rimelig sundhedsstandard, her lever mange børn og unge med et skrøbeligt usundt sind.

Sundhed i Verden

Når vi arbejder med de 17 Verdensmål, som for eksempel mål nr. 3 om sundhed og trivsel, behøver det ikke kun være om, hvordan det ser ud i den store verden. Billedet viser en gruppe elever, der sidder i det grønne græs. De kommer fra en af verdens største slumområder, Kibera i Kenya. De nyder at sidde i det grønne græs, for der er intet græs hvor de bor. Det er også sundhed. Sundhed i verden handler også om en stor dødelighed blandt mødre; dødsfald af nyfødte børn og børn inden de fylder 1 år; epidemier; stofmisbrug; farlige kemikalier, og klimatruende sygdomme. Selv i fattige lande i verden lider folk også af andre sygdomme end de fysiske. I Kenya, hvor jeg ofte kommer, er ét af de store sundhedsproblemer stress. Det skyldes at elever i skolerne presses af eksaminer og karakter i en grad, vi slet ikke kan forestille os herhjemme. Det vil jeg vende tilbage til i næste blog, der handler om kvalitet i uddannelse.

I mange lande i Afrika, findes der forskellige opfattelser af sundhed. Det naturvidenskabelige syn, som vi kender herhjemme med videnskaben som evidensbaseret guide. Parallelt med dette syn findes den naturbaserede sundhedsopfattelse, der i mange tilfælde hænger sammen med tidligere generationers gøren og laden og specielt planters helbredende virkning. Da jeg i sin tid besøgte en lokal medicinmand i Tanzania, og blev helbredt for en rygsmerte, jeg havde haft i lang tid, var det igennem et længere ritual, hvor min helbreder, medicinmanden skulle i kontakt med mine forfædre. Medicinen hjalp, og jeg har ikke haft smerter der siden.

Handle og have visioner for eleverne

Det er vigtigt at vi tænker sundhed sammen med bæredygtighed og ikke mindst lader eleverne arbejde med handlinger og handleerfaringer, der viser vej til en robust og bæredygtig sundhed. Undervisningen og hele skolens miljø skal bære præg af, at eleverne selv kan være med til at udvikle rammer for sundhed, have visioner og muligheder for, sammen med andre, at skabe en sund skole.  Hvis de ikke får lov til det, ender det i apati og i værste fald, at de vender samfundet ryggen.

Et godt sted at starte, når du skal inspireres til et undervisningsforløb hvor sundhed og bæredygtighed hænger sammen kan være her: https://www.dr.dk/skole/sund-og-baeredygtig-0 - prøv det.