Skolelærerens fald i Zimbabwe

Jeg husker, jeg var i Zimbabwe lige efter Mugabe kom til magten. Alt åndede af ny energi og optimisme. Mugabe lovede at lade de hvide være i fred og samtidig give indbyggerne i Zimbabwe bedre forhold og muligheder.

Som skolelærer og samtidig medlem af befrielsesbevægelsen, havde han mange forudsætninger for at gøre noget ved nationens unge, der skulle i gang med at opbygge det nye land.

Danske frikadeller

På et tidspunkt, hvor jeg besøgte den dansk ambassadør og hans kone som havde lavet danske frikadeller, var samtaleemnet selvfølgelig Zimbabwes fremtid. Alt så lovende og lysende ud. Der var en optimisme, som jeg for eksempel også mærkede, da jeg var ude på landet, hvor jeg hilste på lokale bønder. Her var der glæde at spore, selv om jeg var hvid og de havde levet under det racistiske styre i det, der hed Rhodesia.  Mugabe byggede skoler overalt og flere iagttagere, fortæller i dag at Mugabe var den, der gjorde Zimbabwe til et af kontinentets bedst uddannede lande.

Året var 1981, hvor jeg besøgte landet første gang. Jeg var på en fact finding mission for en dansk idrætsorganisation, der søgte efter en partner i Afrika. Her oplevede jeg den glade optimistiske bølge. Han samarbejdede med de hvide, han reformerede landbruget og som sagt, gav han hele skolen en saltvandsindsprøjtning.

En poet med en berømt melodi

Men allerede i midten af 90’erne hvor jeg mødte en af Zimbabwes store poeter og musiker Albert Nyathi, begyndte det at gå ned ad bakke. Albert var I Odense for at hjælpe teateret der, til at sætte et stykke op, hvor der skulle bruges en afrikansk hånd og ånd. Han fortalte nedslående om, hvordan det gik ned ad bakke for landet og hvordan Mugabes kyniske facon var ved at køre landet i sænk. Men samtidig var han også fuld af energi og kraft, specielt når han sang sit berømte nummer: Senzeni na?, som gør at alle kender ham i Zimbabwe.

Senere besøgte jeg landet og mødte min ven Albert Nyathi igen i slutningen af 90’erne, hvor jeg evaluerede et skole kommunikations projekt.  100 skoler i Danmark skulle kommunikere med 100 skoler i Zimbabwe om miljøtemaer (Action 21), for at se, om denne globale kommunikation, kunne styrke elevernes handlekompetence. Vi var tre forskere, der besøgte landet og en del skoler.  Nu var landet tydeligvis ved at være på udviklingsmæssigt tilbagetog. Skolerne havde ikke den samme optimisme som tidligere. Men der var dog en række lærere, der gjorde en stor indsats i dette skoleprojekt. 

Håbet igennem uddannelse

Samtidig med mit arbejde med evalueringen om dagen, blev jeg inviteret med til en musik og poesiuge, som foregik om aftenen og hvor Albert Nyathi deltog. Her fortalte de mange forfattere og musikere mig, hvor trætte de var af styret. Men samtidig havde de også håbet om, at skolelæreren Mugabe, snart måtte trække sig.

Mugabe reagerede i 37 år og efter at tyrannen har kørt landet i sænk, er han nu, gennem en fredelig operation, heldigvis blevet afsat.

Men Zimbabwe er stadig et dynamisk samfund, som trods alt har nydt godt af Mugabes uddannelsespolitik. Så de mange unge entreprenører, der findes i landet, vil uden tvivl være veludrustede nok, til at kunne rejse landet igen.