Cirkulær økonomi ind i skolen og på skemaet

Fanta Mansaray og Fodie Sesay er I skole om aftenen I Loma Secondary School Kabala, Sierra Leone (Photo William Vest-Lilles). Lyset kommer fra solenergi, som betyder at de kan læse deres lektier om aftenen eller tidligt om morgenen, hvor det er mørkt.

I Verdens Mål 9, står der, at vi skal støtte lokal udvikling af teknologi, forskning og innovative løsninger i udviklingslande. Men målet handler også om, hvordan vi gør produktionen og infrastrukturen mere smart og bæredygtig. Hvert år udkommer Sustainia en Sustainia100-liste, som viser 100 bæredygtige løsninger på de udfordringer der kan være for at fremme innovative løsninger.

En global top 100

Bare i 2013 viste Guiden fra Sustaina, hvor hurtigt de nye udviklingsøkonomier stormer frem med bæredygtige løsninger. Ud af den globale top-100 over grøn innovation er 43 løsninger i brug i Asien og 23 i Afrika, hvoraf 10 alene er i brug i Kenya fortalte Sustainia i en pressemeddelelse.

Flere og flere bæredygtige løsninger sker i dag ikke indenfor den industrielle produktion, men idenfor kommunikation og viden. Det betyder at internettet og uddannelse kommer mere og mere i centrum som en leverandør. Det sker for eksempel i et land som Kenya, hvor mobilteknologien har vist sig, at storme frem, samtidig med, at udviklingen af App’s sætter Kenya på det internationale innovations landkort. 95 % af verdens befolkning lever nu med mobil dækning.

På et tidspunkt var jeg på mit University College selv initiativtager til at sende brugt IT udstyr til Afrika. Jeg fulgte en manual fra en frivillig organisation, der havde udformet kriterier for, hvordan udstyret skulle være af en så god kvalitet, at det stadig kunne bruges i mange år. Senere så jeg, hvordan brugt IT udstyr fra de rige lande, havnede i fattige afrikanske lande, og fylde op på steder, hvor det forurenede.

Genbrug og reparation

Heldigvis er der nu flere og flere, der arbejder på genbrug eller at reparations netværker, så almindelig mennesker selv kan reparere eller få det gjort billigere. Den amerikansk baserede iFixit virksomhed er frit tilgængelig elektronisk reparationsmanual med konkret vejledning i, hvordan man selv kan reparere alt fra biler over rullestole og brødristere til iPhones og kameraer.

»100 mio. tons kasseret elektronik importeres hvert år illegalt i Afrika,« oplyser iFixit til Dagbladet Information. ”I stedet for blot at forurene og forgifte kan reparationsmanualer bruges lokalt til at gøre de kasserede produkter eller bestanddele fra dem nyttige. Så længe importen finder sted, kan det give lokale arbejdspladser, udstyr, som ellers er utilgængeligt, indtægter og besparelser samt bedre miljø og sundhed”.

Herhjemme er der flere og flere, der bliver opmærksomme på, hvor meget elektronik og IT, der faktisk kan genbruges i stedet for blot at blive smidt ud.

’Reparationsnetværket’ er et netværk for organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der arbejder for at fremme reparation og få flere til at reparere mere i stedet for at smide ud. Netværket har særligt fokus på elektronik. Reparationsnetværkets formål er: ”At fremme initiativer, som gør det nemmere og mere oplagt at få repareret ting, når de går i stykker i stedet for at smide væk og oplyse om, hvorfor det er vigtigt.” I netværkene er det ofte folk, der ikke har direkte tilknyttet et arbejdsmarked, der hjælper til, som for eksempel ældre eller flygtninge og indvandrere.

(se https://reparationsnet.wordpress.com/2016/06/22/flygtninge-hjaelper-med-reparationer/)

På skoleskemaet

Egentlig burde hele genbrugs-, reparations- og den cirkulære økonomi temaet, være en del af forskellige fag i skolen. Her kunne håndværk og design f.eks. spille en vigtig rolle. Det er vigtigt at børn og unge ikke kun sorterer affald, men at de også får handleerfaringer med at de selv kan reparere og samle ting, der er gået i stykker.

Flere virksomheder og organisationer er begyndt at udgive materialer der kan anvendes direkte i skolerne, fordi det mangler. For eksempel har plastindustrien udgivet materialet PLASTLAB-kassen, der også indeholder lærervejledning og arbejder med forskellige plasttypers egenskaber, anvendelser og genanvendelsesmuligheder.

Lad os håbe at den kommende regering også støtter lærerne med ressourcer, materialer og efteruddannelse når skolen, sammen med det øvrige samfund, skal fortsætte med den bæredygtige omstilling.