Etik og bæredygtig dannelse

Den etiske dimension er central når der arbejdes med bæredygtige forhold. Dette forhold tager Per Schultz Jørgensen også op i sin nye bog om opdragelse til livsmod og bæredygtighed, men i en mere pædagogisk og socialpsykologisk sammenhæng. Jeg vil imidlertid knytte spørgsmålet om bæredygtig dannelse tættere på didaktikken.

Etiske spørgsmål

Er vi kun ansvarlige for bæredygtige forhold i vores del af verden eller gælder det hele verden (se billedet)? Har alle lige ret til den samme velfærd og vil de fremtidige generationer have samme velfærd som vi har i dag? Hvor mange generationer skal vi tænke på i fremtiden, når vi ser på vores egen velfærd? Skal fremtidige generationer have adgang til den samme biodiversitet? Er det den enkelte forbrugers ansvar at redde verden? Eller er det et politisk ansvar, som staten bør løfte? Hvilke værdier og normer værdsætter vi i vores klassefællesskab? Er der forskel på det, du grundlæggende synes er rigtigt og det som din klassekammerat synes er rigtigt, når det gælder om at accepterer ét af de 17 verdensmål med delmål?

Etik og bæredygtig udvikling

Sådanne spørgsmål er etiske spørgsmål der kan stilles om bæredygtig udvikling, hvor skolen og dannelsen til demokrati spiller en vigtig rolle. Flere forfattere arbejder med etik i relation til skolen og demokratiet (Kemp 2005, Jonas 1979, Jørgensen 2020). For alle tre forfattere handler bæredygtighed om etik og ansvar, og at det samtidig skal være gældende i hele dannelsesprocessen. Børn og unge skal inddrages i denne udfordring, så de både kan være med til at snakke om konsekvenser og være med til at reflektere over de værdier, der er vigtige i denne omstillingsproces.

Den svenske forsker Johan Öhman går mere didaktisk til værks, når han argumenterer for en miljødidaktik og demokratisk ansvarlighed. Han taler om en didaktisk typologi som viser sig på tre måder.

Tre måder at forstå etik i skolen

En moralsk reaktion viser sig i situationer hvor man ikke har en forudgående opfattelse af en sag eller en situation. Det er det mere spontane udsagn overfor andre mennesker, som når man for eksempel ser andre mennesker blive behandlet dårligt, eller den måde vi spontant reagerer, når vi ser andre i nød eller bliver mobbet. Her drejer det sig om vores personlige stillingtagen.

Den anden måde, hvor vi søger efter, hvad der er rigtig og forkert sker gennem normer for korrekt eller rigtig adfærd. Normer er sociale måder at være sammen på, som i nogle tilfælde kan være adfærdsregler, som der for eksempel blev kommunikeret til borgerne om korrekte måder at undgå smitte i forbindelse med virus under coronakrisen. De 17 verdensmål er også en måde at forme fælles normer, når der tænkes på fremtiden. Her arbejdes der med normer om, hvordan vi skal handle i en fremtid, vi ikke kender. Pædagogisk vil denne type diskussioner forekommer i mange forskellige faglige sammenhænge men også mere almen pædagogisk i emneuger om de 17 verdensmål.

En tredje måde, værdier kan italesættes i skolen, er ved at reflektere etisk med eleverne om rigtige og forkerte måder at handle bæredygtigt. Ofte prøver man at lære at argumentere systematisk og rationelt. I denne mere planlagte måde at diskutere etik på, kan det ofte være generelle etiske principper der tages op og om, hvordan man burde handle. I pædagogisk sammenhæng vil denne form for etiske diskussioner ofte forekomme i cases øvelser og dilemma spil.

Didaktik og etik

Den didaktiske typologi, der vil integrere den etiske dimension og demokratisk ansvarlighed i uddannelse for bæredygtig udvikling, vil med Johan Öhman kunne opsummeres i personlige moralske reaktioner, hvor elever udtrykker og deler deres personlige erfaringer som ofte ikke nødvendigvis er rationelle. Det er vigtigt at disse følelsesmæssige reaktioner tages alvorligt, og respekterer den personlige moralske sfære med hensyn til bæredygtige løsninger, især hvis man vil undgå indoktrinering.

På samme måde kan normer også blive indoktrinerende, hvis de indføres som en ikke-diskuteret regel for, hvad der er rigtigt og forkert. Normer kan være vigtige og gode som en struktur, der virker til at alle er opmærksomme på bæredygtighed. Det gælder for eksempel, når der skal sorteres affald eller man skal spare på strømmen eller fælles normer for at vise hensyn til hinanden. Men normer skal forstås og accepteres af alle og det sker igennem deltagelse, diskussioner og kritisk stillingtagen til værdien af normer.

Planlagt didaktiseret etisk refleksion

Den etiske refleksion, der er planlagt og didaktiseret kan forekomme når eleverne evalurere forskellige alternativer, diskuterer og argumentere for et synspunkt eller kommenterer andre elevers emotionelle synspunkter er i tråd med at opdrage til demokrati, som er en af skolens vigtigste opgaver. Det er her eleverne får mulighed for etisk at begrunde holdninger, og lære at forholde sig kritisk til egen adfærd og handlinger indenfor bæredygtige måder at leve på. Her vil et pluralistisk ”diskussionsrum” være befordrende, så bæredygtig udvikling ses som en åbning af muligheder og ikke en indsnævring af muligheder.

I en empirisk undersøgelse fra 2018 undersøgte danske forskere elevernes dannelse af etisk myndighed i 2., 5. og 8. klasse på tre forskellige skoler.

Dannelse til etisk myndighed

Projektet »Dannelsen af etisk myndighed i den danske folkeskole« er udført af Merete Wiberg m.fl. (Wiberg et al. 2018). Undersøgelsen er baseret på 81 timers observationer i 2., 5. og 8. klasse på tre skoler. 112 elever, 11 lærere, to pædagoger og tre forældre fra klasserne er desuden blevet interviewet til undersøgelsen, som skal danne grundlag for en mere omfattende undersøgelse om emnet. En af konklusionerne var at Folkeskolen forsømmer elevernes etiske dannelse og at lærerne er bange for at blive beskyldt for indoktrinering.

Etisk myndighed definerer forskerne som den enkeltes ansvarlighed og forståelse af at høre til i et fællesskab og det er således et aspekt af dannelse. Undersøgelsen viste at eleverne sagtens kunne diskutere etiske problemstillinger, men de havde ikke rigtig et sprog, så de var ikke helt klar over hvad etik, moral og normer dækkede over. De kendte altså de fænomener der handler om etik, moral og retfærdighed, men havde svært ved at trække det ud af konkrete situationer og ind i en mere principielt og ikke-kontekstnær sammenhæng. Forskerne havde været inde i forskellige fag og konkluderede at alle fag kunne tage etiske diskussioner op. Således taler de om at ’etik som fagenes mellemkomst’, hvor fagene medierer etiske diskussioner frem. På den måde fraråder forskerne også at de oprettes et decideret etikfag.

Derfor er sammenhængen mellem etik og bæredygtighed som dannelsesgrundlag og opdragelse til demokrati en vigtig sammenknytning.

Litteratur: 

Öhman, Johan (2008), Environmental ethics and democratic responsibility – A pluralistic approach to ESD. In: Values and Democracy in Education for Sustainable Development – contribution from Swedish Research. Johan Öhman (ed.). Forlaget Liber.