Børn - fattigdom og skole

Der er også fattige i Danmark. Her kommer nogle facts.

Som en konsekvens af at Danmark har tilsluttet sig FN’s Verdensmål er fattigdomsgrænsen genindført i Danmark i år. Danmarks statistik regner en borger for at være relativ fattig, hvis man som enlig uden børn har en årlig indkomst, efter skat, på mindre end 117.000 kroner.

Børn fra fattige familier er udsatte på flere måder, både socialt, økonomiske og kulturelt. Fælles for dem er, at børnene ofte isolerer sig. Det bliver i det hele taget svært for børn fra fattige familier, at blive en del af fællesskabet og det får store konsekvenser for deres trivsel og deres karakter i skolen og dermed muligheden for senere at få et job.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der i øjeblikket godt 44.000 fattige børn i Danmark. Uligheden mellem de rige, som bliver rigere og de fattige, der bliver fattigere, er samtidig vokset.

Fattigdom i Verden - falder

Hvis vi ser på verdensplan er andelen af fattige i de seneste 25 faktisk faldet. Verdensbanken angav i oktober i år, at der for første gang nogensinde lever færre end hvert tiende menneske under den internationale fattigdomsgrænse.

Og det er da godt, men igen bliver billedet lidt broget, da uligheden på verdensplan også er ujævnt fordel på de forskellige kontinenter. Asien og Sydamerika klare sig bedst. Men på det Afrikanske kontinent syd for Sahara, er antallet af fattige steget. Her lever 4 ud af 10 på under 1,9 USD (godt 13 kroner) om dagen.

Det er her, årsagen er mange af de udfordringer, vi ser i dag med flygtninge strømme og interne krige. Skolegang er ikke nok, hvis der for eksempel ikke er noget arbejde efter end uddannelse. Der kræves et massivt samarbejde på tværs af lande, lokalsamfund, civilsamfund, erhvervsliv og individuelt for at påvirke og ændre fordelingen af magt og ressourcer, hvis ulighed og fattigdom skal komme til livs. Det kommer vi også til at se på, når jeg senere skriver om mål 10: Mindre ulighed.

Støt lande i Afrika som går foran

I Kenya, hvor jeg kommer en del, er man meget bevidst om dette. Når for eksempel somalier flygter fra fattigdom og klan-krige i landet og går ind over grænsen til Kenya, prøver Kenya at hjælpe, støtte og give asyl, samt opbygge nogle af verdens største flygtninge centre. Kenya er selv et fattigt land, men de ved, at det nytter. Også selvom terror organisationer som Al Shabaab fra Somila, går ind og laver nålestiks angreb i landet. Derfor bør rige lande som Danmark støtte mere massivt i Kenya både økonomisk, socialt, på sundhedsområdet og skoleområdet. En uddannet, oplyst befolkning har nemmere ved at komme ud af fattigdommen end en underoplyst og u-uddannet befolkning.

Vi ser i øvrigt heller ikke flygtninge fra Kenya her i Danmark. Hvis danske politikere gerne vil støtte i nærområderne, så er der alt mulig grund til at øge støtten til lande som Kenya.

Hvordan kan man arbejde med målet om at mindske fattigdom?

Ud over at eleverne skal have viden bør de også have kompetencer i – emotionelt og socialt - at kunne blive opmærksomme på fattigdommens signaler. Samtidig bør vi som lærere, være i stand til at formidle fattigdommes forskellige sider. Både de strukturelle og det, der har med livformer og livsstile at gøre. Det betyder at vi som lærere sammen med vores elever, også skal være i stand til at se på mulige veje ud af fattigdommen og reflektere i fællesskab om de strukturer, der gør mennesker fattige.

Og ikke mindst respektere og solidarisk forstå enkelt individer, som de er, også selvom de er fattige.

Billedet viser Samuel, der går i en 7 klasse i en af de rige skoler i Kenya. Her findes både rige og fattige skoler. I mange lande i Afrika vokser uligheden. Samuel står med en dansk 20 krone. For denne 20 krone, kan nogle af de fattige familier, der bor i hans lokalområde leve i godt 1½ dag.