Interessen for mad skal også gælde sult, madspild og fødevaresikkerhed

I undertitlen på mål nr.2 om stop sult, hedder det samtidig, at der skal opnås større fødevaresikkerhed, forbedret ernæring og fremme af mere bæredygtigt landbrug.

Global handlekompetence gennem mad og sult

Billedet der illustrer denne blog er taget i forbindelse med nogle kenyaneres besøg i Svendborg for nogle år siden. De besøgte LOMA - projektet, der står for lokal mad, hvor eleverne laver mad på professionel vis, og samtidig får en masse at vide om ernæring og bæredygtig mad. Et godt projekt om madproduktion og mad distribution. Her kan en global dimension knyttet til for eksempel Verdensmålene, som nr. 2, udvide og berige projektet. På samme måde som vi kvalificerer elevernes handlekompetence i forhold til madproduktion og mad distribution, kan et globalt perspektiv på mad og konsum været en god ide. Indblik og overblik over madens produktion, distribution og konsumtion er alle elementer af global handlekompetence.

Nogle facts om sult og madspild.

En FN rapport fra september i år konstaterer, at flere mennesker i verden sulter nu end tidligere. Statistisk betyder det, at hvert tiende menneske i verden lider af underernæring.

Samtidig øges antallet af overvægtige i specielt Nord Amerika. Noget af en absurd situation, når det samtidig kan konstateres, at der ellers er mad nok til at mætte os alle. 40% af al maden når imidlertid aldrig ud til de mange munde, der skal mættes (ifølge Kristeligt Dagblad).

Årsagerne til sulten skyldes først og fremmest de mange konflikter, der er i Verden for tiden. Men også klimaets ændringer og det ekstreme vejr. Paradokset med, at maden aldrig når ud til de mange sultne, handler også om den måde, vi håndterer maden og ikke mindst madspild.

Et godt eksempel på forbedret fødevare sikkerhed og undgå madspild.

Ifølge det seneste nyhedsbrev fra Verdens Bedste Nyheder er der nu flere regioner i Kenya, som er gået sammen om at bygge opbevaringslagre til korn og andre afgrøder. På den måde tjener de kenyanske landmænd flere penge på deres afgrøder og det giver fattige familier, mulighed for at købe mad til en overkommelig pris. De nye lagre opkøber afgrøder til markedspris og opbevarer dem sikkert, så det er muligt at sælge det videre til familier, som står overfor at mangle fødevarer.

Tidligere opkøbte karteller den overskydende høst billigt, for senere at kunne sælge den til tre-fire gange prisen. Det er en måde både at have lagre nok til senere, men også at undgå madspild. Ved at opbevare afgrøden sikkert – også mod skadedyr – og samtidig undgå madspild. Da afgrøden ikke skal sælges billigt, men kan bruges senere i lokalsamfundet, bliver det muligt, at mætte flere munde blandt de fattige bønder på landet.

Hvordan kan du få det globale perspektiv på mad, fødevare og ernæring?

En god måde vil være at have en partnerskole i et udviklingsland, så dine elever direkte kan perspektivere det, de laver i forbindelse med maden og føden til deres venner i et andet land, der har helt andre forudsætninger.

En anden måde kan være at se på de mange undervisningsmaterialer der findes på nettet, og som ofte er lavet af frivillige organisationer. Se for eksempel Red Barnets materiale: https://redbarnet.dk/skole/naar-katastrofen-rammer/sult-udskoling/.

En helt tredje måde, er at gå dybere ind i hele temaet om madspild og hente inspiration her: www.madspild.dk men samtidig brede det ud, så det også gælder et globalt perspektiv.