Genåbning af alle skoler - hvad har de lært hjemme?

Foto: Christian Liliendahl.. Berlinske Tidende.

Hvilken læring har vi fået ud af den nuværende COVID-19 pandemi, når det handler om elevernes hjemmeundervisning og med specielt fokus på det sted, hvor eleverne har været ’undervist’ i hjemmet?

I en periode har skolens undervisning skullet transformeres til hjemmene og hvilken læring kan vi drage, hvis vi ser på det sted i hjemmet, hvor de har arbejdet? Nu er det ikke lektierne der skal pløjes igennem, men en egentlig læring, der skal finde sted. Er hjemmet gearet til det? Det fysiske rum, skal samtidig agere rum for elevernes læring. Det er en ny form for læring. Men er den bæredygtig?

Tvungen hjemmeundervisning

Der er udviklet en masse common sense erfaringer i den senere tid, hvor skolerne verden over har været lukket ned i kampen mod COVID-19. Lærere og elever fik med det samme taget skridt til at arbejde hjemmefra med distancelæring eller online læring, som nu mere end før, er blevet (tvungen) populært. Har det ført til mere innovative læringstiltag i forhold til at implementere en ny klasseværelses praksis i hjemmet? Og ikke mindst: kan det være med til at skabe en fremtidig læringspraksis?

Angst og stress

Jeg vil ikke på dette sted diskutere børns og unges læring i hjemmet, hvor denne form kan ses som en økonomisk investering eller hvor forældre ses som en ressource (Niels Kryger har på udmærket påvist denne logik her: https://www.videnomlaesning.dk/media/1380/17_niels-kryger.pdf). Jeg vil heller ikke se på, hvordan elever psykisk kan have savn af deres kammerater, når de er isoleret for længe: https://www.tv2fyn.dk/fyn/stor-undersoegelse-slaar-fast-boern-er-ensomme-under-corona.  I USA lyder det også at elever, når skoler er lukkede, oplever traumer, svære situationer i hjemmet og direkte angst, fordi den pludselige forandring i skolelivet medfører stress og frygt, der på længere sigt giver ar på sjælen: https://www.edutopia.org/article/focusing-student-well-being-times-crisis

Common sense eller forskning i hjemmeskolen

Derimod tager min blog i denne omgang fat i hvordan læringsrummet (det sted de arbejder) er i hjemmet – og hvordan det kan fremme børn og unges læring, når de er tvungen til at være hjemme. Prøv at Google links til distancelæring, online læring, for her kan du konstatere, at der er massevis af tips og ideer til hjemmeskolen. Digital teknologi kan gøre meget for at støtte undervisningen under de nuværende omstændigheder. Men når det kommer til stedet, hvor hjemmeskolen finder sted, henvises der blot til et stille sted, hvor der lige skal ryddes op. Her gælder en common sense, hvor der ikke tages hensyn til, at forskningen i læringsmiljøer i mange år har talt og skrevet om vigtigheden af et inspirerende og motivationsfremmende fysisk miljø, hvor børnenes selvværd og selvrespekt kan fremmes mest muligt, så de er i stand til at lære effektivt.

”Den tredje lærer”

Det er vigtigt at se på hvordan børn lærer noget nyt derhjemme i stedet for i klassen på den fysiske skole.  Når eleverne er hjemme sker der en masse, der kan distrahere dem og hvor de måske har skiftende arbejdsrum med eller uden forældre eller søskende. Flere studier viser hvordan elever trives eller mistrives og mere alvorligt øger forskellen og dermed uligheden i læringstilgangen, hvis eleverne ikke trives med skolegang derhjemme.

Social læring og individuel læring er altid knyttet til tid, sted og læringsrum. Det fysiske rum kaldes også for ”Den tredje lærer”, derfor er det også vigtigt, at have det i fokus, når der i forbindelse med COVID-19 pandemien gøres meget ud af at have undervisning med eleverne derhjemme. (se: http://thethirdteacherplus.com/aboutus)

EMU forsøg med gode ideer

EMU har forsøgt at give information om hjemmeundervisning: https://emu.dk/grundskole/dansk/gode-rad-til-undervisning-i-forbindelse-med-covid-19, som både henvender sig til lærerne og forældrene. Her er perspektivet for det meste skolens behov for at forældrene støtter op om de opgaver eller det indhold, som skolen mener eleverne skal lære. Det er der gode takter i, men samtidig ses der for lidt på elevernes læringsmiljø eller gives gode råd om læringsmiljøet, som et sted, der skal indrettes. Børn og elever skal have en fornemmelse og en forsikring om, at nu, er de i et rum, der er deres eget og ikke hjemmets. Her er rammesætning, med skemaer og tjeklister ikke nok. Hvis der ikke skal være tale om ulighed i hjemmeundervisningen, vil det være en god ide, at beskrive gode læringsrum for børn og unge, der arbejder hjemme.

Følelsen af selvkontrol

Vi kan ikke fjerne den socioøkonomiske eller etniske ulighed igennem hjemmeundervisningen, men vi kan minimere de forskelle der er, ved at pege på generelle elementer for et godt hjemligt sted, rum og tid for et godt læringsmiljø, også selvom mennesker lever på mange forskellige måder i det, der kaldet ”et hjem”.

Når elever skal lære hjemmefra er de i interaktion med personer der tilbyder kærlighed, sikkerhed, styrke, snakke og samtaler og har rollemodeller, der får børnene/eleverne til at trives. Et godt læringsmiljø styrker børns lyst til at lære, være nysgerrige og til at have selvtillid. Det er vigtigt at børn og unge har ejerskab over deres egen læringsproces. Det betyder ansvarlighed og en følelse af kontrol. Det er denne selvkontrol der skal udvides til også at gælde i hjemmet.

Hvis ikke der er denne kontrol i forhold til egen formåen og kunnen, kan børn og unge, når de arbejder hjemme, meget nemt blive distraheret eller gå i gang med multitasking, som kan forhindre den egentlige læring. Så hvordan optimeres læringsrummet, når børn og unge skal arbejde hjemmefra?

Her er et par gode råd

Her er et par råd fra forfatterne til den artikel, som nærværende blog bygger på:

• Der bør være et separat rum for ’læring’ i hjemmet, som også kan personliggøres og hvor det tydeliggøres, at dette rum er ’skolerummet’.
• Klare og tydelige regler for, hvordan man må gå ind og har entre til ’elevens’ rum.
• Garanti for at privatlivets fred overholdes.
• Basis læringsstedet kan optimeres ved at udsmykke rummet og det skal være adskilt fra andre familieaktiviteter.
• Der er tale om en midlertidig adskillelse, som de skolesøgende familiemedlemmer får tildelt.

På denne måde får eleverne i hjemmet, deres primære territorium for læring og undervisning. Og i kort form skal det gælde for det optimale læringssted at:

• Være permanent, medens der er karantæne med godt lys og personlig indretning,
• Differentieret fra det øvrige familieliv
• Adskilt for at undgå forstyrrende elementer
• Skal give identitet, og
• Være lukket og privat

Synkront og asynkront skolearbejde i hjemmet

Online læring finder sted på to måder. Asynkront, når lærer og elev ikke mødes direkte. Det er når læreren har lagt opgaver ud dagen før og eleverne skal udføre dem dagen efter. Det kan også forekomme når der er materialer på skolen, som eleverne så kan hente individuelt efter de foreskrevne sundhedsregler. Den synkrone undervisning foregår når lærer og elever mødes direkte online på en dialog platform. Deadlines og fleksibilitet er en udfordring ved begge former. I det synkrone møde, kan der være tale om få eller mange elever samtidig og der vil være en balance mellem kontrol fra lærernes side og selvdisciplin hos eleven. Der kan også være tale om digital generthed, hvor det kan være svært for nogle elever at kommunikere direkte på en skærm overfor sine kammerater, med fare for at blive mobbet senere.

Forældrenes rolle

Distance undervisning kræver, at det kan struktureres i forhold til den hjemmelige rytme. Det kan på ingen måde forventes at forældre kan tage kontrol over børns læreproces endsige den professionelle pædagogik og didaktik der hører med. Det er lærernes ansvar at motivere og guide eleverne i deres læreproces både synkront og asynkront. Det kan i nogle tilfælde også medføre hjemmebesøg – med behørig afstand og forholdsregler. Mere end nogensinde er det vigtigt at støtte forældrene med at strukturere tid og sted for skolearbejde i hjemmet. Det gælder specielt de udsatte familier eller familier med børn, der har udfordringer med skolearbejdet. Ellers bliver uligheden og separationen fra den almindelige klasse udfordret endnu mere.

Tilbage til skolen

Allerede nu er skolerne i fuld gang med at tænke i en alternative layout af klasserum på skolen og inddrage nye rum. Mange skoler er ved at forberede måder at hilse eleverne velkommen på, så det bliver både entusiastisk og med højt humør.  Men det skal også overvejes hvordan elever og lærere kan overholde afstandskrav. På denne måde er der mere tid til en genåbning end den lukning, der fandt sted for mange uger siden.

På mange måder kan det også blive en udfordring for eleverne at gå fra individuelt læring med egen rytme og e-læring til den mere kollektive læringsform igen. Og samtidig vænne sig til nye adfærdsformer på en skole, der har forandret sig og hvor der er sket en reorganisering af skolens rum og rytme.

Ingen har prøvet det før og derfor vil common sense råde frem til næste skoleår. Læreren vil lære fra denne nye praksis og her kan lærerne bruge sit team til refleksionen om, hvad der virker bedst. For der findes ikke nogen forskning, som kan guide lærerne for det gode læringsmiljø efter en krise som denne.

På den anden side kan erfaringerne og praksis fra COVID-19 pandemien pege på andre måder at drive bæredygtige læringsmiljøer med fokus på tid og sted i fremtiden.

Denne Blog bygger på denne artikel: COVID-19 and educational spaces: Creating a powerful and social inclusive learning environment at home. Af Charlotte Arnou (KULeuven), Gustaaf Cornelis (VUB and UAntwerpen), Pieter Jan Heymans, (KULeuven), Sarah K. Howard (UOW), Geert Leemans* (Dept. Onderwijs & Vorming, Vlaamse overheid), Inge Nuyens (DOX), Jo Tondeur (VUB), Joost Vaesen (VUB), Maarten Van Den Driessche (UGent), Jan Elen (KULeuven), Martin Valcke (UGent). https://www.academia.edu/43001210/COVID-19_and_educational_spaces_Creating_a_powerful_and_social_inclusive_learning_environment_at_home?email_work_card=title