Dannelse og bæredygtighed

Dannelse og bæredygtighed

Blog

Klima stress – skal tages lige så alvorligt som COVID-19

Nu er der kommet en vaccine til COVID-19, og det er rigtig godt. Pandemien har i løbet af 2020 medført masser af adfærdsændringer for mange mennesker. I samme periode – 2020 - er klimaforandringer taget til med øget vandstand, isen smelter, voldsommere vejr, ingen sne og varme helt hen i november. Den menneskeskabte natur-uorden er taget til. Det skaber klima stress hos mange elever. Hvad gør vi ved det?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den øgede klimaændring og ikke mindst den u- bæredygtige verden, hvor både miljø – herunder klimaet og biodiversitet, sociale og kulturelle bæredygtige strukturer ændres i mindre bæredygtig retning, er, ikke så synlig. Anderledes er det med Coronapandemien, som med et stigende dødstal og masser af pressemøder og en vaccine er meget synlig. Selvom det er den værste sundhedskrise verden har stået overfor i mange år.

Mange børn og unge er bekymrede

I lighed med coronakrisen, er børn og unge opmærksomme på miljø og bæredygtighed. Men samtidig er forskere også blevet mere og mere opmærksomme på, at børn og unge kan være stressede og nogle endda angste for, hvad der vil ske i fremtiden, når de selv vokser op. Nogle mener, at den tid vi lever i, udgør et grundlæggende eksistens-alvor, som gør mange forvirrede og usikre. Ifølge en analyse fra Coop i juli 2020 er det kun 4% af os, der ”slet ikke” er bekymrede for klimaforandringer, medens resten af os er bekymrede i en eller anden grad. Blandt de 1000 repræsentativt udvalgte danskere, i undersøgelsen, mellem 18 og 74 år fortæller, at 20 % af deres børn i høj eller meget høj grad, oplever at barnet er optaget af klimaforandringer. (https://samvirke.dk/artikler/klimaangst-er-godt-for-klimaet)

Dannelse og bæredygtighed

Læreruddannet, Ph.D. i pædagogik. Arbejder som selvstændig konsulent i Kijani Institut, der blandt andet arbejder med de 17 Verdensmål og partnerskaber mellem skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark og Afrika, specielt Kenya.

Fra stress til angst

Klima stressen virker som en baggrundsstøj hos børn og unge, der sommetider kan blusse op til forhøjet stress og i værste tilfælde en egentlig klima-angst. Indenfor dette kontinuum arbejder forskerne med en del forskellige psykologiske tilstande af klima- og miljø angst og stress. På engelsk hedder det climate- eller Eco-anxiety. De tilhørende følelser og effekter kan være mange lige fra stress, frygt, overvældet, hjælpeløshed, ængstelse, sorg, skyldfølelse, vrede, men også entusiasme.  De mange følelser er blevet genstand for mange studier, ikke mindst empiriske, så de kan italesættes.

Det er vigtigt at skolerne og lærerne kan aflæse børn og unges symptomer på stress relateret klima bekymring. Lærerne kan blive bedre – ifølge forskerne – til at aflæse både de negative følelser, der knytter sig til bekymringerne og de positive følelser relateret til håb.

Skyld og skam, men også vrede og håb

Der er en tendens til at børn og unge enten vender deres følelser ’indad’ eller ’udad’. Den finske forsker Panu Pihkala har i et større review undersøgt den store mængde litteratur, der findes om klima-angst og miljøundervisning (oktober 2020). Pihkala kan se, at de indadvendte følelser ofte hænger sammen med skyld og skam, medens de udadvendte følelser er forbundet med vrede og had. Samtidig påpeger nogle forskere at kvinder ofte reagerer med at være ked af det, medens mændene reagerer med vrede.

De mange forskellige affekter på klodens klimatilstand og ønsket om en mere bæredygtig verden udfordrer specielt lærerne i grundskolen og ungdomsuddannelserne, da det er her, børn og unges følelser er specielt påvirkelige, sårbare og virkningsfulde. Lærerne spiller en stor rolle som de personer, der kan facilitere børn og unges følelser, og dermed skabe rum for dialog og normer enten alene, i mindre grupper eller i hele klassen.

Udfordringer for lærerne

En god måde at begynde at arbejde med børn og unges følelser i relation til klima eller miljøangst er, at lærerne selv erkender og snakker med andre om deres egne følelser relateret til usikkerhed og ængstelse. Denne selverkendelse vil hjælpe til at tale med andre om de holdninger og færdigheder lærerne har i at arbejde med følelser hos eleverne i relation til bæredygtighed og klimaforandringer. Komplekse og svære følelser, der ikke italesættes til dagligt, skal man øve sig på, foreslår flere forskere. Udfordringerne i bæredygtig undervisning kan både være at snakke om det uforudsigelige og angstprovokerende, men også om håbet, som kan være en konstruktiv måde, hvor eleverne for eksempel i deres egen bog, skriver om mulige fremtider. I det hele taget bliver lærernes opgaver fremover at didaktisere læringen om ”at lære at leve med klimaforandringer” snarere end at fortrænge det.

Styrke robustheden

Håbet kan ofte knyttes til handling, hvor eleverne først får udviklet deres følelsesmæssige færdigheder både mentalt og fysisk gennem en videns del (kognitivt) hvor de forstår, hvad der sker rent fysisk, og dernæst kan forholde sig til de følelser, der opstår hos dem. Samtidig med at de også får kompetence til at forholde sig til følelser af usikkerhed, uforudsigelighed, der stadig kan gå sammen med følelsen om mening med livet. Udviklingen af handlekompetence i deltagerorienterede processer og produkter kan uden tvivl også hjælpe børn og unge til at blive mere robuste. Kollektive projekter og fællesskaber, hvor børn og unge ikke føler sig alene er med til at styrke denne robusthed. Det er blot nogle af de tekniker- og didaktikker der pædagogisk kan tages i anvendelse, når børn og unge skal opbygge både en handleparathed, handlekompetence og større robusthed og sensitivitet i forhold til fremtidige bæredygtige udfordringer.

På den måde kan klima-angst ligefrem være godt for klimaet.

Litteratur:

Samvirke 29. juli 2020

Per Schultz Jørgensen (2020) Opdragelse til livsmod og bæredygtighed. Kristelig Dagblads Forlag

Panu Pihkala (2020) Eco-Anxiety and Environmental Education. Sustainability 2020, 12, 10149. (https://www.mdpi.com/2071-1050/12/23/10149?type=check_update&version=2)

Powered by Labrador CMS