Børnearbejde i Danmark og resten af verden

Da jeg var barn arbejdede jeg på en gård ude på landet. Om foråret luede jeg roemarker. Lange rækker, med et roejern, hvor én enkelt roe, skulle hakkes fri. Jeg skulle bøje mig ned og frigøre roe for roe, række for række. Det var hårdt. Jeg tjente lidt, men ikke meget. Jeg husker det som både fornøjeligt og som barsk arbejde. Fornøjeligt, fordi jeg husker lærkerne, der sang og solen der skinnede. Barsk fordi de lange rækker der skulle hakkes, føltes så uendelige.

Troels Kløvedal

Min tid på en gård minder om de beskrivelser Troels Kløvedal har i sin selvbiografi, Den Tynde Hud. Kløvedal skriver: ”Men selv om rækkerne var lange, så var det under åben himmel, lærkesangen gik mig i blodet så jeg altid senere har kunnet fremtvinge lyden i mine øre bare ved at tænke tilstrækkelig intenst”. Der er muligvis en vis romantisering af barndommen, hvor vi prøver at fortie, de barske sider.

Når unge i dag på samme måde har et ”job” efter skoletid, er det på samme måde ikke børnearbejde, der foregår med tvang og ufrivilligt arbejde, selvom det sikkert også kan være hårdt.

Når barndommen tages fra dig

Børnearbejde, som det forekommer i mange fattige lande, betyder at barndommen tages fra børnene. Det kan være alle typer af børnearbejde, som de børn der plukker kakaobønne i Vestafrika; de børn der dykker efter perler i Asien eller de børn, der graver efter guld i Tanzania, fordi de er så små, at de kan komme ned i minerne. Jeg har selv prøvet at glide ned i en mine i det nordlige Tanzania. Et smalt hul, hvor der er gravet hakker ind i siden, sikrer at du kan placerer dine fødder ned igennem hullet og et tov, sikrer at du kan firer dig længere og længere ned. Jeg måtte stoppe efter nogle meter, da ilttilførslen blev mindre og mindre.

Kobberminerne i Afrika

”Arthur er i dag omkring 15 år. Fra han var ni til han var 11, arbejdede han i en koboltmine i Den Demokratiske Republik Congo, DRC”. Den unge dreng arbejder i en koboltmine cirka 20 kilometer uden for den congolesiske by Lubambashi. Ifølge en UNICEF-opgørelse fra 2012 har 40.000 drenge og piger arbejdet congolesiske miner, heriblandt mange miner med koboltudvinding.

»Jeg arbejdede i minerne, fordi mine forældre ikke var i stand til at betale for mad og tøj til mig. Far er arbejdsløs, og mor sælger trækul,« fortæller han til Amnesty International i rapporten ”This is what we die for”, der blev offentliggjort sidste år”. Historien har været bragt i Dagbladet Information, som også fortæller, at siden 1990’erne har kobolt været en vigtig bestanddel i de små, lette og genopladelige lithium-ion-batterier, der indgår i forbrugerelektronik som mobiltelefoner, digitale kameraer og bærbare computere. En mobiltelefon indeholder typisk fem-ti gram kobolt, en laptop omkring 33 gram.

Men hvordan økonomisk vækst i den IT-industri, der producerer mobiltelefoner, OG som udnytter børn, skal fortsætte. Dét skal også diskuteres, når vi undersøger og arbejder med mål 8.

Selvmodsigelserne

På den måde er der en selvmodsigelse i mål 8, når der både tales om økonomisk vækst og anstændige jobs. Det gælder i en del af de 17 Verdensmål, at den økonomiske bæredygtighed ”vinder” over den sociale, den kulturelle og den økologiske bæredygtighed. Det får man øjnene op for, når man ser på delmålene og ikke mindst på de kriterier eller indikatorerne for de enkelte mål har.

Økonomisk vækst er ikke i sig selv nogen garanti for, at et lands befolkning kommer ud af fattigdom. Hvis uligheden stiger, kan den øgede rigdom fra væksten ende hos få ekstremt rige personer. Derfor er der også et Verdensmål om at nedbringe den globale ulighed (mål 10). Det er altid en fordel at arbejde med forskellige verdensmål på én gang og se sammenhængen mellem dem, mere end at arbejde med dem isoleret.

Undervisnings eksempler med værdikæder

Se for eksempel, når du skal planlægge din undervisning: https://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/anstaendige-jobs-oekonomisk-vaekst/

Et undervisningsspørgsmål i de ældste klasser i folkeskolen kunne lyde:

Hvordan påvirker dit tøj, mad og smartphone mennesker og miljø i hele værdikæden? Bliv klogere på, hvordan du kan gøre dit forbrug mere bæredygtigt.

Prøv at undersøge værdikæden for smartphones, som denne blogs har forsøgt, og lad dine elever diskutere bæredygtigheden og dilemmaerne i dén værdikæde.

Følgende link giver et glimrende indblik i et undervisningsforløb med værdikæder, hvor der fremstilles en T-shirt:

https://verdenstimen.dk/materiale/laer-om-globale-vaerdikaeder/

Her er artiklen om børnearbejde i koboltminerne fra Information:

https://www.information.dk/udland/2017/09/elbilens-oemme-punkt-boernearbejde-koboltminer

God fornøjelse med undervisningen.