Coronatid og de 17 verdensmål

Kig først på billedet: Det viser hvordan en nødhjælps organisation har sat midlertidige håndvaske op i et udviklingsland, så det er muligt for befolkningen at vaske hænder, som WHO anbefaler. Billedet er fra en Secondary skole i Rwanda inden skolen lukkede helt ned (Foto: AFP).

I denne blog kan du se eksempler på nogle af de verdensmål, der kan være relevante, når vi taler om at undervise i COVID-19 relateret til de 17 Verdensmål.

Mål 3 handler om sundhed og trivsel og det er et oplagt sted at arbejde med, når fokus skal være coronavirus og pandemien.

Uddannelser er en afgørende faktor, når mennesker skal forstå sundhed, herunder fakta om hvad virus er, og hvorfor de opstår. Ud over coronavirus kan man se på andre epidemier som SARS (2003, 2005), svineinfluenza (2009), Polio (2014), Ebola (2014), den moskitobårne Zika virus (2016) og igen Ebola (2019). Her vil det også være relevant at komme ind på spredningen af sygdomme, sund livsstil, trivsel og hvad regeringer verden over gør, for at dæmme op for den igangværende coronavirus.

Mål 4: Kvalitet i uddannelse.

Ifølge UNESCO er 72,9 procent af verdens skolebørn og unge berørt af den igangværende coronapandemi. Generaldirektøren for UNESCO forsikrer, at selv om denne pandemi er en sundhedskrise, skal vi stadig sikre at børn og unge får en skolegang. Børn og unge bliver sendt hjem og skal i gang med fjern – eller hjemmeundervisning, hvor lærerne selv sidder hjemme og giver lektier for. Ofte er det så forældrene, der skal overvåge om de gør det.

Er der nu den samme kvalitet i denne form for undervisning? Ikke hvis man skal tro på teorier om social læring, der jo blandt andet er formuleret af Vygotsky. De digitale medier og didaktiker der arbejder med online undervisning – ja selv Tech giganterne har kronede dage for tiden. Og samtidig siger eleverne selv, at der ikke er den samme kvalitet når de sidder alene hjemme og skal lave online opgaver.

Men på den anden side, kan det gøre forældre mere involverede, når deres poder skal knokle med skolearbejde. Lærerne bliver mere kreative end de er i forvejen, når de forsøger at motivere eleverne. Hjemmeundervisningen er blevet hverdag og forældrene kæmper en brav kamp med at få struktur på hverdagen med skolegang for ungerne og deres eget arbejde.

Mål 6 handler om rent vand og sanitet.

Flere steder i udviklingslandende, er der ikke adgang til rent drikkevand, og selvom WHO anbefaler at man skal vaske hænder mange gange om dagen og holde afstand, er det svært for mange i disse lande. I flere slumområder koster vand mange penge for en familie, der kun tjener 26 kroner om dagen og hvor 10 liter vand koster godt 3,5 kroner. Derudover bor mange familier på op til 6 personer i en bolig i slummen, der gør det umuligt at holde afstand. Hygiejne er derfor umuligt, og ofte vil en familie i slummen skulle undvære at tage et bad.

Mål 10: Mindre ulighed.

I Afrika syd for Sahara vil Covid-19 forstærke det, der kaldes strukturelle ulighedsmekanismer. Det vil ske på trods af, at der er en overvejende ung befolkning i Afrika. Men her har mange lande i forvejen problemer med respiratoriske sygdomme, HIV/AIDS, underernæring mm. En strukturel ulighed er mangel på hospitaler og hospitalsudstyr og ikke mindst læger. Hvor Danmark har 45 læger per 10.000 indbyggere har Uganda én! I Europa er der godt 30 gange flere intensivafdelinger end hele det afrikanske kontinent tilsammen i 2012. I mange afrikanske lande er mistilliden mellem borger og stat meget lille. Det vil sige at påbud fra regeringer vil have svært ved at nå ud til folk. Allerede nu har vi set, at de påbud der er kommet fra specielt Sydafrikas regering har medført øget politivold, fordi befolkningen ikke lytter til regeringens påbud.

For de enkelte familier vil den økonomiske situation forværres, når der sker en general afmatning og direkte recession i landet. Det vil medføre mindre mad og endnu dårligere adgang til sundhedsvæsenet. Uden sundhedsforsikringer og egen betaling for testning, vil det ramme en fattig familie endnu hårdere. Dermed stiger forskellen mellem de rige og de fattige endnu mere båd i de enkelte afrikanske lande, men også uligheden mellem den rige verden og de fattige. (se også denne blog: https://globalnyt.dk/content/coronapesten-og-ulighed

Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.

I en meget tidlig fase af coronapandemien har vi set, hvordan specielt de store byer lider, fordi mennesker bor så tæt sammen og bevæger sig, via transport tæt på hinanden. Storbyer lukkes ned for at begrænse smitten. Det viser sig at mennesker og stater ikke er så robuste i forhold til storbyer, som de burde være. I de rige lande er der udfordringer med hjemløse og i Kina, øger man overvågningen med kameraer overalt i de store byer. Det skaber store udfordringer for byplanlæggere med fortættede byer og befolknings koncentrationer.

Her viser det, hvordan bæredygtig byudvikling skal tage højde for koncentrerede befolkningsgrupper og hvordan man lige nu kæmper med at holde by befolkningen adskilt for at undgå yderligere infektion (se The Gardian: https://www.theguardian.com/world/2020/mar/26/life-after-coronavirus-pandemic-change-world).

Mål 16: Social retfærdighed og stærke institutioner.

Et sidste mål jeg kunne pege på i forbindelse med coronapandemien er mål 16. Social læring og retfærdighed er vigtigt, hvis vi skal sikre deltagelse, inklusion og social retfærdighed såvel som social sammenhængskraft. I Danmark har vi set regeringen lukke Danmark ned uden varsel og alle – inklusive oppositionen - har accepteret denne beslutning. Vi taler her om, at fundamentale frihedsrettigheder som forsamlingsfriheden tilsidesættes med en nødlov.

Først senere kommer der lidt sprækker i denne accept, når regeringen på trods af at sundhedsmyndighederne – ikke anbefaler det – lukker grænserne. Eller ikke inddrager alle partierne i de beslutninger der tages.

I stater og regimer, der er diktaturer eller med en mindre grad af demokrati og dialog mellem magthaverne og befolkningen, som i Danmark, bliver reaktionerne ofte mere overvågning og mere politivold, for at holde ro og orden.

Afslutning

Coronakrisen og COVID-19 har ikke toppet herhjemme endnu, men vi kan allerede nu lære af krisen. Lære hvordan det er at stå sammen og kollektivt forholde os til en fjende, vi ikke kan se, men vi kan mærke konsekvenserne af den. Det kan vi også lære i den omstilling der skal til, når vi skal forholde os til det bæredygtige samfund, som både er langsommere, mere snigende.

Se også:

https://www.un.org/en/un-coronavirus-communications-team/un-working-fight-covid-19-and-achieve-global-goals