Dannelse og bæredygtighed

Blog

Verdensmål 4 om uddannelse forklaret i børnehøjde

Mål fire i de 17 verdensmål handler om kvalitet i uddannelse. Målet kan godt virke lidt abstrakt, men forfatteren Jesper Tornbjerg har gjort et godt forsøg for de 9 – 12 årige i sin seneste bog om Victoria & Verdensmålene.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke nogen nem sag at skrive om kvalitet i uddannelse, når man henvender sig til skoleelever i Danmark, der på mange måder er ret forkælede. Jeg tænker på at vi har gratis skolegang, der er rimelig lige adgang til ordentlige børnehaveklasser. For de fleste er der mulighed for videregående uddannelse her i landet. Vi har en ungdomsuddannelse, der giver kvalificerede kompetencer til eleverne – herunder også elever på erhvervsskolerne. For næsten alle gælder det, at de er sikret at de får lært at læse, skrive og regne. Og efterhånden har de fleste i de danske grundskoler lært noget om, hvad de 17 verdensmål er. Det er nogen af de basale elementer i verdensmål 4.

Så hvad skal bogen så handle om?

Den handler både om det lokale i Danmark og det globale i verden, når vi ser på mål 4.

Dannelse og bæredygtighed

Læreruddannet, Ph.D. i pædagogik. Arbejder som selvstændig konsulent i Kijani Institut, der blandt andet arbejder med de 17 Verdensmål og partnerskaber mellem skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark og Afrika, specielt Kenya.

Verdensmåls-eksperimentet

Forfatteren føre os igennem en emneuge, som sætter fokus på mål 4, hvor vi komme hele vejen rundt. Som lærer kan du faktisk godt hente gode ideer i bogen, der selvom den henvender sig til mellemgruppen i grundskolen, så er der rigeligt med fakta, der serveres på en appetitlig og inspirerende måde, der også peger på udfordringer i kvalitet i den danske grunduddannelse.

Sammen med Victoria og hendes drømme er vi med i hendes klasse til Verdensmåls-Eksperimentet, hvor Victoria har uglen med som følgesvend, fordi den symboliserer klogskab.

Klasselæren Mette fortæller at de skal arbejde kreativt med mål 4, så de må selv bestemme om de skal lave en film, podcast, teater, sang, tegninger, danse, spille fandango eller andet. Samtidig understreger klasselærer Mette at de skal gøre sig umage, være koncentreret og forstå at uddannelse handler om at lære om live og ikke lære at bestå test!

To lærere er gået sammen for at lave det tværfaglige forløb om Verdensmåls-Eksperimentet. Fagene dansk, engelsk, natur/teknik er med i forløbet. Flere af eleverne

Så bliver vi ellers præsenteret for aktiviteterne. Først en film om Shamin, en 31årig spastiker, der bor i Uganda, hvor børn med handicap bliver betragtet som en forbandelse. Men det er lykkes Shamin for hende at komme i skole. Selv når de er kommet i skole er det svært at have et handicap, fordi nogle af lærerne tror, at de handikappede ikke kan lære.

Så er der fællessang om verdensmålene som et par elever selv har lavet, og hvor de videre opfordrer de andre elever til at digte med.

Direkte til Indien

I næste indslag er en direkte internetforbindelse til 2 elever fra Indien, der fortæller at regeringen har installeret fibernet, så nogle af timerne i Indien nu foregår over en computerskærm i stedet for en lærer, fordi læreren ikke får løn nok, så nogle af dagene er hun i gang med et andet job, der giver hende penge til at leve for.

Vi kommer også til Nepal, hvor en pige har samlet stof til en artikel om en skole i Nepal. Det er en skole, der lever så bæredygtigt som muligt. Med støtte fra regeringen og Europa er der installeret soltag, der skaffer el til hele skolen, der er udstyret med LED pærer, som sikrer billigt forbrug af strøm. Al madaffald ryger ud i en kompostbunke. Hele landsbyen er blevet udstyret med skraldespande. Noget som har fået styr på al det affald der tidligere plagede landsbyen.

En elev har lavet en lydfortælling på mobiltelefon fra Finland, hvor en bedstefar fortæller om bjørnen og musen, som ender med at den store bjørn, der sagtens kunne have trådt på en mus, blev hjulpet af de små mus, da den blev fanget i en rebfælde. Jo vist: selv små skabninger kan lave en stor indsats.

Et fitnessløb med QR koder, som er arrangeret af kommunen, der arbejder med mål 3 om sundhed og trivsel, skaber god stemning, fordi byen borgmester også er med.

Glimt i øjet

Alle aktiviteter bliver fortalt med et glimt i øjet, og sommetider er det lidt svært at finde ud af om det er virkelighed eller fantasi. Ofte er der fakta, som at der for eksempel: selvom der er ni ud af ti børn der går i skole er der stadig 700 millioner, der ikke kan læse i verden.

Den danske skole bliver også udsat for kommenter, når det drejer sig om, hvordan handikappede ofte har det besværligt med de fysiske forhold på skolerne, hvor trapper og døre, der er svære at åbne, kan gøre det svært for de handicappede.

Forfatteren kommer mange steder hen. Ikke kun geografisk, men også i dybden med forhold om mål 4. Sproget er let at læse, der er sjove og lune episoder og heldigvis kommer vi med ind i elevernes fantasi og lyst til at tænke ud over virkelighedens – sommetider - hårde fakta.

Bogen kan anbefales som inspiration og kan bruges til nysgerrige elever, der synes der sker for lidt med klimadagsordenen og den grønne omstilling i Danmark.

Jesper Tornbjerg (2020): Victoria & Verdensmålene nr.4: Uglens Univers. Forlaget Tornmountain, Copenhagen, Denmark