Dannelse og bæredygtighed
Blog
Hvordan underviser man i sociale og følelsesmæssige kompetencer under COVID-19?
Da jeg i sidste uge var til et netværksmøde og bagefter skulle med S-toget hjem, sad jeg sammen med en af deltagerne og vi snakkede videre om eftermiddagens oplæg og udbyttet af mødet. Pludselig begyndte vi at tale om, hvor svært det var, at sidde og snakke med mundbind på, som vi skulle i S-toget. Samtalen var mere anstrengt og mindre livlig. Det var besværligt at vise – igennem sin mimik- hvordan man kunne understrege et argument eller et udsagn fra den anden. Hvis denne form for pandemier bliver mere omfattende og oftere kommer til os, hvordan kan vi så på en mere bæredygtig måde undervise og udvikle elevernes evner, muligheder og kompetencer i arbejde med sociale og følelsesmæssige evner?
Dette spørgsmål har det velsete og uafhængige Education Week (hovedsæde i Washington) også spurgt om i et af deres seneste online numre (se link nederst)
Social læring på afstand
Læring er en social aktivitet, det er vist almindelig kendt, men hvordan kan social læring blive udviklet mere, når der skal holdes afstand og bæres mundbind? Lærere og elever er nød til at interagerer med hinanden, hvis eleverne skal udvikle kritisk social-emotionelle færdigheder og kompetencer. Som mange andre gøremål i denne pandemi er vi også nødt til at tænke anderledes om social læring. Vi har været vant til at være tæt sammen, når vi skal løse problemer eller snakke sammen, derfor skal der tænkes anderledes på skoler og blandt undervisere, når vi vil fremme social læring i denne coronatid.
Her nævner Education Week følgende forslag til at arbejde og planlægge social læring i klassen.
Gennemgå den risiko, der er ved at fastholde eller ændre eksisterende aktiviteter, hvor der indgår arbejde i fællesskaber med social læring.
Forskningen og sundhedsmyndighederne fortæller at corona virus spredes i luften og på overflader og studier af de såkaldte superspredere, der kan sprede virus ved fester, hvor der synges og danses og hvor større eller mindre grupper samles kan udgøre en stor risiko. Det sker jo ofte på skoler, hvor der er samlinger, fester eller i klasser. Her er der mange steder indført maske påbud, som vil mindske smitterisiko, men samtidig mindskes det også mulighederne for social læring. I et nyere studie bliver det fastslået at positive følelser bliver mindre synlige, når man dækker halvdelen af ansigtet til med en maske.
Det mindsker i det hele taget mulighederne for en bredere og mere dyb form for kommunikation, da man ikke kan se mimik. En smittende mimik og følelser generelt, bliver reduceret og dermed også den ikke italesættende forbindelse mellem læreren og eleven, gruppesamhørighed og læring fra andre, hvor følelser spiller en væsentlig rolle.
Balance mellem sikkerhed og socialt engagement
Lærere og skoleledelser kan sikrer at der er en balance mellem sikkerhed og socialt engagement ved at overveje den spredningsrisikoen der kommer via en aktivitet, varigheden, den sociale værdi der kommer ud af aktiviteten og modenheden hos de elever der udfører aktiviteten. Mindre gruppe størrelser eller aktiviteter der involverer nedskrivning for eksempel: hvilken god ting har du gjort for din sidekammerat i dag. Mange aktiviteter i skolerne er ofte baseret på hands on aktiviteter, der kan være smittebærere hvis de er for tætte. Tendensen til at give en krammer, er også helt udelukket i disse tider.
Det vil derfor være vigtigt at skolerne og lærerene stadigvæk har sociale-følelsesmæssige aktiviteter, der ikke ændre de grundlæggende værdier i sociale kompetencer, men fastholder dem.
Find måder der kan støtte elevernes følelsesmæssige sider – men med distance
Den sociale distance i – og udenfor skolen - har ført til ensomhed og stress. Derfor anbefaler eksperter at lærere og undervisere i det hele taget, at de voksne skal være mere aktive med at tjekke elevernes sociale og emotionelle tilstand og sundhed.
Det kan gøres ved at finde alternative metoder, der kan modsvarer isolation og angst. Her er det vigtigt at lærerne kan aflæse de følelsesmæssige signaler hos eleverne, som for eksempel hvis de ønsker at komme tæt på lærerne eller hvis eleverne ønsker at give en krammer, så kan man sige, at det er noget de skal gøre med deres forældre eller nærmeste. I det hele taget er det tiden at lære eleverne, hvordan de kan udtrykke og formulere deres angst og usikkerhed. I klasser der er præget af den nuværende distanceadfærd, er det vigtigt at lære børnene at udtrykke følelser og stemninger mere end før coronakrisen vil samtale, hvor eleverne har muligheder for at udtrykke sig verbalt, men også skriftligt, være vigtigt. For eksempel kan bruge visuelle kort i klassen, hvor eleverne med farven rød udtrykker at være gal; blå for at være ked af det, syg eller træt, grøn for klar og parat, gul for at være spændt eller ivrig.
Hjælp eleverne til at indtage nye sociale normer
Corona pandemien har radikalt ændret sociale normer inde og udenfor skolen. Det er nødvendigt for eleverne er lære nye adfærdsregler for at kunne navigerer i sociale relationer. Oplevelsen af mental sundhed, hvor sociale relationer bliver robuste rutiner, hvor emotionelle kompetencer udvikles er nu pludselig blevet dagligdag for mange lærere og elever. Det er ikke nok bare at opstille regler for, hvad du må og hvad du ikke må. De nye sociale regler skal også accepteres og gøres handlekompetente. Det vil sige at både små og store elever skal kunne forstå og se meningen med den sociale distance og håndhygiejne, der iværksættes. Mundbind kan være en social og emotionel nedslukning af dyb kommunikation, men det kan hjælpe at finde alternative måder at kommunikere på.
Måske burde vi nu alle sammen til at lære tegnsprog?
https://www.edweek.org/ew/articles/2020/09/03/teaching-the-new-covid-19-social-emotional-skills.html?cmp=eml-enl-eu-news1&M=59676630&U=&UUID=b1dba3ceba8db4a95aa9b9a9246fc508&intc=eml-contshr-shr-desk
