Åbn klassedørene og lær af hinanden!

Både praktikere - flere deltog som årets lærer fra forskellige lande og delstater - og forskere fremhævede, at det var systematisk arbejde med at lære at bruge hinanden til at reflektere over egen praksis og dermed forbedre undervisningen, som gav det største kvalitetsløft.

Det handler både om at planlægge undervisningen sammen, åbne dørene for hinandens undervisning og evaluere fremadrettet på baggrund af god praksis. En vigtig del af skoleledelsens opgave er at komme rundt i undervisningen og være en synlig og aktiv del af den daglige sparring til lærerne. Singapores nye overskrift i forhold til sin læreruddannelse er: den reflektive praktiker.

Erfaringerne understøtter måden, vi arbejder med lærerteams i den danske folkeskole, hvor mange af eksemplerne ikke mindst fra Asien viser, at her har vi noget at dele med dem. Omvendt bør vi lære af den systematiske måde, som der arbejdes med videndeling på mellem skoler og lærere, som bl.a. Canada gør. Fx gennem såkaldte 'round tables', hvor der også på delstatsniveau inviteres til møder på tværs af skolerne med lærere, der deler viden og god praksis. Udover den åbne dør til klasseværelset i hverdagen.

Et andet stort tema på andendagen var vigtigheden af dagtilbud. Ikke forstået som før-skole, som mange lande praktiserer, men netop 'eary childhood education', som har stor opmærksomhed lige fra New Zealand, Canada (her vil de gerne lære af os!) og USA. Blot for at nævne nogle af de ministre, jeg talte med om netop de danske erfaringer med gode vuggestuer og børnehaver, som 92 pct starter i som 1-årige og 97 pct som 3-årige. Med vægt på udvikling af sociale, motoriske, sproglige mv kompetencer, som er beskrevet i de pædagogiske læreplaner og med veluddannede pædagoger på professionsbachelor-niveau. Alle de nordiske lande bød ind med erfaringer fra vores daginstitutioner som vigtige lege- og læringsmiljøer.

En sidste gennemgående bemærkning fra deltagerne var, at der er masser af inspiration at hente fra de andre lande. Men man skal altid huske, at de skal omformes, så de passer til den uddannelseskultur, man kommer fra. Uddannelsesrevolutioner kommer ikke ved at kopiere, men ved at gå igang i et tæt samarbejde mellem praktikerne og politikerne lokalt og nationalt. Den har vi også taget til os i regeringen, hvor det første møde i partnerskaber om fremtidens folkeskole med bl.a. lærerne, pædagogerne, forældrene og lederne starter d. 29.-30.marts.