Sanktioner skader relationer

Skoleledere vil trodse fraværslov lyder overskriften i Folkeskolens nr. 11, 2019.

Lovgivning eller ej: Jeg deler fuldstændig meldingen i artiklen om, at ”den gode skole-hjem relation er vejen til lavt fravær. Elever har mange forskellige årsager til fravær, og derfor er der behov for individuelle analyser og ikke generaliserende indsatser”. En pointe, der bliver peget på af samtlige de skoleledere, som Folkeskolen har interviewet i forbindelse med artiklen.

Da lovgiver i sin tid indførte muligheden for, at socialrådgivere i Børn og Ungeafdelinger kunne gøre brug af såkaldte forældrepålæg, var det forsvindende få kommuner, som benyttede det tiltag i familiearbejdet. Sidenhen blev loven justeret, så socialrådgivere skulle gøre brug af sanktionen, når situationen fordrede det.

Jeg forestiller mig, at det er en lignende frustration skolelederne nu oplever – som da jeg dengang var til temadag med nogle af embedsfolkene i pågældende styrelse: hvor alle vi fremmødte socialrådgivere fik påtalt, at vi ikke længere kunne undlade at bruge sanktionen. Helt i tråd med, hvad der stod i lovforslaget, som senere blev vedtaget: ”I § 57 a, stk. 1, ændres »kan« til: »skal«.”

Som skolesocialrådgiver oplever jeg, at fravær blandt skolebørn rammer bredt i alle grupper og samfundslag. Der er ikke sammenhæng med socioøkonomiske forhold eller for den sags skyld etnicitet. Det fremgår da også af artiklen, at ”flere skoler oplever, at etnisk danske børn har mere fravær end indvandrere og efterkommere”.

Rasmus Alenkær, som de fleste lærere formentlig kender, giver ligeledes udtryk for, at der ingen sammenhæng er mellem socioøkonomisk status og skolevægring. Desuden gør han opmærksom på, at det for 36 % af eleverne med fravær handler om problematikker i hjemmet/familien. I 94 % af tilfældene handler det primært om psykiske og sociale problemstillinger hos barnet/den unge. Og så nævner han forsigtigt Inklusionslov, Skolereform og Lov 409 som mulige faktorer, der måske spiller ind på den tendens, vi oplever med flere og flere børn, som har svært ved at passe sin skolegang.

Lidt kækt kunne man påstå, at det – i øvrigt – i sig selv er voldsomt at pålægge forældrene ansvaret, når der i overvejende grad er tale om barrierer, som ikke handler om de hjemlige forhold.

Så måske man skulle kigge på andre tiltag … Men det er et helt andet tema, som jeg vil lade andre om at debattere, for det er uden for mit felt og ekspertise.

I stedet vil jeg med min erfaring som tidligere myndighedsrådgiver/sagsbehandler i Børn og Ungeafdelinger igennem 15 år, og nu forebyggende skolesocialrådgiver på 6. år, slå fast, at det er samarbejde, der er vejen frem! Ogsånår forældre er modvillige overfor et samarbejde med skolen og/eller socialrådgiveren. Så skal vi i stedet være nysgerrige på modviljen. Her ligger nøglen til at få hjulpet eleven. Jeg er af den overbevisning, at det så at sige aldrig er bevidst modvilje fra forældrenes side, som gør, at deres børn har skolefravær. Men manglende ressourcer, og i nogle situationer manglende forståelse, kan være årsag til, at forældrene lader til at have givet op, når det kommer til at støtte deres børn i at passe skolen.

Underretninger på grund af for højt fravær har hele tiden været et redskab – når der er brug for at inddrage andre tiltag, end de som skolen og PPR kan tilbyde

Et højt fravær, som er lovligt, kan være langt mere bekymrende end et lavt ulovligt fravær. Jeg sidder med ved mange møder, hvor elevens skolefravær er bekymrende, og ofte foreslår jeg, at mine kolleger med myndighed underrettes – dvs. at skolen sender en underretning. Næsten lige så ofte siger forældrene mange tak, når de får forklaret, at en underretning jo netop har det formål at sikre, at deres barn og familien får den fornødne hjælp.

Jeg er helt enig med de vigtige pointer, som de interviewede skoleledere i artiklen i Folkeskolen fremlægger. Jeg vil slutte af med en af dem, hvor en skoleleder understreger, at:

”Vores opgave er at hjælpe elev og forældre. Straf vil ikke have en positiv effekt på de elever, der virkelig døjer med højt fravær, for det handler ikke om, at familierne ikke ønsker deres børn i skole.”