Karsten Bräuner
Blog
Borgerforslag FT-09476 glippede
Men kampen fortsætter
Fristen for at støtte borgerforslag FT-09476 var 31. maj 2022. Med 8048 støtter bliver »Kommission til afdækning af SRSF-regeringens folkeskolereform, KL's lockout af folkeskolelærerne og vedtagelsen af Lov nr. 409« ikke til noget. Tak til dem, der støttede forslaget!
Jeg stillede i sin tid borgerforslaget uden at konsultere eller orientere Danmarks Lærerforening. Det gjorde jeg ud fra den betragtning, at med en kontakt til DLF ville der ikke længere være tale om et rent borgerforslag, og en kontakt ville uvægerligt lægge op til en stillingtagen fra foreningens side, hvilket jeg ikke ville nøde den til. Foreningens måde at optræde på i forhold til forslaget skulle vise sig at overraske mig meget.
I begyndelsen var DLF aldeles tavs. Da jeg op mod jul erfarede, at formanden i en henvendelse til kredsene havde oplyst, at han »personligt« ikke ville støtte forslaget, tillod jeg at gå lidt til ham – han er trods alt min formand; formand for min fagforening. Jeg meddelte, at hans personlige holdning ikke var så interessant, men hvad mente hovedstyrelsen? Havde den overhovedet drøftet det? Igen tavshed, før han meddelte mig, at hovedstyrelsen heller ikke ville støtte forslaget. Jeg spurgte, om det var en enig hovedstyrelse, der havde vendt tommelfingeren nedad, men det ville formanden ikke svare på. En meget lidt meddelsom formand i en fagforening, der bryster sig af medlemsdemokrati.
Skæbnen ville, at spørgsmålet om FT-09476 krydsede landsrettens afvisning af DLF’s ret til at føre sag mod staten i spørgsmålet om de 1.300.000.000 kr. – mange nuller! – som lærerne mistede i form af tabt arbejdsindtægt under KL’s landsdækkende lockout i 2013. Foreningen havde glemt at tage højde for sagens forældelsesfrist, forlød det.
Man skal vare sig for at begive sig ud i konspirationsteorier, men jeg vover det: DLF har åbenbart ment, at støtte til FT-09476 ville have kompromitteret foreningen over for KL og dermed forringet dens muligheder for at forhandle forbedringer hjem til lærerne. Fair nok. Men hvordan kan foreningens eventuelle støtte til et borgerforslag fra en privatperson kompromittere den mere end den retssag, foreningen agtede at føre – hvis den ikke lige havde glemt alt om forældelsesfristen? Kan det tænkes, at DLF ikke har glemt fristen, men valgt retssagen fra – og kamufleret beslutningen som en forglemmelse?
Teorien henter næring i den nærmest pacifistiske appeasement-tilgang, DLF har valgt at have til KL med sit nye mantra: sammen om skolen. Det er ikke den samme KL som i 2013, for KL har også beklaget forløbet dengang og lært af det, bedyrer formanden. Andre end jeg har spurgt formanden, hvor KL har udtrykt det på skrift, men – igen – forgæves, han ønsker ikke at svare. Det forekommer blot besynderligt, at det med den nye KL skulle være nødvendigt for DLF at føre en retssag for at få slået fast, hvad den gamle KL foretog sig i 2013; i den nyetablerede sammen om skolen-mindelighed mellem parterne skulle det vel være en ren tilståelsessag.
Borgerforslag FT-09476 er historie, men det er kampen for offentligt at få dokumenteret, hvad der virkelig skete dengang, ikke. Jeg fortsætter. Hjemmesiden borgerforslag2013.dk fortsætter og vil blive yderligere udbygget, men vil på et tidspunkt blive omdøbt; det vil blive oplyst her på bloggen, når det sker. Til DLF’s formand og hovedstyrelse vil jeg sige: I er ikke færdige med at få folkeskolekonflikten holdt op for næsen, for den stinker af magtmisbrug. Det vil den blive ved med. Og i et demokrati skal magtmisbrug afsløres.
