Karsten Bräuner

Karsten Bräuner

Blog

Socialdemokratisk showdown

Undervisningsministerens nye »gamle« folkeskole er baseret på grænseløshed. Pyt er yt. Nu kommer det igen at hedde rettidig omhu, blot med 25 procent flere undervisningstimer end før 2013. Engagement, lyst til at gå på arbejde og at gi’ den en spand kul bliver barrehøjden fremover.

Publiceret Senest opdateret

Karsten Bräuner

Tidligere folkeskolelærer og tillidsrepræsentant ved Klarup Skole, Aalborg Kommune. Aktiv debattør, især i forbindelse med indførelsen af elevplaner og folkeskolereformen. Linjefagsuddannet i historie, kristendomskundskab og tysk. Er tillige uddannet journalist.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er det socialdemokratiske pokerspil ved at nærme sig sin afslutning. Det er showdown. Og som ved ethvert pokerbord kommer den sidste melding som den selvfølgelige kulmination på spillets sammenhængende logik. Men så hører ligheden også op. I dette politiske pokerspil er klimakset den overraskende melding: pas!

I det langstrakte spil om folkeskolereformen har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil 19. januar kastet håndklædet i ringen: Reformen er en fiasko. Hun tager ikke dette ord i sin mund, men formulerer det på bedste ministervis:

»Der er for mig slet ingen tvivl om, at vi hen over de sidste 20-30 år i højere og højere grad har overstyret folkeskolen. Det har martret folkeskolen, fordi den i hele sin ånd nærmest står i modsætning til hele idéen om at detailstyre. Og det er det, der skal komme til sin endestation nu … Den reform og alle andre reformer før den de sidste 20-30 år har haft meget store elementer af new public management i sig. Så det her er en anden retning for skolen, end der har været lagt de sidste mange år,« udtaler hun og undlader ikke at give sit udspil topkarakter: »Det er faktisk ret stort.«

Man kniber sig uvilkårligt i armen. Efter i otte år at have været vantro vidne til Socialdemokratiets vanrøgt af folkeskolen er det hele pludselig ovre.

»Jeg tror, at det, at man går tilbage til en skole, som man havde engang, hvor man ikke detailstyrer og overstyrer, vil betyde, at lærernes engagement og lyst til at gå på arbejde vil få den samme spand kul, som vi i øvrigt oplevede i begyndelsen af corona. Lige pludselig var reglerne sat ud af spil, og man kunne bruge sin faglighed på en helt anden måde til at skabe den skole og hverdag, der skulle til for børnene.«

Alligevel presser jubelen sig ikke på. Ministeren snyder på vægten, når hun taler om at gå »tilbage til en skole, som man havde engang«. Den skole kommer ikke igen, det har hendes parti én gang for alle sørget for.

Ministeren har vendt på en tallerken og advokerer nu imod Socialdemokratiets tidligere detailstyring af folkeskolen, fordi denne »i hele sin ånd nærmest står i modsætning til« en sådan styring. Taler det parti virkelig om ånd? Men hun har så travlt med at tale om reformen, at hun »glemmer«, at den var indlejret i en konflikt, der var aftalt på forhånd og kostede folkeskolelærerne en månedsløn, og at konflikten blev afsluttet med et lovindgreb, der kostede dem al formel medindflydelse på skolens hverdag. Alligevel har hun den frækhed at tale om »en skole, som man havde engang«.

Socialdemokratiet og KL har hele tiden benægtet, at folkeskolekonflikten var aftalt spil. Kampen om den historiske sandhed har de vundet – tror de. Og de 25 procent flere timer, som lærerne har måttet undervise siden 2013/14, falder ikke væk – den gevinst har regering og KL taget hjem fra pokerbordet, og tro ikke, at de giver den ikke fra sig igen.

Lov nr. 409 er blevet udlagt som en nødvendighed for at realisere folkeskolereformen. Det modsatte er tilfældet. Reformen var et alibi for at gennemføre Lov nr. 409. Nu, hvor loven har opfyldt sit formål, at placere den uindskrænkede ledelsesret hos skolelederen, har man ikke brug for reformen mere. SRSF-regeringen og KL har sat en velfungerende folkeskole over styr for at fratage lærerne indflydelse.

Denne tese vil kun blive be- eller afkræftet ved at lade en kommission afdække folkeskole-konflikten.

Nu er det tid til at genopbygge folkeskolen af ruinerne. Ministeren vil sætte lærerne fri fra den overstyring, der har »martret folkeskolen«, der »i hele sin ånd nærmest står i modsætning til hele idéen om at detailstyre«. Ikke længere noget med tilstedeværelsestid, så man har fri, når man kommer hjem, og pyt med det, man så ikke når.

Men hun gør det ikke for lærernes blå øjnes skyld. Den frihed, ministeren giver lærerne tilbage, er friheden til det ubegrænsede arbejde, som de havde før 2013, men som dengang var en grænseløshed, der korrelerede til klart definerede regler for anvendelsen af lærernes arbejdstid. Ministerens nye »gamle« folkeskole er baseret på en grænseløshed uden anden »korrelation« end at være sammen om folkeskolen. Pyt er yt. Nu kommer det igen at hedde rettidig omhu, blot med 25 procent flere undervisningstimer end før 2013. Engagement, lyst til at gå på arbejde og at gi’ den en spand kul bliver barrehøjden fremover.

Kan Borgerforslag FT-09476: »Kommission til afdækning af SRSF-regeringens folkeskolereform, KL's lockout af folkeskolelærerne og vedtagelsen af Lov nr. 409« gøre noget ved det? Hvad er strategien bag forslaget? Den er såre simpel: Sandheden skal frem. En støtte til FT-09476 er ikke en støtte til konfrontation, men et krav om, at magtspillet om folkeskolen udspiller sig i et demokratisk transparent forhandlingsrum, hvor den ene part ikke kan slippe af sted med at sætte en trump’sk historieforfalskning over den historiske sandhed for at dække over egne ugerninger.

Vi lever i et demokrati. Så lad os opføre os som demokrater.

Læs også:

www.folkeskolen.dk/1886806/dlf-stoetter-ikke-borgerforslag-om-kommissionsundersoegelse

Powered by Labrador CMS