Karsten Bräuner
Blog
Dårligere stillet i ny overenskomst end under Lov nr. 409?
Spørgsmål til Bondo: Er det korrekt, at jeg med § 11a, stk. 1 bliver ringere stillet i den nye overenskomst (hvis den vedtages) end under Lov nr. 409?
§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år
Stk. 1 Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad.
Jeg formoder, at denne paragraf i forslaget til ny overenskomst erstatter det, Lov nr. 409 indførte i forbindelse med seniortid. Jeg er lige blevet 68 år og oppebærer i henhold til Lov nr. 409 en lønnet arbejdstidsreduktion på 175 timer om året (eneste rest fra regimet før 2013) i min resterende tid som folkeskolelærer - altså også i indeværende skoleår. Men hvis jeg tager et år mere - 2021/22 - bliver det ifølge § 11a, stk. 1 uden løn. Jeg vil med andre ord være ringere stillet under overenskomsten end under Lov nr. 409 på dette punkt.
Anders, sig at jeg tager fejl!