Karsten Bräuner

Karsten Bräuner

Blog

Den vingeskudte danske model

At lade en kommission afdække folkeskolekonfliktens baggrund og forløb vil være lakmusprøven på, om de offentligt ansatte kan have tillid til den danske model i fremtiden. Et nej til afdækning er et ja til fortsat socialdemokratisk historieforfalskning, et kains-mærke, som det danske demokrati ikke kan være tjent med.

Publiceret Senest opdateret

Karsten Bräuner

Tidligere folkeskolelærer og tillidsrepræsentant ved Klarup Skole, Aalborg Kommune. Aktiv debattør, især i forbindelse med indførelsen af elevplaner og folkeskolereformen. Linjefagsuddannet i historie, kristendomskundskab og tysk. Er tillige uddannet journalist.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Inden for de seneste 10 år har en socialdemokratisk ledet regering to gange afsluttet en konflikt på det offentlige arbejdsmarked med et lovindgreb: KL's lockout af folkeskolelærerne i 2013 og sygeplejerskernes strejke i 2021, hver gang til ensidig fordel for arbejdsgiversiden. Mange offentligt ansatte spørger i dag, om de kan have tillid til den danske model.

Normalt kommer en regering først på banen, når alle forhandlingsmuligheder mellem parterne er udtømt, og konflikten har kørt i nogen tid. Anderledes med folkeskolekonflikten. SRSF-regeringen havde et projekt, der krævede afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale for at blive realiseret. Regeringen iscenesatte derfor en konflikt, som den selv skulle »løse«, efter at KL havde obstrueret alle forligsmuligheder. Løsningen var Lov nr. 409, der bragte lockouten til ophør og afskaffede lærernes arbejdstidsaftale. Den danske model var blevet udansk.

Mere udspecificeret forløbet af folkeskolekonflikten således:

En hemmelig arbejdsgruppe, nedsat af Finansministeriet og med deltagelse af KL, arbejder det meste af 2012 på at forberede 2013-overenskomstforhandlingerne på det offentlige område og sætte en fælles dagsorden for folkeskole- og gymnasieområdet. Gruppens arbejde er så hemmeligt, at end ikke Folketingets Ombudsmand kan få aktindsigt.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt spørger i september 2012 Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om hans parti »ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen (...) fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og at lærerne ikke havde noget at forhandle om«.

Da Annette Vilhelmsen i oktober afløser Villy Søvndal som Socialistisk Folkepartis formand og tiltræder som erhvervs- og vækstminister, bliver hun præsenteret for detaljerede planer om en folkeskolereform og lockout af alle overenskomstansatte lærere. »Det var aftalt spil mellem KL og SRSF-regeringen anført af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt«.

Fire ministre fra SRSF-regeringen og KL's ledelse holder 13. november et hemmeligt møde om, hvordan de kan knuse Danmarks Lærerforening ved overenskomstforhandlingerne. Kort efter præsenterer KL's ledelse på et hemmeligt møde de kommunale skolechefer for den slagplan, den har lagt sammen med regeringen. Mødet og dets dagsorden er bevidnet af en af mødedeltagerne.

SRSF-regeringen præsenterer sin folkeskolereform 4. december. Det er en forudsætning for reformen, at aftalen om folkeskolelærernes arbejdstidsregler afskaffes. 6. december opsiger KL aftalen. Begge parter hævder, at de to skridt ikke har noget med hinanden at gøre.

KL og Lærernes Centralorganisation mødes første gang 19. december. LC beder KL formulere på skrift, hvad der skal træde i stedet for aftalen. Det nægter KL frem til 14. februar, hvorfor der reelt ikke finder forhandling sted i perioden.

KL kræver 14. februar i et skriftligt ultimatum – det første foreningen har fremlagt på skrift i forløbet – at lærerne opgiver alle arbejdstidsregler. LC forsøger at bløde ultimatummet op, men KL står fast. Frem til 28. februar finder der reelt ikke forhandling sted.

Moderniseringsstyrelsen varsler 28. februar kl. 10 lockout af de statsansatte lærere. Kl. 13 varsler KL lockout af de kommunalt ansatte lærere. Med varslingen vil KL tvinge LC ind i »reelle forhandlinger«. Dagen efter skriver KL's chefforhandler, Michael Ziegler, i Politiken: »De seneste mange uger har vi forhandlet med Lærernes Centralorganisation i håbet om at finde en løsning. Men det er desværre ikke lykkedes at blive enige.«

I Forligsinstitutionen står KL fast på sit ultimatum. Der finder reelt ikke forhandling sted.

KL indleder lockouten med helsidesannoncer i de landsdækkende dagblade. Annoncerne er affattet i et ringeagtende sprog og indeholder såvel misvisende som ukorrekte oplysninger om folkeskolelærernes arbejdstid. KL har i to år op til konflikten arbejdet med »strategisk, politisk kommunikation« for at »sikre opbakning til at ændre arbejdstidsreglerne«. En klage til Folketingets Ombudsmand over KL's måde at agere på bliver afvist, ikke som grundløs i henhold til Forvaltningsloven, men fordi KL som privat forening ikke er underlagt denne lov.

Efter fire ugers lockout stopper SRSF-regeringen konflikten med Lov nr. 409 baseret på KL's ultimatum. Loven afskaffer lærernes arbejdstidsaftale. Statsminister Helle Thorning-Schmidt kalder lovindgrebet »balanceret«.

Ved fremlæggelsen af lovindgrebet havde regeringen udarbejdet et talepapir. Heri benægtede den stålsat, at konflikten havde været aftalt på forhånd. »Men de offentlige arbejdsgivere koordinerer naturligvis tæt både før, under og efter overenskomstforhandlinger, lige som arbejdstagersiden jo også gør på tværs af det offentlige område.« (Regeringens kursivering).

Trods de mange tungtvejende indicier og beviser for, at folkeskolekonflikten var aftalt spil, fastholder de samme politikere, at alt foregik efter den danske model. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har dog indrømmet, at der var tale om et »uskønt« forløb.

Efter S-regeringens lovindgreb over for sygeplejerskernes strejke i 2021 er det således relevant at spørge, om regionerne »naturligvis« også koordinerede deres optræden med regeringen »både før, under og efter« forhandlingerne. Måske var dette lovindgreb også »uskønt« bag facaden?

Så pludselig, onsdag 19. januar, vendte Pernille Rosenkrantz-Theil på en tallerken og kastede håndklædet i ringen: Reformen er en fiasko. Hun tager ikke dette ord i sin mund, men formulerer det på ministervis:

»Der er for mig slet ingen tvivl om, at vi hen over de sidste 20-30 år i højere og højere grad har overstyret folkeskolen. Det har martret folkeskolen, fordi den i hele sin ånd nærmest står i modsætning til hele idéen om at detailstyre … Den reform og alle andre reformer før den de sidste 20-30 år har haft meget store elementer af new public management i sig.« Ministeren vil »tilbage til en skole, som man havde engang, hvor man ikke detailstyrer og overstyrer«.

Lov nr. 409 er blevet udlagt som en nødvendighed for at realisere folkeskolereformen. At det modsatte er tilfældet står efterhånden lysende klart: Reformen var et alibi for at gennemføre Lov nr. 409. Nu, hvor loven har opfyldt sit formål, at placere den uindskrænkede ledelsesret hos skolelederen, har man ikke brug for reformen mere. SRSF-regeringen og KL har sat en velfungerende folkeskole over styr for at fratage lærerne indflydelse.

Den stramme statslige styring af kommunernes økonomi samt regioner, der finansieres via Finansloven, har centraliseret magten over den offentlige sektors økonomi på Christiansborg, spiller også en rolle. Regering og Folketing ved, at en lønstigning på det kommunale og regionale område vil udløse krav fra kommuner og regioner om øget tilskud fra staten, hvilket vil belaste Finansloven. Når regeringen griber til lovindgreb i en konflikt på det offentlige arbejdsmarked, er den således part i sagen, dens indgreb et finanspolitisk instrument.

Den danske model er baseret på tillid til regeringsmagten. Tillid forudsætter demokratisk transparens. Fordækte procedurer og beslutninger, der ensidigt tilgodeser den ene part på den anden parts bekostning, skaber en mistillid, der underminerer modellen.

En historieforfalskning kan ikke skabe tillid ved at kalde det forhold fup, som ER fakta, og som mistilliden udspringer af. Det kan kun en tilbundsgående afdækning af forholdet. For at styrke tilliden til den danske model og få placeret ansvaret for folkeskolekonflikten har jeg har derfor stillet borgerforslag FT-09476 om nedsættelse af en »Kommission til afdækning af SRSF-regeringens folkeskolereform, KL's lockout af folkeskolelærerne og vedtagelsen af Lov nr. 409«.

At lade en kommission afdække folkeskolekonfliktens baggrund og forløb vil være lakmusprøven på, om de offentligt ansatte kan have tillid til den danske model i fremtiden.

På www.borgerforslag2013.dk redegøres for folkeskolekonfliktens baggrund og forløb, der er betydeligt mere omfattende og kompleks end her anført.

Et nej til afdækning er et ja til fortsat socialdemokratisk historieforfalskning, et kainsmærke, som det danske demokrati ikke kan være tjent med.

LÆS MERE PÅ WWW.BORGERFORSLAG2013.DK

Ovenstående blev bragt som kronik i NORDJYSKE mandag 24/1

Powered by Labrador CMS