Karsten Bräuner

Karsten Bräuner

Blog

Ro på! Tiden arbejder for os! Stem nej!

Hvorfor er vi så befippede på at få en aftale i hus? Hvem er det, der på den lange bane er mest politisk kompromitteret af, at Danmarks folkeskolelærere arbejder efter lov? De lærere, der som alle andre danske lønmodtagere ønsker ordentlige forhold at arbejde under? Eller de politikere, der for første gang siden kommunistloven i 1941 lod statsmagten fjerne en specifik gruppe borgeres – og ikke andres – demokratiske rettigheder ved lov?

Publiceret Senest opdateret

Karsten Bräuner

Tidligere folkeskolelærer og tillidsrepræsentant ved Klarup Skole, Aalborg Kommune. Aktiv debattør, især i forbindelse med indførelsen af elevplaner og folkeskolereformen. Linjefagsuddannet i historie, kristendomskundskab og tysk. Er tillige uddannet journalist.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Syv år er lang tid. Og med den hverdag, vi blev stillet i tilbage i 2013, kan det forekomme som en evighed. Men anskuet under historiens synsvinkel er syv år en beskeden periode. Med Lov nr. 409 mistede vi det, vi havde forhandlet os til siden 1922. Det var resultaterne af 91 års demokratiske arbejdstidsforhandlinger down the drain. Det var i den grad tilbage til start – uden at inkassere 2000 kr., for Lov nr. 409 efterlod intet til os.

Hvem var skurken? Det var KL. Den samme KL, som vi nu skal have tillid til i det af DLF’s hovedstyrelse højt profilerede »samarbejdsspor«. Som om det at samarbejde er fremmed for os.

Det var ikke os, der ikke ville samarbejdet i 2013.

Det var ikke os, der konspirerede, ringeagtede modparten og løj i fuld offentlighed om, hvad der foregik.

Det var ikke os, der tilsidesatte enhver anstændighed og gjorde sig uværdig til enhver form for tillid.

Det var KL. Alligevel indgår DLF en arbejdstidsaftale med KL baseret på tillid. Om jeg fatter det. Jeg har ikke grund til at nære større tillid til KL i dag end i 2013.

En arbejdstidsaftale er en aftale, der regulerer arbejdstidens omfang og anvendelse i kraft af et konkret regelsæt; hensigtserklæringer har intet med en arbejdstidsaftale at gøre.

Syv år under Lov nr. 409 har været syv plagsomme år. Tro ikke, at den foreliggende arbejdstidsaftale ændrer ret meget ved det. Det tog syv år at nå frem til et resultat, som KL ikke afviste. Med den foreliggende aftale har KL strakt sig så langt, som KL vil strække sig. Er det nok? Hvis ja, så stem ja. Hvis nej, så stem nej. For det bliver ikke bedre. Der venter ikke nogen KL-gavebod for enden af de »spor«, som nogen mener, at aftalen lægger ud, og slet ikke »syv fede år« efter syv magre; snarere 77 år næsten lige så plagsomme år som de foregående syv, for en vedtagelse af aftalen vil indføre et statisk regime i folkeskolen på arbejdstidsområdet.

Hvorfor er vi så befippede på at få en aftale i hus? Hvem er det, der på den lange bane er mest politisk kompromitteret af, at Danmarks folkeskolelærere arbejder efter lov? De lærere, der som alle andre danske lønmodtagere ønsker ordentlige forhold at arbejde under? Eller de politikere, der for første gang siden kommunistloven i 1941 lod statsmagten fjerne en specifik gruppe borgeres – og ikke andres – demokratiske rettigheder ved lov?

Dén klemme skal vi ikke lukke Folketinget og KL ud af ved at vedtage en arbejdstidsaftale, der ikke er en arbejdstidsaftale, ikke stiller os ret meget bedre end Lov nr. 409 på kort sigt og ikke bliver forbedret væsentligt de næste årtier. Vi skal i stedet bruge den strategisk. Så kære kolleger, ro på! tiden arbejder for os! stem nej!

PS: Vi mistede ikke kun vores arbejdstidsaftale i 2013. Den var betalt med løntilbageholdenhed ved alle overenskomstforhandlinger siden 1922. Under de forhandlinger afstod vi fra lønforhøjelser mod at få rettigheder. Nu har man fjernet disse rettigheder. Hvad mon alle disse betalinger ville være akkumuleret til i dag, hvis vi havde satset på penge i stedet for rettigheder? Lønnen ville i hvert fald have været betragteligt større. Får vi kompensation for det?

Læs også:

https://www.folkeskolen.dk/1844844/stem-nej-til-en-aftale-hvis-den-er-daarlig

Powered by Labrador CMS