BLOG

Empty article - Subtitle

Årets International Summit on the Teaching Profession 2014 er netop afsluttet - et meget udbytterigt og velgennemført arrangement

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det har været en utrolig stor oplevelse at deltage - spændende at høre om om de forskellige udfordringer, samt gode erfaringer de deltagende lande havde. Der er blevet drøftet mange spændende emner, men jeg må desværre nøjes med sætte fokus på et par enkelte.Et af de meget interessante er, hvor stor forskel der er på antallet af en læreres ugentlige undervisningstimer fra det et land til et andet - f.eks i Shanghai underviser en lærer 15 timer og i USA 30 timer - men ser man så på Pisa resultater, så klarer USA dårligere end Shanghai...meget interessant. Kunne det tænke sig, at det hænger sammen med at forberedelsestiden mindskes, når man skal undervise mere?Nu er det uundgåligt at tænke: Hvordan klarer Danmark sig mon næste gang i Pisa, når vi nu skurer op for antallet af undervisningstimer og ned for tiden til forberedelse for de danske lærere?

Jeg bliver nervøs for, at hvis ikke de dygtige lærere får mulighed for at nå deres ambitioner, vil de forlade skolen. For at man kan lykkes som lærer, så kræver det opbakning, tillid og den nødvendige tid til forbedrelse - hvilket der var utrolig stor enighed om blandt alle de deltagende lande - også alle de deltagende forskere og eksperter.

Et andet interessant emne der blev vendt var, at vi skal være opmærksomme på det, der ikke lykkes, men det er vigtigt, at vi har mere fokus på det, der går godt. Vi må fortælle de gode historier højt.........hvad er det der gør lærerjobbet så fantastisk.Det er ligeledes vigtigt, at vi har fokus på processen og ikke kun resultatet, samt hvor det enkelte barn er i sin læringsproces - være opmærksom på, hvad der virker og ikke virker.

Afslutningsvis er det vigtigt for mig, at man fremadrettet ikke skal bruge så meget energi på at tale om lærerene, men derimod med lærerene. Hvis man vil udvikle skolen, så skal det gøres i samarbejde med lærerene - medejerskab er vigtig, hvis det skal lykkedes.