International videndeling om gode skoler er nyttigt.

Det slår mig hver gang, vi deltager i et internationalt arrangement, uanset om det er EU-Rådsmøde om uddannelsespolitik eller som dette års Summit, at vores dagsordener på tværs af lande er så fælles. Vi har de samme udfordringer med at bryde uddannelseskoden for børn, der kommer fra hjem uden uddannelsestradition. Vi har samme opgave med at skabe de bedste rammer for en inkluderende skole. Og vi er alle optage af, hvordan læreruddannelsen, efteruddanne og løbende pædagogisk-didaktisk videndeling bedst muligt gennemføres, så lærerfaget bliver så attraktivt og af så høj kvalitet som muligt. Igen blev det fremhævet på konferencen, at den dygtige og engagerede lærer og det professionelle lærerteam om børnene er nøglen til, at eleverne bliver så dygtige som muligt. 

Andreas Schleicher fra OECD rammesatte konferencen med en række observationer om, hvad der ser ud til at gøre den gode skole. Og et af de mest interessante emner, han udfordrede os på og som efterfølgende fyldte godt i diskussionerne både mellem undervisningsministre og lærerorganisationerne, var fordele og ulemper ved stor uafhængighed (autonomy) til skolerne versus politisk styring.

Her er hans pointer:Selvstændige skoler kan godt være det stærkeste læringsmiljø. Men det forudsætter tre ting:  Standardiserede læreplaner/Curriculum, som alle skal følge, er nødvendige for skoler, der fungerer meget selvstændigt, hvis de skal være bedre end nationalt styrede skoler. Lærerne skal inddrages i ledelse af skolens undervisning. Og sidst men ikke mindst skal der være fuldt offentlighed om en række skoledata. Hvis de tre forudsætninger ikke er til stede, kan det virke direkte modvirke et godt læringsmiljø. De pointer rammer lige ned også i den danske skoledebat: At det er afgørende med tillid til skolerne og lærerne. Men det dur ikke med blind tillid. Der skal være systematisk målstyring og gennemsigtighed om mål, metoder og resultater på de enkelte skoler (og her blev der faktisk ikke talt om skoleranglister, som OECD i andre sammenhænge også advarer mod). Der skal være tydelige læringsmål og løbende udvikling af praksisnær viden om, hvad der virker over for forskellige børn. Dvs ikke metodefrihed, men metodeansvar. Og sidst men ikke mindst, at det er afgørende med tæt involvering af lærerne om skolens ledelse. Jeg skriver med vilje skolens ledelse. For det gik igen, at de bedst præsterende lande var meget bevidste om, at arbejde med en fælles holdning på hele skolen til måden at bedrive undervisning, klasserumsledelse, forældreinvolvering mv. på var afgørende. Selvstændighed eller uafhængighed er ikke i forhold til den enkelte lærer - men et fælles, selvstændigt syn på skolen. Der skal være få klare mål, som alle kender og som forudsætning for medledelse helt ud i klasseværelset. Og der skal være systematisk feedback til lærerne og ledelsen, så man hele tiden blev klogere på at bedrive god skole for meget forskellige børn i et tæt fagligt fællesskab.

Der er ingen tvivl om, at konflikten her i Danmark med lockouten stadig sætter sit præg med manglende motivation hos en del lærere, og at nogen af læserne af denne blog også vil sige, at vi skulle tage og lære af de internationale erfaringer om tæt involvering af lærerne i ledelsesopgaven. Men jeg vil nu alligevel tillade mig at skrive, at muligheden for ledelse og medledelse omkring den nye skole er lige så stor som før, men rammen er ændret, fordi ledelsesopgaven nu er en løbende dialog mellem lærere og ledelser om opgaverne. Og ikke på forhånd defineret tidsblokke til opgaverne. Men det forudsætter selvfølgelig meget kompetent skoleledelse ikke mindst pædagogisk ledelse (som også var et væsentligt emne på konferencen), og at lærerne griber mulighederne for at forme indholdet af den nye skole nu, hvor alle er igang med planlægningen. 'On-the-job-training' var også et af de store gennemgående temaer på konferencen. Hvordan udvikle læringsforløb og vidensdeling mellem lærerne, mellem lederne og mellem skolerne. Hele tiden. Og så er vi tilbage til Schleichers pointer om på den ene side stor selvstændighed til skolerne, der på den anden side skal følges op af tydelige læringsmål, gennemsigtighed om metoder og resultater og tæt opfølgning og feedback. Hele tiden og blandt hele lærerkollegiet sammen med ledelsen.Vi fik i den danske delegation også nogle rimeligt ærlige snakke med hinanden om, hvad der skal til for, at vi igen kan få genskabt et ordentligt samarbejde mellem politikerne og de faglige foreninger. Og jeg vil gerne sige oprigtigt tak for den udstrakte hånd, jeg oplevede fra DLF og GL, der i den afsluttende landerunde fremhævede, at: "Our aim is to reestablish the dialogue and cooperation between the government and the teachers unions." Det vil vi også meget gerne fra ministeriets side, og det har vi aftalt følge konkret op på sammen.

Jeg vil afslutte min blog med to internationale opmærksomhedspunkter. Gode pædagogiske dagtilbud som afgørende for børns videre læring og trivsel fyldte igen markant i debatten. I Danmark har vi i masser af år haft gode dagtilbud, der netop ikke er før-skoler men bygger på leg og læring med veluddannede pædagoger. Næsten alle børn starter allerede som et-årige i vuggestue. Sådan ser det bestemt ikke ud i de fleste andre lande. Men den nordiske tradition for dagtilbud er der enorm interesse for i de andre lande ud fra et sammenhængende læringssyn, som vi også er optaget af. Og så måtte jeg igen tage hatten af for Singapore - der på trods af at have et uddannelsessytem og en samfundsform, der på mange måder ligger fjernt fra den decentrale danske demokratiske model - arbejder så progressivt med hele tiden at udvikle Singapores svage sider. Her ved man godt, at faglig dybde ikke kan stå alene. Derfor er hovedindsatsen at fastholde det høje faglige niveau men nu suppleret med udvikling af undervisningsmetoder, der skal udvikle følgende seks sociale og personlige kompetencer hos deres elever: respekt, ansvarlighed,robusthed, integritet, omsorg og harmoni. Singapore lærer af nogle af vores mangeårige værdier for et bredt faglighedsbegreb. Der er også meget, vi kan lære af dem - bl.a. deres meget systematiske tilgang til at arbejde med meget ambitiøs læreruddannelse og efteruddannelse, samt mål og feedback. Nationalt og lokalt.