Enten styrer vi computerne, eller computerne styrer os

Alle handlinger generer data og snart, måske allerede vil kunstig intelligens gribe informationerne og gennemsyre alt hvad vi gør

En rivende teknologisk udvikling vil medføre en markant anderledes hverdag, så måske vil det være din helt egen biometriske profil, der definerer inputtet til, at dine måltider 3D-printes på tallerkenen?

Allerede i dag ligger statistiske data til grund for din læges diagnoser, hvor vurderingen af din alder, køn og individuelle livsførelse fører frem til konklusionen på din (sandsynlige) lidelse.

Andre experimenter drejer sig om samkøring af dataregistre for at afdække sammenhænge mellem sundhedsdata, økonomiske data, data om arbejds- og fritidsaktiviteter - som måske i det videre forløb kan føre til ændrede udbetalinger fra forsikringsselskaber, kommuner...

Tidligere stod begrebet lokal i modsætning til global, men som det er nu, så udgør lokal knap nok en geografisk afgrænsning - hvis det da overhovedet giver mening at fastholde distinktionen. Data flyder over alle grænser ofte uden mulighed for at adskille tingene i mit og dit.

Siden årtusindeskiftet, hvor digitaliseringssamarbejdet mellem staten, kommuner og regioner er blevet systematiseret med en offentlig digitaliseringsstrategi, så har man arbejdet ud fra en overbevisning om, at vi (alle?) med den øgede datamængde vil opnå nye indsigter, få nye muligheder og opleve stigende velfærd.

I samme forbindelse er det sagt, at "enten styrer vi computerne, eller computerne styrer os" - udsagnet er stadig lige aktuelt.

Vi skal være i kontrol, så teknologien dels kan sætte os fri fra de trivielle arbejdsopgaver og dels overtage de arbejdsfunktioner, der er nedslidende og som belaster vores fysiske helbred.

Vi skal sikre, at teknologien bruges til at skabe livskvalitet, når vi kommer sammen med familie og venner, går til koncerter og ellers er en del af et fællesskab

Når der i den offentlige debat tales om digitalisering og data, så leder de techbegejstrede hurtigt tankerne og argumenterne hen på erhvervsfremmende indsatser og offentlig dataficering med maksimal skrue.

I sin tid som erhvervsminister målsatte Brian Mikkelsen (K) Danmark som et IT-foregangsland: »Vi har fuldt firspring på, næsten hovedet under armen, fordi der ligger kæmpe perspektiver for Danmark i at udnytte digitaliseringens mange muligheder« (Weekendavisen)

I citatet defineres et digitalt foregangsland ud fra markedsvilkår og erhvervsoptimerende visioner, som lægger sporene for fremtiden og hvor det datadrevne samfund vil formes af erhvervslivets ønsker og behov.

At det måske er at gå for vidt, må ikke skygge for, at såvel erhvervslivet som det øvrige samfund må have helt legitime forventninger til, at der er tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.

Tilgængeligheden heraf gælder både private virksomheder og offentlige organisationer og det er udbredt, at man frygter nedgang i omsætningen, betjeningen og serviceniveauet sfa. medarbejdernes manglende digitale kompetencer

Og ja, - så der kigges med våde hundeøjne på uddannelsessystemet...

Trods skræmmende historik med dyre, fejlslagne forsøg, så skal vi bidrage med vores del af det hele, dvs instrumentere de unge med grundlæggende digitale kompetencer, men sandelig osse bidrage med indsigt i datadrevne teknologiers dybe samfundsomvæltende kraft ifa. tab af rettigheder, overvågningskapitalisme og hvordan skjulte dataalgoritmer hærger.

Vi står nemlig på tærsklen til en verden, hvor data ikke længere blot er et analytisk instrument, men selve grundstoffet i måden, vi skaber viden, værdi, magt og styring. Hele vores samfund er tiltagende afhængig af, at data bruges til at skabe overblik over helheden og sans for detaljen, så vi med større præcision kan vælge løsninger baseret på evidens og objektivitet.

Som konsekvens af stigende datamængder og den måde samfundets bærende institutioner bliver mere afhængige af data, så vil vi miste opmærksomheden på de grundlæggende effekter, som følger med udbredelsen af algoritmer og datadrevne teknologier.

Det er derfor nødvendigt, at vi opnår en langt større grad af forståelse for de forskellige komponenter og interesser, der indgår i skabelse, analyse og anvendelse af digitale data. Det gælder om at gøre data til genstand for demokratisk debat og langsigtede politiske beslutninger - på den bedst mulige måde.

Og således er det ikke bare Noah, Sevim, Fleur og Lhian, der kommer til at betale prisen, når IT ikke prioriteres i folkeskolen. Det rammer os alle.