Uden helt sikker grund under fødderne...

Alle unge er født ind i en dagligdag, hvor et ubegribeligt antal digitale artefakter allerede er så fuldt integreret i tilværelsen, at man knap nok bemærker hvilke, førend det ene eller det andet svigter.

Uden helt sikker grund under fødderne hvirvles vi med i en rivende teknologisk udvikling, som vil medføre en markant anderledes hverdag - igen, igen og igen...

Mange virksomheder forsøger at finde ud af, hvordan netop de bedst kan ændre arbejdsgange og/eller skabe nye produkter og argumenterer for erhvervsfremmende indsatser og offentlig dataficering med maksimal skrue. Man ser Danmark som et digitalt foregangsland, hvor det datadrevne samfund bliver formet af erhvervslivets ønsker og behov.

Digitale kompetencer inden for handel er allerede efterspurgte og med succesfulde erfaringer fra industrisektoren vil de angiveligt uanede muligheder, der gemmer sig i nyere teknologier ifa kunstig intelligens og anden robotteknologi, udfoldes med endnu mere automation og mange flere robotter - der ikke kræver hvile, gerne udfører monotont arbejde med tunge løft og som ikke skal have åndedrætsværn eller på anden måde har forbehold for farlige arbejdssituationer - betyde faldende efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft .

Ligeledes kaldes på massive digitale kompetencer til udvikling af de administrative funktioner, som i stigende grad bygger på kunstig intelligens, datahåndtering og -analyse samt automatiserede løsninger.

Såvel erhvervslivet som det øvrige samfund har helt legitime forventninger til, at der er tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Tilgængeligheden heraf gælder både private virksomheder og offentlige organisationer og det er udbredt, at man frygter nedgang i omsætningen, betjeningen og serviceniveauet sfa. medarbejdernes manglende digitale kompetencer

Automatiseringen af et stigende antal jobfunktioner er realisérbar - men skal der sikres en vis tryghed i arbejdslivet, så må den enkelte være på toppen af situationen - hvilket selvfølgelig ikke sker ved at være nederst i fødekæden.

Vi skal være i kontrol, så teknologien kan sætte os fri fra de trivielle arbejdsopgaver og dels overtage de arbejdsfunktioner, der er nedslidende og som belaster vores fysiske helbred, så vi kan bruge kræfterne på at få digitaliseringen til at være med til at løse de udfordringer, som vi står overfor som samfund.

Siden årtusindeskiftet, hvor digitaliseringssamarbejdet mellem staten, kommuner og regioner er blevet systematiseret med en offentlig digitaliseringsstrategi, så har man arbejdet ud fra en overbevisning om, at vi (alle?) med den øgede datamængde vil opnå nye indsigter, få nye muligheder og opleve stigende velfærd.

Målet må være, at teknologien kommer til at overtage den trivielle del af arbejdet for derved at frigive ressourcer, der kan åbne for helt nye indgange til den mere udviklingsprægede del

Det handler altså ikke kun om faglig forståelse og kvalificering til et digitaliseret arbejdsmarked, men ligeså vel en forståelse for den måde vores samfund og livsførelse formes på - eksempelvis ved at tilegne sig kompetencer og indsigt til at gennemskue konsekvenserne ved nedlukningen af Donald Trumps twitterkonto, som jo satte fokus på hvordan techgiganternes øver indflydelse på den offentlige debat - og retssikkerheden. På samme vis rasede debatten om 5G for ikke så længe siden, og lige om lidt kommer Amazon til Danmark med en masse dilemmaer til følge.

Men det er ikke kun de teknologiske artefakter, der er i en konstant udvikling - osse de data, der flyder i og mellem de enkelte devices, vokser eksplosivt

Alle handlinger generer data og snart, måske allerede vil kunstig intelligens gribe informationerne og gennemsyre alt hvad vi gør - men hvem har kontrollen?