BLOG

Empty article - Subtitle

Vi risikerer at blive underløbet af teknologiudviklingen

- og vi mister fodfæstet, hvis vi undlader at debattere, demokratisere og sætte rammerne for digitaliseringen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi risikerer at blive underløbet af teknologiudviklingen - og vi mister fodfæstet, hvis vi undlader at debattere, demokratisere og sætte rammerne for digitaliseringen. Det gælder alt fra udnyttelse, salg og samkørsel af data til selve retningen for den digitale teknologiudvikling - og endelig: hastigheden på samme.

Ja, der er masser af oplagte fordele og en rig mængde nye muligheder forbundet med teknologiudvikling og den stigende digitalisering, men digitaliseringen skal gøres til genstand for debat hvor vi fastholder grebet med transparente og demokratiske beslutninger - lissom der må kastes et ordentligt lys på de langsigtede politiske beslutninger mht. hvilke processer, der overhovedet skal igangsættes  

På vejen til en langt større forståelse for de forskellige komponenter og interesser, der indgår, skal vi op på et niveau, hvor vi reelt vil kunne forholde os til, hvad digitaliseringen kan og skal bruges til - og det gælder hele vejen rundt, altså både i skolen og i privat regi. Vi skal alle sammen klædes på til at kunne medvirke til besvarelsen af en række grundlæggende spørgsmål, fx. om arbejdskraftens marginalisering sfa. automation / robotisering, digitalisering af relationer og interaktioner mellem mennesker (as such) og håndteringen af uddannelsernes efterslæb, netop udløst af den teknologiske udvikling

Ved at opnå forståelse og indsigt i skabelsen og anvendelsen af forskellige spor i digitaliseringen, så kan vi stå rustet til den intensive jagt på at få de teknologiske muligheder og vores behov til at passe sammen i lige antal

På denne rejse er der virkelig mange instrumenter at vælge mellem - og blandt disse kan Datalogisk Tænkning være eet, som orkesteret betjener sig af

Datalogisk Tænkning består af disciplinerne

*   Generalisering: identificering og genkendelse af mønstre, samt regler og sammenhænge      

*   Dekomponering: nedbrydning af data, processer eller problemer i mindre, håndterbare dele      

*   Fokusering: udledning af de væsentligste principper og decimering af mindre vigtige detaljer      

*   Programmering: udvikling af algoritmer ifa. trin for trin-instruktioner til trivielle problemløsninger

Datalogisk Tænkning kan bruges bredt og i mange andre sammenhænge - det kan være til at få greb om organisatoriske og arbejdsmæssige processer og deres indbyrdes samspil, eller tillige understøttelse af problemløsning på tværs af alle faglige discipliner, herunder humaniora, matematik og videnskab.