BLOG
Empty article - Subtitle
Forlæng sommerferien: 4 lærerige aktiviteter i naturen
Efter en lang sommerferie udendørs kan det virke hårdt at komme tilbage på skolebænken. Der er heldigvis masser at lære udenfor og mange undervisningsmuligheder i det grønne.
Velkommen tilbage fra sommerferie!
Sommeren har budt på usædvanlige mange varme og regnløse dage, og alt tyder på, at det bliver mildt i lang tid endnu. Når regnen lige er overstået.
Vi har derfor lavet en guide til at lave undervisning udenfor, så I kan starte det nye skoleår op i den friske luft. Guiden kan også bruges til bynatur eller en grøn skolegård.
Den 9. september holder Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening traditionen tro Naturens Dag. Temaet er bevægelse i naturen, og i hele ugen op til fejrer landets skoler og daginstitutioner naturen ved at flytte undervisningen udenfor. Hvis du som lærer tilmelder din klasse til Naturens Dag-ugen, får du tilsendt gratis deltagerpakke med materiale og inspiration til aktiviteter. Herunder en stor væddeløbsbane for snegle.
Men hvorfor ikke tyvstarte, nu hvor vejret tillader det?
Lær om fotosyntese ved at tale om sommerens tørke
Biologi/naturteknologi - mellemskole
Der er ingen vej udenom, at det til dels er de menneskeskabte klimaforandringer, der er skyld i årets supersommer med varmt vejr og få regndråber.
Der er flere tegn i naturen på klimaforandringerne. For eksempel at trænernes blade nogle steder er begyndt at visne og falde af, fordi de mangler vand. Det giver nogle steder et helt efterårsagtigt udtryk.
Brug dette meget konkrete fænomen til at tale om, hvad fotosyntese er. Hvorfor har træerne brug for vand? Gennemgå fotosyntese-ligningen med eleverne.
Suppler eventuelt med forsøg. Pluk nogle af de ”friske” blade, og opbevar dem i en time i forskellige glas med vand. Det ene skal stå i sol og lys, det andet skal stå i mørke og skygge. Kig herefter på de iltperler, der er kommet på bladene. Har bladet, der stod i mørke, færre iltperler på sig - og hvorfor?
Vær kreativ med træernes blade
Billedkunst - indskoling
Først taler I i klassen om, hvordan et menneske ser ud. Så skal i ud i den nærmeste natur eller et sted, hvor der er mange blade. Her skal eleverne samle så mange blade, de kan komme til, og gerne så mange forskellige som muligt. Giv så eleverne hver deres tegneunderlag og bed eleverne lægge deres fangst derop. Tal om, hvilke blade der kunne passe til forskellige kropsdele.
Nu skal eleverne lægge bladene op på underlaget, så de former en krop. Læg herefter et andet stykke papir ovenpå. Nu skal eleverne tegne med den brede side af en farveblyant ovenpå bladet og papiret, så bladets mønster kommer til syne. Brug forskellige farver, så alle kropsdelene har hver sin.
Giv enten eleverne tegningerne med hjem eller saml dem i en flot bog.
Sammenlign biodiversitet på forskellige naturtyper med NaturTjek-appen
Biologi/matematik – mellemskole og udskoling:
Gennemgå først med eleverne, hvad biodiversitet er. Tror de, biodiversiteten er høj eller lav på de naturområder, de kender? Hvorfor? Få så eleverne til at downloade NaturTjek-appen og demonstrer kort, hvordan man bruger den.
Del nu eleverne i grupper på 4-5. Her kan I enten tage sammen i skoven eller parken eller anden nær natur. Ellers kan I sprede jer ud, sådan så hver gruppe tager sig af hver sin naturtype. Eksempelvis løvskov, gammel skov med dødt træ, nåleskov eller sump. I kan også undersøge enge og heder, grøftekanter, kornmarker, haver og skolegård.
Aftal et tidsrum på måske 30-45 minutter, hvor I skal mødes igen. Mindst én i gruppen skal have downloaded NaturTjek-appen og have ansvar for at lave registreringerne.
Nu skal eleverne lave så mange registreringer på deres naturtype, som muligt. Når I mødes bagefter, sammenligner I. Hvorfor tror I, der er forskel på, hvor mange plante- og dyrearter, I registrerede? I kan eventuelt regne på, hvor store forskelle der var grupperne imellem.
Lav jeres eget kort
Matematik - mellemskole:
Få trænet elevernes fornemmelse for målestok ved, at de skal tegne deres eget kort!
Øv først målestok med eleverne på almindelige atlas-kort eller i google maps. Hvis der står 1:10.000, hvad er afstanden pr. centimeter i virkeligheden – omregnet til meter? Prøv at øv med forskellige størrelser. F.eks. hvis kortet er 1:250000 osv.
Tag ud i et naturområde, I kender. Nu skal alle eleverne tegne deres eget kort over et området. Der skal være tydelige kendetegn, såsom et stisystem, en legeplads eller et stort træ. Eleverne skal beslutte målestoksforholdet. (Det kan selvfølgelig aldrig blive helt akkurat). Sammenlign jeres kort. Hvordan er de forskellige? Fortæl om jeres kort. Er de lavet for at finde vej? Så er det vigtigt at have veje og kryds med. Er de lavet for at få øje på specifikke seværdigheder, såsom det store træ? Så gør meget ud af symbolerne.
Del jer op i to hold. Nu skal holdene beslutte en rute, det andet hold skal gå. Det ene hold skal tegne ruten på et kort ved at bruge tegninger og målestoksforhold – ingen tekst! Det andet hold skal prøve at forklare ruten som en tekst. Prøv at send det ene hold efter det andet ud på ruten. Hvem havde nemmest ved at finde vej? Hvad er fordele og ulemper ved de to metoder?
Find mere inspiration til undervisning i kort og orientering samt læringsmål i Friluftsrådets læringskort eller i undervisningshæftet om at finde vej ud i naturen
Find flere aktiviteter på www.naturninja.dk og www.friluftsliviskolen.dk og husk at meld klassen til Naturens Dag på www.naturensdag.dk
