Håndværk og design - fra værkstedet

Blog

Billedrammer i 5. klasse

– en enkel begynderopgave, som introducerer de nye elever til værkstedet

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En opgave, jeg tit har lavet som indledningsopgave til 5. klasse er billedrammer. Det er et hyggeligt og overskueligt lille projekt, hvor jeg i samme opgave bl.a. får lært eleverne:

1.       at økonomisere med arbejdskraft og materialer

2.       at save med hånd- og maskindekupørsav – herunder hensigtsmæssig opspænding i høvlebænken

Håndværk og design - fra værkstedet

Små ideer og fif til sløjdlærere om overskuelige måder at inddrage håndarbejde Eller enkle sløjdideer til håndarbejdslærerne. Shamirra Aisinger er uddannet med linjefag i både sløjd og håndarbejde i 2003. Hun underviser på Uglegårdsskolen i Solrød, hvor hun har været med til de allerførste forsøg med at skabe et nyt fag af sløjd og håndarbejde. I denne blog vil hun give inspiration videre fra de kurser hun tager, fortælle fra sine egne projekter, invitere kolleger til at fortælle om deres projekter og give enkle ideer videre fra hjemmeværkstedet.

3.       at slibe – i hånden og på rondelsliberen

4.       limning og opspænding

5.       fornuftig brug af maling

Jeg har lavet rammerne lidt forskelligt gennem årene. Nogle år har eleverne selv haft billeder med – der er altid nogle stykker, der glemmer det, derfor har jeg samlet et arsenal af gratispostkort, som de kan vælge imellem. Nogle år har vi skåret glas og sat i rammerne.  Nogen gange har vi skruet rammerne sammen, så billedet kan skiftes ud.

Man kunne også sagtens lave rammerne til et tekstilt produkt, fx broderi eller vævning.

I år har vi lavet den skrabede model, fordi vi for første gang i min tid på skolen har fået lov at lave knive, så det vil vi gerne hurtigt i gang med.

Opgaven lyder:

Du skal lave en ramme, som passer til det billede, du har valgt, såvel i form som dekoration. De skal passe så godt sammen, at hvis man ser dem hvor for sig, skal man kunne gætte, hvilke billeder der hører til hvilke rammer.  

Bill4piloghuse2

Fremgangsmåde:

Tegn omkring billedet på et stykke ternet papir. Omridset af billedet gøres 5-7mm mindre hele vejen rundt, så rammen går lidt hen over billedet.

Bill.5-2

Tegn din ramme uden om denne firkant.

Del rammen i fire ved at tegne en streg ud fra hvert hjørne.

Skriv tal på stykkerne, så de er nemme at genkende, når de skal samles igen.

Klip stykkerne ud og lim dem på 6mm mdf med limstift.

Her viser jeg dem, hvordan man kan lægge stykkerne, så man både sparer træ, men for deres vedkommende endnu vigtigere, hvordan man slipper for at save mere end højst nødvendig – altså læg lige kanter ud til kanten af træet eller direkte op ad hinanden. Logik for os, men langt fra for dem.

Bill.6

Stykkerne saves nu ud med dekupørsav/løvsav. Løbende får de ”kørekort” til maskin-dekupørsaven. Jeg tager som regel fire elever ad gangen, instruerer dem og lader dem save en lille amøbeformet klods med deres navn på, som de lægger i deres sløjdkasse som kørselsbevis.

Så skal der slibes, til stykkerne er bløde og glatte som en babynumse. Hjørnerne, hvor rammen skal samles, sliber de på rondelsliberen, efterhånden som de er blevet instrueret i at bruge den.

Rammen limes sammen i hjørnerne, efterslibes, males – to gange, og absolut ingen helligdage accepteres.

Til bagbeklædning saves et stykke masonit, ca. 1-2cm større end postkortet.

Postkortet limes på masonitpladen med limstift, og hele rammen limes sammen med trælim.

Bill.7

Når vi har sat glas i, har vi savet nogle smalle baner masonit og limet hele vejen rundt i kanten af bagbeklædningen og lagt glasset ned i.

I stedet for at lime rammen sammen, kan den skrues sammen med korte skruer fra bagsiden. Så kan billedet skiftes ud. På bagsiden hamrer vi to små søm i og vikler noget blomstertråd omkring, så billedet kan hænge.

Bill.3-2

Meget romantisk – sjovt nok lavet af en af klassens ’frække’ drenge.

Bill.3