Håndværk og design - fra værkstedet

Blog

Børster - design med gamle teknikker

Mit første bekendtskab med børstenbinding - på et kort kursus for flere år siden – var en ærgerlig oplevelse. Bindingssnoren knækkede flere gange, børsten blev aldrig færdig, og jeg har ikke rørt det siden. Sidste weekend prøvede jeg igen. Resultatet – to færdige børster og mod på at gå i gang med eleverne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette indslag er noter, billeder og tips fra et børstenbindingskursus i sløjdlærerforeningen med instruktør Rasmus Ricki Christensen. Man kan finde masser af yderligere information i bøger og på nettet. Den grønne ”Grundbog i Sløjd” har fx en instruktion i børstenbinding. Her gives eleverne faste skabeloner, men det er oplagt at lade dem selv designe, hvordan deres børste skal se ud, så man kombinerer design og gamle teknikker i samme opgave.

Rasmus siger, han bruger cirka 8-10 lektioner med eleverne.

Materialer:

Håndværk og design - fra værkstedet

Små ideer og fif til sløjdlærere om overskuelige måder at inddrage håndarbejde Eller enkle sløjdideer til håndarbejdslærerne. Shamirra Aisinger er uddannet med linjefag i både sløjd og håndarbejde i 2003. Hun underviser på Uglegårdsskolen i Solrød, hvor hun har været med til de allerførste forsøg med at skabe et nyt fag af sløjd og håndarbejde. I denne blog vil hun give inspiration videre fra de kurser hun tager, fortælle fra sine egne projekter, invitere kolleger til at fortælle om deres projekter og give enkle ideer videre fra hjemmeværkstedet.

Hestehår til børsterne

Polyestergarn til at binde med

Træ af en vis hårdhed – fyrretræ er ikke velegnet, da det flækker for let. Bøg, mahogni, ask, eg, ibenholt og selv krydsfiner kan bruges.

(Materialerne kan bl.a. købes i Linå – linaa.dk).

Fremgangsmåde:

Tegn en skabelon. Hvis der tegnes på ternet papir – på langs af papiret - har man hjælp til hulafstanden i ternene. (Vær opmærksom på, hvor kompliceret elevernes form er. Børsten slibes først færdig, når den er limet sammen, og det er nemmere, jo mere der kan slibes på maskinen.)

Der skal være cirka 1 cm mellem børstehullerne, og i hvert fald 7-8 mm fra den yderste række huller og kanten af børsten, så der er noget at slibe af, når børsten skal laves færdig.

Skabelonen kan limes på træet med limstift, og hullerne markeres med en syl. Der skal saves to ens stykker træ – et til børsterne, og et til oversiden.

Til eleverne er det bedst, at bundtræet er mindst 1 cm tykt, så der er materiale nok til at bore og lave kanaler, uden at træet knækker.  Bill10

Til hullerne bruges 2 og 4 mm bor. 2 mm boret borer hele vejen igennem. 4mm boret borer halvvejs gennem træet. Det er smart at sætte et stop på borestanderen, hvis man kan det. Ellers kan man sætte tape omkring boret i den rigtige højde.

Når hullerne er boret, skæres kanaler til snoren. De kan laves med stemmejern. Husk kanaler til snoreenderne. Kanalerne skal være samme bredde som hullet og nogenlunde ligeså dybe. Bill14

Til at trække børsterne igennem laves et hjælpeværktøj af et stykke rundstok og noget ståltråd.  Ståltråden skal forme en ’krog’, som bruges til at trække en løkke af polyestergarnet op gennem børstens huller. Bill15

I løkken lægges en passende tot hestehår, og håret trækkes ned i hullet. En passende tot hestehår er vist en træningssag. Er der for lidt, er det alt for nemt at trække gennem hullet, og hårene kan risikere at falde ud, når man bruger børsten. Er der for meget, kan man ikke trække hårene ind i hullet. Bill.23

Har man ikke store garvede håndværkerhænder, kan man godt få ret ondt i fingrene af at trække håret igennem. Man kan sno polyestergarnet rundt om et stykke rundstok og trække med det i stedet – det letter lidt på sliddet på fingrene.

Når der er trukket hår i alle huller, skal børstedelen limes sammen med overdelen. Rasmus har skåret en del klodser ud af en lægte. De lægges under børstedelen, så de understøtter så meget som muligt af børstens træ. Der skal bruges rigeligt lim – husk at sørge for at garnenderne limes ned i kanalerne. Læg et stykke resttræ ovenpå for at skåne børsten og spænd sammen med skruetvinger til limen er tør. Bill.4og9

Herefter er der bare finishen tilbage. Afhængig af børstens form kan bruges fil, bugthøvl, rondelsliber eller sandpapir. Og så noget olie eller lak – voila! Bill.nov

Du kan se flere billeder fra kurset på Københavns sløjdlærerforenings facebookside:  https://www.facebook.com/groups/422435894509938/