Håndværk og design - fra værkstedet
Blog
Sashiko-broderi - en kunstfærdig lappeløsning
Sashiko er en gammel japansk broderiteknik, som har været brugt helt tilbage til det 16. årh. Stof var en knap og dyr ressource i det gamle Japan, så Sashiko blev brugt af fiskere og bønder til at forlænge tøjets levetid ved at lappe, quilte og forstærke tøjet på en smuk måde.
Jeg var på kursus i Sashiko, på Håndværk-Design-konferencen i Skjern 13.-14. april.
På kurset startede vi med at sy efter mønstre, som instruktøren, Atsuko Sonohata, havde tegnet op til os på forhånd. Der findes specialværktøj til at prikke hul i mønsterpapiret, så designet kan tegnes over på stof igen og igen.
For at komme i gang med sashiko-broderi skal man bruge:
- En sashiko-nål. Den rigtige sashikonål er en lang, stiv og spids nål, som kan sy mange sting ad gangen. Alternativt kan man bruge en almindelig lang synål.
- Sashiko-tråd. Tråden er blød, stærk og mat bomuld. Man kan også bruge almindelig broderitråd.
- Det mest velegnede stof til sashikobroderi er ikke for tæt vævet bomuldsstof. Traditionelt sashiko stof er indigofarvet bomuld.
- Mønstre. Der er lavet flere bøger med designs, men Pinterest.com har også virkelig mange flotte mønstre - ofte også med instruktion til, hvordan de skal sys.
Vores egne designs tegnede vi direkte på stoffet. Til dette har man brug for:
- En lineal
- En vandopløselige pen eller en pen, som forsvinder ved strygning. Vi brugte den slags kuglepenne, som kan viskes ud med et viskelæder bagefter. De kan købes i boghandlen
Ordet sashiko betyder små sting, og selve teknikken er helt enkel. Man syr med forsting direkte op og ned og flere sting ad gangen - bare derudaf.
Kunsten i sashiko ligger i kombinationen af mønstre og regelmæssighed i sting og mellemrum. Og det er der, det bliver svært for sådan en som mig, som mere arbejder med utålmodighed og “på slump”. Men der har vel også været sjuske-Dorter og dovne skræddere i det gamle Japan.
Før jeg meldte mig til kurset i Skjern, havde jeg lige overtaget en ældre skræddersyet herrejakke, som havde fået et hul på albuen. Den måtte være skabt til mit første sashiko-projekt. Her er resultatet af mit frihånds reparations-og omsyningsprojekt, som jeg gik i gang med, da jeg kom hjem:
Der er en teknik til at starte og slutte uden at hæfte ende. Endnu en bonus for de dovne. Man starter et stykke fra kanten og syr ud mod kanten for så at vende og sy fremad i samme sting. Når tråden ender, starter man bare den nye tråd et antal sting bagud, så man syr oveni slutningen på den gamle tråd. Atsuko viste, hvordan man kan gøre dette usynligt, uden at stikke ned i de samme huller, da flere gennemsyninger i samme huller gør stoffet svagere. På billedet ses teknikken.
Indtil nu kan jeg finde mindst tre tiltalende træk ved denne broderiteknik:
Den er enkel og rimelig hurtig, hvilket gør den velegnet ikke kun til dovne voksne, men også til skoleelever.
Den bygger på en tanke om genbrug og fuld udnyttelse af ressourcerne.
Det er nemt at hæfte ende (og det må da være det mest kedelige ved at sy…)
Derudover er der en guldgrube af smukke motiver og projekter på nettet, som man kan lade sig inspirere af, når man har fået lidt mere træning i teknikken.
