BLOG
Empty article - Subtitle
Porno, vold og EU-parlamentsvalg
Hvad har SFs Özlem Cekic, Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen og Dansk Kvindesamfund til fælles? Svaret får du på dette blogindlæg.
I forrige blogindlæg så vi på forskellige materialer, som kunne bruges til undervisningen omkring EU op til Parlamentsvalget d. 25. maj. Siden da har Folketingets EU-oplysning lanceret epvalg14.euo.dk. Websitet fik i dag tilføjet en lille 1 ½ minutter lang animationsfilm. Filmens hovedperson, Voteman, får både blowjob og uddeler tørre tæsk, inden han får alle unge banket hen i valglokalet. Dette fik det ovennævnte trekløver, og en masse meningsdannere, til at gå i chok! Videoen er både plat, ligestillingsklækkende og pinlig, for blot at nævne tre af de ord som bruges om videoen. I skrevne stund er videoen, trods sine blot 9 timer på nettet, blevet set over 11.000 gange og hele 198 har kommenteret den på youtube.
Men er det ikke forfriskende? Er trekløverets reaktion ikke bare det man kunne forvente af os gamle? Skal EU-Parlamentsvalget ikke gøres sexet, for at fange de unges opmærksomhed?
Benyt chancen og tal med dine elever. Formålet for samfundsfagsundervisningen er bl.a.; ”at eleverne skal forberedes til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund”. Spørgsmålet er nu bare om vi er over stregen eller om blowjobs og tæsk er det de unge vil ha’?
http://www.youtube.com/watch?v=ltvV7_-6GUw