Fællesskab og faglighed skal gå hånd i hånd

Kære medlem af Dansklærerforeningen, som går på læreruddannelsen. 

I sommer lagde jeg tiden som studerende bag mig og begav mig ud i folkeskolen. Eller rettere sagt: hver eneste dag begiver jeg mig ud i folkeskolen. For det at være lærer er ikke noget, man bare er. Det er heller ikke noget, man bare bliver. Det er noget, man hele tiden er og hele tiden bliver og hele tiden må beslutte sig for nu igen at være. Vigtigst af alt beslutter jeg mig for at være lærer, fordi jeg vil være med i fællesskaber, og fordi jeg vil understøtte børnene og de unge i at kunne indgå i og opretholde fællesskaber på deres egne præmisser. En gang imellem er der lige noget, der skal pudses i kanten, og måske skal noget rettes til hist og her, men fællesskaberne formår heldigvis hver eneste gang at bestå og at overraske. 

Det er også derfor, at jeg nogle dage beslutter mig for at være mere studerende end lærer, og med et slidt studiekort i hånden dukker op i studiets kantine til en morgensamling eller en fredagsbar. Fordi dét fællesskab, der er på uddannelsen, er så vigtigt for mig og for mange andre – sandsynligvis også dig. På læreruddannelsen summer af liv, af didaktiske diskussioner og pædagogiske påfund, og det elsker jeg at træde ind i. Her oplever jeg, at folk tør tænke visionære tanker om morgendagens skole, og netop derfor, er det et meningsfuldt fællesskab for mig. 

Drømmen om og udviklingen af en bedre skole, hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd, finder jeg også et andet sted: hos Dansklærerforeningen. I Dansklærerforeningen har vi gennem det forgangne år ikke blot drømt og diskuteret, men også haft indflydelse på det praktiske danskfag: Vi har været medarrangører på kurset Mærk suset af dansk, vi har deltaget i Fagbladet Folkeskolens serie om faglige foreninger, vi er repræsenteret i ekspertgruppen for Fagfornyelsen samt i fagudvalget for de nye fagplaner i dansk. Desuden har vi igen i år haft samarbejdsopgaver i forskellige litterære, kulturelle, nordiske og fagpolitiske foreninger, råd og udvalg; vi har udgivet bøger, lavet læremidler og blandet os i den fagpolitiske debat. Dét er alt sammen vigtigt for at kunne præge det danskfag og den skole, vi drømmer om. Et progressivt og velfunderet danskfag står på skuldrene af alle os medlemmer i Dansklærerforeningen; på skuldrene af fællesskabet. 

Derfor vil jeg sige dig en stor tak for at være med! Og så håber jeg, at du også vil minde dine medstuderende om, hvilken indflydelse de kan få på danskfaget ved at melde sig ind. Fra næste år kommer I også til at se en endnu større forbindelse mellem Dansklærerforeningen og læreruddannelserne: vi kommer ud til uddannelserne fysisk, men også gennem vores medlemsblad DANSK, hvor en helt ny serie kommer til at handle om dét at være ny på  lærerværelset. At stå dér på egne ben et nyt sted og bare håbe: at fællesskabet griber én, som det heldigvis har gjort det hundredvis af gange før. 

Nu har jeg besluttet mig for at holde juleferie og at stå op som søster, som datter, som ven og som den der nok skal bage bradepandevis af brunkager. Så venter jeg indtil næste år med igen at være lærer. 

På vegne af Dansklærerforeningens Folkeskolesektions bestyrelse Matilde Brix, bestyrelsesmedlem, skolelærer og studerende.