Det komplekse i det banale

Da jeg for snart mange år siden første gang hørte Dominique Bouchet berette om de kulturforskelle, som medførte, at danske virksomheder gik glip af ordrer i udlandet, var det ikke blot morsomt, men også tankevækkende at få indblik i de små, men betydningsfulde forskelle, som vi hver især blokerer overfor. 

En effektiv dansker, der ikke ønsker at drikke te og tale om alt og ingenting, inden forhandlinger i orientalsk kontekst, mister både respekt og ordrer. Et eksempel, som kom mig til gavn som forældresamarbejdende skoleleder i et multikulturelt skoledistrikt.

En dansker, der signalerer overdreven afslappethed, taber i respekt, når en dansk skoles værdier og demokratiske tilgange skal præsenteres for besøgende fra andre kulturer, når de møder op i stiveste puds. Et eksempel, som randt mig i hu, da en folkelig borgmester forærede mig sit slips, da jeg skulle tage imod en udenlandsk repræsentation.

Dominique Bouchet har nu udgivet en bog med titlen Asterix som tværfaglig vinduesåbner (Forlaget Meloni 2024). Den handler ikke om tegneserien, men bruger dennes tilblivelse, historik, udbredelse og udvikling til at åbne for en række overvejelser, som må være af betydning for enhver underviser, der på en og samme tid ønsker en tilgang til verden, som både er nysgerrig efter viden om andres og egen baggrund, og som ud fra et åbent sind kan reflektere kritisk over egen praksis. 

Bogen er opdelt i 10 kap itler, som dels præsenterer en række dilemmaer i fortløbende tekst og dels gør ophold i oplysende bokse. Her behandles en række fænomener fra helt store spørgsmål om forskelle på individuel og social historie over mytedannelser til de specielle nuancer i omgang med sproget.

Med afsæt i Asterix' historie og udvikling behandler forfatteren produktions-, formidlings-, modtager- og fortolkningsforhold i et marked, der har udviklet sig i massekulturel og kommerciel retning. Han ønsker at vise, at et kulturelt produkt bygger på en social kontekst, selv om det anvendes overfladisk eller endog demagogisk. Han udtaler selv, at ønsket med bogen er at bidrage til en kritik af populariseringen og til en polularisering af kritikken.

Lad mig illustrere med et eksempel, som er mange danske lærere bekendt: H.C. Andersen. Denne verdensberømte danske forfatter behandles i kapitel 2, som indledes med betragtninger om Collodis Pinocchio-eventyr med afstikkere til brødrene Grimm og Walt Disney. Hovedbudskabet er det globales forankring  i det lokale og det lokales globalisering. Herefter beskrives H.C. Andersen med franske litterater som kilder. Han ses i sammenhæng med romantikken, som beskrives i en boks, og holdes sammen med italiensk dukketeatertradition og Commedia dell'arte, som også får sin boks. Herefter beskrives den europæiske eventyrproduktion, fx Perrault Gåsemors eventyr, og endelig præsenteres oplysningstiden, hvori Holbergs Niels Klim nævnes. 

Men efter denne grundige gennemgang af det, man måske kan kalde en genres fremståen i tiden, skifter fokus over til den markedsgørelse, som Disney udsætter mange af eventyrene for, fx udviklingen af Snedronningen til Frozen. Her sker dels en udvikling af indholdet, hvor det fælles er, at kærligheden er redningen. Men i Frozen gøres der op med den forløsning, som Andersen beskriver, kærligheden mellem prinsen og pigen; nu er det kærligheden mellem de to piger, der forløser. Der sker altså en indholdsmæssig nytolkning, men samtidigt oversvømmes markedet af merchandise og Disneyland-miljøer. Ægte kærlighed gør fri, men der er penge i det. En lignende fortælling om Disneys brug af Pinocchio fører til en parallel til Asterix. De er opstået i en smeltedigel af påvirkninger. Og det er den vi skal trænge ind i, hvis vi vil opnå indsigt og bekæmpe fordomme. 

Vi finder her næring til at se kritisk på kommercialiseringen af dukkerne til Frozen, som overlader mindre til børnenes forestillingsevne end de traditionelle dukker, og vi ser en nytolkning af indhold, som udbredes via billedmedier, som er i familie med det, der var H.C. Andersen særkende: at henvende sig til både børn og voksne på samme tid. Akkurat i øvrigt som Asterix gør.

Bogen er herligt fransk i sin argumentationsmåde og såmænd også i en stor del af sine eksempler. Dette giver dels forfriskende nye vinkler og dels en ærgrelse over, at vi i Danmark har kyklopblik vestover, så vi ikke længere har øje for tysk (som H.C. Andersen talte) og fransk (som Holberg talte). Dette kulturelle tab kan denne bog måske bidrage en kende til at overvinde.

Jeg har nydt genopdagelsen af Dominique Bouchet, som endnu en gang har givet mig nye referencerammer - både de alvorlige, som fx overvejelser omkring filmsprogets styrke, og de mere spøjse, som fx den galliske hane, som pryder franske OL-atleters bryst. Den beror på et sprogligt sammenfald, idet gallus betyder både galler og hane. Og som Møllehave ville have sagt, så er det hanengalemig finurligt. 

ps 1. Jeg har just været en tur på hospitalet (fransk ord), fik taget temperatur (fransk ord), bliv skrevet ind i en journal (fransk ord) efter at være blevet stukket med en kanyle (fransk ord).    

ps 2. Jeg har modtaget bogen, fordi forfatteren har medtaget et eksempel fra mit forord til Rendells bog Selv du er så voksen og klog skal du læse en børnebog (Jensen & Dalgaard 2021) og fra min lille pamflet Bliv findist (Dansklærerforeningen 2023).