God søndagmorgen fra Skørping

På denne efterårsmorgen viser området omkring Rebild sig fra den smukkeste side. Solen kryber langsomt op på himlen, mens tågerne letter, og mosekonen brýgger på vejen fra mit overnatningssted i Rebild til Kulturstationen i Skørping.

På væggen over for lokalet med kaffe og frugt til os, der passer boder, hænger et oliemaleri, som forestiller den engang så medieomtalte præst, Inge-Lise Wagner, på tur med en gruppe af landevejens farende svende. 

I forhallen står en gruppe morgenduelige, der skal på en byvandring i Herman Bangs fodspor - under kyndig ledelse af formanden for Herman Bang-Selskabet; en fornem introduktion til det fine projekt Danske digterruter, som på forbilledlig vis forener udeskole, bevægelse og litteraturformidling. Læs her: https://danskedigterruter.dk/

Der er andre vandringer her ved morgengry: Kaj Munk-boden er ubemandet, fordi bemandingen holder prædiken om prepping. Til gengæld er Blicher-Selskabet ankommet og har fået boden i første række. De sidste bliver de første.

Men derudover byder dagen på en facetteret program, hvor mange forfattere er på dagsordenen, og hvor mange formidlingsformer forsøger at promovere deres digtning.

ps. en enkelt tanke bed sig fast i går. I programmet introduceres sognepræst emeritus Kirsten J. Holms foredrag om B.S. Ingemann og Bakkehuset med ordene: "De fleste børn i Danmark kender I østen stiger solen op."  Umiddelbart før min ankomst til Skørping talte jeg med en kvinde, der havde spillet op til sang i daginstitutioner, skoler og plejehjem i et par menneskealdre, og hun kunne konstatere, at børnene i dag ikke kendte de gamle børnesange. De kan kun sange, som de har hørt i medierne.

 Dette sammenstød af udsagn får mig til at gruble over, om vi lever i en boble - og hvis svaret er ja, hvad er så det videre svar: at overgive os til mediernes magt eller insistere på noget andet.