Læs mere fra Dansklærerforeningen:
Den mentale grænsebom
Grænseforeningens stand på LærFest afdækkede i al stilhed en dansk grænsementalitet
Offentliggjort
Et af de opmuntrende øjeblikke ved LærFest, BogForum og lignende sammerend er mødet med det unge ambassadører fra Grænseforeningen. De er udadvendte, smilende og oplysende om de helt særlige vilkår, de vokser op under i et grænseland. De er tosprogede, dobbeltkulturelle, tolerante og stolte af deres mindretalsidentitet.
For en tid siden besøgte jeg fire unge gymnasielever på Duborgskolen i Flensburg/Flensborg, hvor de understregede, at de ikke var dansksindede eller tysksindede, men var sydslesvigsksindede. På mit spørgsmål om, hvem de holdt med, når Danmark og Tyskland spillede håndboldlandskamp, var svaret: "De bedste!"
Igen på dette års LærFest traf jeg tre engagerede piger, som med et inviterende "moin/mojn" henvendte sig til mig, Efter en kort dialog om Grænseforeningen fik jeg at vide, hvor deres stand var. Jeg kunne gå videre, for de skulle ud for at oplyse!
På standen var der en række tosprogede skilte, byskilte, fagbetegnelser mm. Og det, der slog mig, var den diskrete kritik, som skiltene afslørede: "Flensburg / Flensborg" var god nok, men "Tønder / Tondern" var vist en konstruktion, for de danske kommuner har bøjet sig for et folkeligt pres og afskaffet de tosprogede skilte i Danmark.
Det var måske til at forstå, at vi i 1948 fik en retskrivningsreform, hvor vi afskaffede stort begyndelsesbogstav i navneord og fik indført 'å', så det blev vanskeligt for tyskere at finde vej i Danmark, hvor de på hovedvejen til ferielandet skulle navigere mellem Kruså, Åbenrå, Sønderborg, Tønder og måske lande på Rømø. Men det er længe siden, og i dag kan flere borgmestre konstatere, at der eksisterer et fint samarbejde med det tyske mindretal.
Vejskiltene, som nok ikke længere handler om at finde vej, er snarere et udtryk for en mentalitet. De tosprogede skilte i Tyskland / Deutschland er udtryk for en kulturel manifestation, som matcher de unges oplevelse af at have mindretaltidentitet. Og det tjener bystyrene i nordlige sydslesvigske kommuner i den tyske delstat Schleswig-Holstein / Slesvig-Holsten til ære at udvise en sådan respekt grænselandssærpræget.
Hvad får de danske flertal i grænsekommunerne i Sønderjylland / Nordschleswig til at fastholde en mental grænsebom? I hvilken af de danske værdier finder vi et match?
