Få perspektiv med Holberg

En DR-genudsendelse af Niels Klims underjordiske rejse kan perspektivere mange danskforløb

Publiceret Senest opdateret

I 1741 skrev Holberg en satirisk roman om studenten Niels Klim, der vil lade sig fire ned i en klippehule. Men vennen, der holder rebet, han har om livet, mister grebet, og Klim svæver ned til jordens indre, hvor han oplever de mest besynderlige samfund. I mødet med indbyggerne her får han sat spørgsmålstegn ved mange af de fænomener, vi betragter som naturlige i vores samfund her til jords.

Jens Juels illustration til Holbergs Niels Klim

Romanen, som Holberg skrev på latin, er mange gange blevet oversat til dansk, først af forfattere Jens Baggesen i 1789, og sidst af Peter Zeeberg i 2012. Indimellem har Hans Scherfig udarbejdet en tegneserie over romanen, mens Kåre Bluitgen har gendigtet den som billedbog med herlige illustrationer af Dorte Karrebæk. Disse to seneste er nok de mest relevante til undervisning i folkeskolen. Og hvis man er så heldig at være ansat på en skole, hvor skolebiblioteket har værnet om kvalitet, så findes de der.

Dansklærerforeningen

I Dansklærerforeningens folkeskolesektion arbejder vi på at fastholde et fokus på det dannelsesorienterede danskfag og dets kerneområder. Det er en hovedopgave at sikre og skabe rum for det danskfag, vi alle brænder så meget for. Det gør vi gennem åbenhed og samtale. Vi tror på, at det er det, der skal til for at sikre et spændende danskfag sammen med grundskolens dansklærere. Dét at være en del af fællesskabet i Dansklærerforeningen har en værdi for den enkelte lærer. Dansklærerforeningen har fortsat en stærk stemme i den fagpolitiske og i den uddannelsespolitiske debat, hvilket kommer danskfaget og dansklærerne ude på skolerne til gode. Læs med her på siden og giv din mening til kende.

I øvrigt har Jules Verne skrevet en sfi-roman, der har mindelser om Holbergs tur gennem et hul i en grotte. Rejsen til Jordens indre fører os gennem en hvilende vulkan på Island på en farefuld færd. Og forfatteren Klaus Rifbjerg lod en dreng falde gennem et hule i 1941 og lande i 1981, hvor han kunne iagttage den mistrøstige udvikling, vores samfund har været igennem på en række områder. De hellige aber hed romanen. Den er heller ikke ueffen til folkeskolebrug.

Men forledes genudsendte DR en Kasper Rostrup-filmatisering fra 1984-85 af Niels Klim, en miniserie i tre afsnit.  

Det første afsnit handler om den planet, Niels Klim kommer til, og hvor folket udgøres af træer. I mødet med dem bliver en række af de adfærdsregler og væremåder, som den unge superstudent regner for selvfølgelige, grundigt sat til vægs. Og træernes værdisæt er på en sært moderne måde relevante for en undervisning i bæredygtighed og ordentlighed. Oplagt vil det være at se dette afsnit i sammenhæng med læsning af Cecilie Ekens Sølvblomst og Natblomst.

Det andet afsnit præsenterer et samfund, der er befolket af pyntesyge og festsyge aber. Her må Niels Klim påføre sig en hale, for ikke af virke afvigende. Og han udnævnes til planetens nar. Dette er ikke en tosset modtekst til arbejdet med nettets forskønnede kropsidealer og forventninger om, at alt skal være sjovt.

Det tredje afsnit fører Niels Klim til en planet, hvor der lever mennesker, som tyranniseres af vilde dyr. Menneskene finder sig defaitistisk i deres skæbne om tænker ikke på at forsvare sig. Her hjælper Klim ved at viser dem, hvordan man laver krudt, kugler og kanoner. Han bliver kejser i landet, inden han vender tilbage til Jordens overflade. Et afsnit, der kan sætte undertrykkelse og modstand for et værdigt liv i perspektiv i en tid, hvor disse temaer er på dagsordenen - i en forholdsvis forenklet og uholbergsk agenda.

De tre udsendelser kan streames på DR frem til 8. december 2025.